Byncke. Graabønne.

Arthemisia, Partenis, Herba regia, Olus regium, Sanguis hominis, Valentia. Læss Dioscor: lib: iij. cap: cviij.

T. Byuot / Bucken / S: Johannis kruet / S: Johannis gordel.

Rød oc huid Byncke / ere gode oc nyttelige Vrter til Quindfolck / Thi skulle de optagis aff dem / oc holdis tære / de atskille oc varmgiøre / maa brugis induaartis oc vduaartis.

Jnduaartis.

Rød Byncke oc Muskate blomster / føye eller mange / effter som huer selff vil oc got siunis / i Vin saaden / om dagen ij. eller iij. gange der aff drucket / foruermer Quindernis induaartis Fødsels ledemoder / atskil deris indholdne tid / vdfører den / Sammeledis den anden Fødsel / den døde Fruct / oc all induaartis Whumskhed.

Det brendte Vand haffuer samme krafft oc dyd.

Byncke saaden met Honnig eller Sucker søtgiort / om dagen tu eller tre gange der aff drucket / der paa fastet nogen stund / sacter Hosten / atskil Slimmen eller | Spyttet / sønderbryder Stenen / renser Lungen / Nyrerne oc Blæren / baade paa Mend oc Quinder.

Byncke ere saare gaat til at fylde Gæss met / som mand stege vil.

Byncke oc Polleye haffue fuldnær ens dyd / men i all maade er Byncke lysteligere end Polleye.

Vduaartis.

Lige som Byncke indaartis bruget / atskil oc vddriffuer alle Quindfolckers vædsker / lige saa giør hun oc vduaartis / om mand giør Tappe / Suedebad / eller Røgbad aff hende.

Byncke / Chammilleblomster oc Agermonie i Vin saadne / oc de forkølede Lemmer oc Aarer her met røgede oc baede / kommer dem til laue oc til rette igien.

Haffuer nogen gaaet sig træt / da lade giøre sig it Fode vand aff Byncke.

Er Bagtar men vdgaaen / da skal hand røgis først met Røgelse oc Græckis beg / Colophonia kaldet / oc siden skal mand side paa varm Byncke / som saaden er i rødt Vin / saa bliffuer hand inde.