af Henrik Smith (1577)   Redaktion: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)  
forrige næste

Queseurt. Backerod. Bedeurt.

Bibernella. Petroselinum Macedonicum. Pimpinella, den lille Quesurt kaldis Polygula. Læss Dioscoridem lib. iij. cap. lxx. oc lib. iiij. cap. cxxv.

Quesurt eller Bibernella / er en ret Stenbreck / thi hun sønderbryder Stenen oc vddriffuer den / er aff art hedere end allehaande slags Mercker / den tørre Rod til Puluer støt / maa brugis paa Maden i Peberens sted / er sandeligen vdi alle maade en kaastelig Rod til det gantske Legeme / maa brugis induaartis oc vduaartis.

Jnduaartis.

Quesurt eller Bedeurt Rod oc Frø / haffue samme dyd som Persilie / men er i vddriffuelsen sterckere / behendigere oc føligere / til at stille pine met.

Mand maa giøre Confect taffler aff den tørre Rod til den kaalde slimactige Phlegmatiske Maffue / til Moderens oc Tarmernis vreds pine.

Huorledis Bibenelle Rod eller Frø brugis oc til sig tagis / vere sig i Drick eller Electuarium, da er det it forsøgt stycke / for Forgifft oc Eder / om den nogen til sig taget haffuer / stiller Tarmernis pine / vddriffuer Nyrernis oc Lendernis steen / igiennem Pisset / oc Quindernis tid.

Det brendte Vand haffuer samme krafft / nogle dage effter huer anden drucket / huer gang tre eller fire Skeder fulde.

Bebergel saaden i Quesurte vand oc drucket / stiller vercken Spasmus kaldet.

Vduaartis.

Somme holde Quesurt / for it kaasteligt Vundenkruet / til det saargiorde Hoffuet / Vrten støt oc Osen i Saaret lat / skal strax tillægis / somme haffue forsøgt saa|dant met en Hant / haffue stunget Hierne panden igiennem / dog saa at Hiernen icke giordis Saar / haffue saa drøbet Queseurte Oes der vdi / oc den støtte Vrt vduaartis der paa bundet / oc er inden en stacket stund tillægt.

Ansictet nogle dage met Queseurte vand thoet / fordriffuer Flecterne / giør Ansictet klart oc rent.