af Henrik Smith (1577)   Redaktion: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)  
forrige næste

|Valmuer som vaaxe i Haffue.

Papauer hortense eller Satiuum. Læss Dios. lib. iiij. cap. lv.

T. Mansaet.

Alle Valmuers krafft oc dyd er at køle / først loffues det huide Valmue frø / Dernæst det røde / oc siden den sorte / Alle stille pinen / giøre at soffue / Maa brugis induaartis oc vduaartis.

Jnduaartis.

Mand maa bage det huide Valmue frø vdi Brød / lige som kommen bagis / er lystigt i all Mad / maa brugis vden all fare.

Er god til dem som suimmelse haffue / oc er it experiment.

Det giør rolighed oc at soffue / brugit effter som huer best siunis / baade paa vnge oc gamle Menniske.

Mand maa giffue vnge Børn aff dette frø i Grød eller Melck / naar de ere wrolige oc ville icke soffue.

Den oes Opium kaldet / haffuer samme dyd / er sterckere oc kaasteligere / oc som mig siunis / induaartis bruget i Legemet / giør hand større skade.

Det sorte Valmue frø / eller oessen der aff giort / for sig selff / eller met Vin drucket / stiller oc førhindrer Hoffuedens flydelse som ned paa Lungen falder / stiller den haarde skarpe Hoste / Saaledis bruget / stopper allehaande Bugens flydelse / oc andre Quindfolckernis flydelse.

Vduaartis.

Allehaande slags Valmuer / Sammeledis deris oes / Vrterne eller Vand aff dennem brent / ere alle gode oc nyttelige / til vilde oc wrolige Mennisker / som icke soffue kunde / paa Panden oc i Tindingerne lagde som it Plaaster.

|En tap eller vege i Valmuers oes vaadgiort / oc i Næsen stungen / giør at soffue.

Samme vege eller tap i Quindernis lønlige stæd stunget / stiller deris tid oc blomsters flydelse / sammeledis pinen / oc kommer dem til rolighed.

Valmue hoffuedet i Vand saadne / haffuer samme krafft / saaledis bruget oc paalagt / lesker oc vdslycker den vilde Jld.

Samme oes eller Vand blandet met Mandele olie oc ladet vdi Ørnene stiller deris pine oc suselse.

Osen aff Valmuer giøre somme saaledis / de tage de grøne Valmuer met Vrterne / Blomsterne oc Hoffuederne / støde dem tilhobe / oc det saa vd perse / lade saa samme oes tørris mod Solen. Somme anamme alleniste Melcken der aff / lade den lige saa tørris mod Solen. Forneffnde oes kalde Apoteckerne Opium.