Boghuede.

Ocimum. Læss Dioscoridem lib. ij. cap: clxxxv. M. Varro de re rusti. lib. i. capite xxxi.

Boghuede haffuer i Lægedommen en gienstridig nature / thi hun opblæser Bugen / oc dumgiør Øynene / Her imod fordriffuer hun Bugens væder oc giør Øynene klare / naar hun brugis / som hende bør at brugis der til / oc tien denne Fruct / baade til Menniskens oc Quægens føde.

Jnduaartis.

Boghuede idelige bruget til Mad / eller Brød aff dem baget / oc ædt / giør Øynene dumme / bløder den haarde Bug / giør meget Væder i Liffuet / oc at pisse / igiengiffuer den fortabte Milck / oc fordøffuis eller fortæris suarlige / thi hører saadan Mad til dem / som suart arbeyde giøre / oc vide intet aff Ørckeløshed.

|Boghuede sønder støt eller malet / oc met Vin drucket / nedtrycker Bugens opblæste Veder / vddriffuer Atram bilem, den sorte Gulesot / stiller Tarmenis vred.

Vduaartis.

Osen aff Boghuede den stund hun grøn oc fersk er / vdkryst / er en kaastelig Lægedom til dumme Øyen / i dem nogle dage effter huer andre lat / renser oc tørrer de Øyen som idelige rinde.

Osen i Næsen opdraget oc Øynene hart tillucte / renser Hiernen oc giør at fnyse eller nyse.

Boghuede mel blandet met Rosen edicke / oc varmt paalagt / slycker Lungens befengde hede.

Samme Plaaster lagt paa onde Øyen / paa Scorpionis / Hundfiskis oc Fiærsingis sting oc saar / skal imodstaa all forgifftelse / oc stiller pinen.