Blaa byncke. Stor Jernurt.

Intibus erraticus. Cichoreum. Lichorea, Solaris. Solsequium. Helitropium. Sponsa solis. Læss Diosc. lib. iiij. Cap. clxxxv.

Denne Vrt met sin hele Substantia, er aff tør oc kaald complex, maa brugis induaartis oc vduaartis.

Jnduaartis.

|En Haand fuld aff Cichorea (siger Dioscori des) i Vand saaden / oc drucket / vddriffuer Galden / oc den huide slim ved Stolgangen.

Frøet støt / oc met Vin drucket før end den Kaaldesiuge tager nogen / om mand det nogen stund bruger / da forgaar hun.

Vrterne met Røderne i Vin eller Vand saadne / oc det varmt drucket / obner Leffueren oc Milten / skal brugis naar nogen fornemmer at hand faar Vattersot.

Det brendte Vand giør det samme / er oc saare gaat til en hed Maffue / oc til alle brendendis Kaaldesiuger / oc til Hiertens suaghed / drucket.

Den gule Cichorea (Condrille kaldet) saaden i Vin oc drucket / er god for Hugormes Eder oc Forgifft.

Osen aff Cichorea vdkryst / saaden met Vin / eller Osen i sig selff til sig taget / stiller Bugens flydelse.

Begge Cichorea ere gode til Salat / den stund de vnge ere / Thi de obne Leffuerens oc Miltens forstoppelse / oc hielpe vel at fordøffue Maden.

Vduaartis.

Bladene oc Blomsterne aff den Cichorea met de blaa Blomster / lagde paa Bulder / Heffuelser / stille pinen oc leske heden / ere oc gode til den hede Podagel / oc til de Blegner som opløbe paa vnge oc spæde Børns hoffuet.

Det brendte Vand / er bedre til forsagde Brøster / Lin klude der vdi vaadgiorde / oc paalagde.

Vandet aff Blomsterne brent / er en lystelig Lægedom til hede oc dumme Øyen.

Den Cichorea met de gule Blomster / Vrt oc Rod tilsammen støt / oc vndereneden lagt / eller oc en vege oc tap der i vaadgiort / oc i den lønlige sted stunget / kommer Quindernis tid til at flyde.

|Osen aff den gule Cichorea met Honning oc Salpeter blandet / er en god Smørelse for Skab oc Hudens wrenhed.

Osen tien oc vel til Øynebrynerne / som Haaret aff falder stæden der met gneden.