Braßica lacturis, Baßica seßilis, Braßica capitula, Caulis imperialis, Sambusíum, Carnabium. Læss Dioscoridem lib. ij. Capite cxiij.
Huer er vel vitterligt huor til Cabuse kaal tien / sandelige til en hungrig Maffue / er hand god / om hand ellers vel tilred er / oc Suinene deris bolig i hannem haffue / maa oc brugis til Lægedom induaartis oc vduaartis.
Jnduaartis.
Den sure syltede Kabutse kaal / tien dem best / som haffue en hed Maffue / thi skulle de æde den som idelige suart arbeyde giøre / de som haffue en ond Milt / tien hand oc vel / slycker Tørsten / oc giffuer lyst til Maden.
Vduaartis.
Cabutse kaal køler / oc lesker alle hede Bylder oc heffuelser paa det gantske Legeme / lige som Bede.
|Rød oc blaa Kaal.
Camb{??}e, Braßica satiua. Læss Diosc. lib. ij. Cap. cxiij.
T. Kael.
All rød Kaal oc Brun / tien icke alleniste de rige til Mad oc Lægedom / men er oc god oc nyttelig til de fattige siuge hungrige Mennisker / oc maa brugis induaartis oc vduaartis.
Jnduaattis.
Vdi blant all Kaal er den røde oc krusede den beste / om Kocken kand hannem ellers vel berede.
Kaalen giør den onde skrøbelige Maffue gaat / hielper fordøffuelsen / lader icke Bugen bliffue haard / giør at pisse / oc vddriffuer sactelige Galden / oc den opfarendis seye vædske / huor aff Øynene mørckis oc dumme giøris.
Om nogen vaare stungen aff en Hugorm / hand skal siude Kaal i Vin / oc den varm dricke / hand bliffuer fe{??}ij for Forgifften. Samme krafft haffuer oc Frøet / i Vin saadet.
Om nogen haffde Maffuens gulhed / hand skal tage Spirerne aff Kaalen / naar hand først vosprungen er / oc lade dem lit opsiude i het Vand / siden støde hannem oc kryste Osen igiennem en Klud / skal saa om Morgenen tage it passeligt Glas fult aff samme Oes varmt til sig oc lade der i saa meget Salt som en ært er stor til / oc saa meget Spisekommen / oc saa faste der paa tre eller fire Timer / denne Drick purgerer vnderlige / siger Cato.
Dioscorides scriffuer oc / at raa Kaals vdkryste oes blandet met Salpeter oc blaa Lilie rod til Puluer støt / at haffue forscreffne dyd.
|Kaal saaden met en gammel Hane / oc Saaddet drucket / stiller Colicam passionem, oc andre Bug vred / er oc en god Mad for Lendernis steen / Sammeledis tien oc vel til dem som haffue en ond Leffuer oc Milt.
Om nogen icke gider drucket forscreffne drick / hand skal æde fastendis tre eller fire Kaalblad met Salt oc Edicke / sammeledis oc effter Maaltid / om hand dette saaledis bruger / skal hand icke den dag bliffue drucken / endog at hand dricker megen Vin.
De som plagis aff Podagel / oc verck i Lemmerne haffue / skulle giøre Stallbrøderskaff met Kaalen / den icke alleniste æde / men den oc der met purgere / som offuen sagt er / om der tagis Rude oc Coriander til / bliffuer samme Lægedom diss sterckere.
Vduaartis.
Kaalblad lagde paa stæder som hede i er / lesker Heden / sacter pinen / læge oc allehaande Skab som eder om sig / serdelis om Osen blandis met Honning / siger Dioscorides.
Kaal blad paa Hoffuedet lagt / lader icke Haaret pdfalde.
Kaal støt oc blandet met Mel aff Fenu Greco, oc Edicke / offuerlagt / stiller Podagels pine.
Det Menniskis piss som nogle dage haffuer ædt Kaal / er oc god til forneffnde breck / læger Fistler / Kreffuet / Vlffuen / Flecter / Ringorme oc Hudens wreenhed.
Cato siger / at spæde Børn skulle thoes met samme Piss / da frelsis de aff mange Siugdommer.