af Henrik Smith (1577)   Redaktion: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)  
forrige næste

Cabutse kaal.

Braßica lacturis, Baßica seßilis, Braßica capitula, Caulis imperialis, Sambusíum, Carnabium. Læss Dioscoridem lib. ij. Capite cxiij.

Huer er vel vitterligt huor til Cabuse kaal tien / sandelige til en hungrig Maffue / er hand god / om hand ellers vel tilred er / oc Suinene deris bolig i hannem haffue / maa oc brugis til Lægedom induaartis oc vduaartis.

Jnduaartis.

Den sure syltede Kabutse kaal / tien dem best / som haffue en hed Maffue / thi skulle de æde den som idelige suart arbeyde giøre / de som haffue en ond Milt / tien hand oc vel / slycker Tørsten / oc giffuer lyst til Maden.

Vduaartis.

Cabutse kaal køler / oc lesker alle hede Bylder oc heffuelser paa det gantske Legeme / lige som Bede.

|Rød oc blaa Kaal.

Camb{??}e, Braßica satiua. Læss Diosc. lib. ij. Cap. cxiij.

T. Kael.

All rød Kaal oc Brun / tien icke alleniste de rige til Mad oc Lægedom / men er oc god oc nyttelig til de fattige siuge hungrige Mennisker / oc maa brugis induaartis oc vduaartis.

Jnduaattis.

Vdi blant all Kaal er den røde oc krusede den beste / om Kocken kand hannem ellers vel berede.

Kaalen giør den onde skrøbelige Maffue gaat / hielper fordøffuelsen / lader icke Bugen bliffue haard / giør at pisse / oc vddriffuer sactelige Galden / oc den opfarendis seye vædske / huor aff Øynene mørckis oc dumme giøris.

Om nogen vaare stungen aff en Hugorm / hand skal siude Kaal i Vin / oc den varm dricke / hand bliffuer fe{??}ij for Forgifften. Samme krafft haffuer oc Frøet / i Vin saadet.

Om nogen haffde Maffuens gulhed / hand skal tage Spirerne aff Kaalen / naar hand først vosprungen er / oc lade dem lit opsiude i het Vand / siden støde hannem oc kryste Osen igiennem en Klud / skal saa om Morgenen tage it passeligt Glas fult aff samme Oes varmt til sig oc lade der i saa meget Salt som en ært er stor til / oc saa meget Spisekommen / oc saa faste der paa tre eller fire Timer / denne Drick purgerer vnderlige / siger Cato.

Dioscorides scriffuer oc / at raa Kaals vdkryste oes blandet met Salpeter oc blaa Lilie rod til Puluer støt / at haffue forscreffne dyd.

|Kaal saaden met en gammel Hane / oc Saaddet drucket / stiller Colicam passionem, oc andre Bug vred / er oc en god Mad for Lendernis steen / Sammeledis tien oc vel til dem som haffue en ond Leffuer oc Milt.

Om nogen icke gider drucket forscreffne drick / hand skal æde fastendis tre eller fire Kaalblad met Salt oc Edicke / sammeledis oc effter Maaltid / om hand dette saaledis bruger / skal hand icke den dag bliffue drucken / endog at hand dricker megen Vin.

De som plagis aff Podagel / oc verck i Lemmerne haffue / skulle giøre Stallbrøderskaff met Kaalen / den icke alleniste æde / men den oc der met purgere / som offuen sagt er / om der tagis Rude oc Coriander til / bliffuer samme Lægedom diss sterckere.

Vduaartis.

Kaalblad lagde paa stæder som hede i er / lesker Heden / sacter pinen / læge oc allehaande Skab som eder om sig / serdelis om Osen blandis met Honning / siger Dioscorides.

Kaal blad paa Hoffuedet lagt / lader icke Haaret pdfalde.

Kaal støt oc blandet met Mel aff Fenu Greco, oc Edicke / offuerlagt / stiller Podagels pine.

Det Menniskis piss som nogle dage haffuer ædt Kaal / er oc god til forneffnde breck / læger Fistler / Kreffuet / Vlffuen / Flecter / Ringorme oc Hudens wreenhed.

Cato siger / at spæde Børn skulle thoes met samme Piss / da frelsis de aff mange Siugdommer.