af Henrik Smith (1577)   Redaktion: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)  
forrige næste

Ackelye.

Aquilegia. Viola antumnalis, viola calatiana, Ackeleye blomster. Huadt denne vrt kaldis aff Dioscoride / er end wuist hos Doctores oc lærde Læger.

Den edelige Ackeleyes vrt / brugis føye aff de lærde Læger / enddog mand maa bruge hende induaartis oc vduaartis i Legemet / hun haffuer mange kaastelige dyder / er aff en varm middelmaadelig complexie.

Jnduaartis.

Ackeleye rodt i Vin saaden oc drucket / læger alt hues induaartis sønderbrudet er / vere sig aff slag eller faldt.

Saaledis bruget / er god for en stacket oc trang Aande / oc til de Vattersottige / renser oc læger den saare Lunge / Sidernis bylder / tien oc dem som spy eller spytte Blod / læger oc renser alle Legemens saar / Men om de som siuge ere haffde den kalde siuge / da skal samme rod siudis i vand / oc met Sucker beredis / oc brugis som sagt er.

Roden tiurdt / til Puluer støt / oc der aff en Quintin drucket / stiller Tarmernis vred / baade paa Mend oc Quinder.

|Ackeleye fr ø smaa støt / oc it quintin met sterde parten aff it quintin støt Saffran drucket / siden nedlagt / oc vel paa sig huld / der paa suedet / er en dyrebar Lægedom for den gule Sot.

Saaledis bruget / obner Leffueren / huilcken er en begyndelse til atskillige Siugdommer.

Vand aff Blomsterne brent / oc drucket / giør det samme / Er en kaastelig Confortatiff for Sincope.

Lige maade drucket / atskil Bulderne induaartis i Liffuet / vdfører all Forgifft oc Eder / stiller allehaande vred.

Ackeleye frø / Muscatte / oc huid Raff / lige meget aff huert smaa støt til puluer / oc der aff huer gang it quintin drucket / met Vin eller anden vædske / Er en stor hielp til at fordriffue Rosen siuge met.

Ackeleye frø / oc Muscatte blommer / lige meget aff huert / Oc der til taget lidet Saffran / oc der aff huer gang it quintin drucket / fordriffuer Hickelse / oc sammeledis Maffuens opstødelse.

Vduaartis.

Osen aff Ackeleyes vrt oc rod / Saar der met rensede oc paalagt / læger oc tilsammen drager dem / Dette kand mand saaledis mercke / om Roden siudis met fersk Kiød / saa krybe styckene sammen igien.

En Vege eller Tap vaadgiort i samme Oes / oc stungen i den lønlige sted / vddriffuer Quindernis tid / och saa den døde Fødsel.

Hoffuedet smordt met Osen / eller Vand aff hende brent / stiller Hoffuetuercken oc fordriffuer Skudene.

Samme Oes met Edicke blandet / oc Hoffuedet tilforn met salt Vand thoet / oc siden der met smort / fordriffuer Skellene paa Hoffuedet.

|Denne Oes i Øyene lat / er god til dumme Øyen / i Ørene lat / er god for Øreuerck. Døder Orme oc Lopper / som i Ørnene løben ere.

Samme Oes saaledis bruget / læger Fistler oc andre Bylder som vaaxe i Næsen / Sammeledis den onde oc bulne Mund / om mand thoer hannem der met.

All Skab / gamle Saar / læger denne Oes eller Roden i Vin saaden paa helten / oc der met thoet / sammeledis lin Klude der i vaade giorde / oc paalagde.