af Henrik Smith (1577)   Redaktion: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)  
forrige næste

Anijs.

Anisum. Anicetum. Ciminum dulce. Absinthium | dulce. Anesum. Fœniculus Romanus. Læss Dioscori. lib: iij. Capit: liiij.

Anijs er varm oc tør aff Complexie / maa brugis induaartis oc vduaartis.

Jnduaartis.

Anise frø eller Sucker Confect der aff giort / er icke alleniste lysteligt / men oc saare nytteligt / til alle dem som haffue en ond Aande / oc icke vel soffue kunde / skulle den bruge idelige.

Anijs er god til de Vattersottige / Thi hun obner Leffueren / giør at pisse / slycker Tørsten / nedtrycker Bugens opblæselse / i Vin eller Vand saaden / oc drucket / oc met varme Poser vduaartis paalagde.

Anijs er oc god til alle Maffuens / Leffuerens / Lungens oc Moderens induaartis Saar / Thi det styrcker / varmgiør oc læger alle induaartis Lemmer / fortærer eller fordøffuer vel / giffuer en god luct op i Hoffuedet / stiller vred / pine / opstødelse oc hickelse / Oc met it ord sagt / Anijs fordriffuer all Maffuens opstødelse oc heffuelse / Lungens breck / oc den stackede trange Aande / stiller den huide flydelse. Pythagoras haffuer icke vden skel saa høyelige loffuet oc priset Anijs / Huo som ydermere her om begerer at vide / hand læse Plinium libro xx. Capite xvij.

Vduaartis.

Om noget vaare faldet i nogens Øye / da skal mand støde Anises grøne Vrt / det tørre eller grøne Frø / oc legge det offuer Øyet som it Plaster / vddragis det.

Saaledis lagt paa forgifftige Diurs bid / vddrager Forgifftelsen / oc læger Saaret.

En røg aff Anijs / oc strax Calamite giort / oc i Næsen anammet / fordriffuer Hoffuetuerck.

|Anise frø til Puluer støt / oc met varm Rosenolie blandet / er en dyre bar Lægedom til de Øren som induaartis bulne ere / der i dryppet / det samme giør oc Vrtens Oes.

Alle forscreffne dyder haffuer Vandet som brent er aff samme Anise blomster / baade induaartis oc vduaartis bruget.