Huide løg.

Allium. Læss Dios: lib: ij. cap: cxlv.

T. Knuflock.

Huideløg er aff nature oc Complex hed oc tør / tien til mange ting / baade induaartis oc vduaartis. Det verste Huideløgen i sig haffuer / er den stercke luct / hun giør den skrøbelige oc suage Hierne ont / Øynene wklare / oc giør Søffn oc Tørst / oc giør en vred / huilcket mand skinbarlige see kand paa den Hane som ædt haffuer Huideløg.

Jnduaartis.

|Om nogen haffuer ædt Huideløg / oc kand icke fordrage den stercke Luct / hand skal æde grøn eller fersk Rude der paa / da nedtryckis meste delen aff samme Luct.

Huideløg ædt / er god imod all Forgifft / thi skulle de som gaa oc slaa eller meye / oc ibland met Vand dricke / æde Huideløg / da giør det forgifftige Vand dem ingen skade.

Huideløg vddriffuer de onde brede Orme aff Legemet / oc hues andet forgifft der i kommet er.

Om nogen aff en galden Hund / Hugorm eller Øgle / beden eller stungen vaare / hand skal æde Huideløg / oc Vin der paa dricke / oc saa aff Løgen Plaster giøre / oc paa Saaret legge / saa faar hand bedre.

Huideløg ædt / giør klar røst / oc fordriffuer gammel Hoste / tien de Vattersottige / driffuer Pisset / laxerer eller giør Løssen / stiller Bug vred / døder Lusene oc Gniderne / naar Osen blandis met Jsop / oc drickis.

Somme specke vngt Lammekiød eller Kalffuekiød met dem / oc stege det saa.

Vduaartis.

Huideløg støt / oc Osen der aff vdkryst / er god til den haarde skabede Hud / huilcken vdseer lige som hun Spedalsk vaare / der met smurt.

Samme Oes fordriffuer Hoffuet skeel / oc allehaande Ansictens flecter oc wrenhed / der met gnedet.

Huidløg til Aske brent / oc blandet met Honnig / er sterckere til forneffnde Flecter / Maal / oc Ringorme / oc komme det vdfaldne Haar til at vaaxe igien / steden der met smurt.

En Damp oc Røg giort vnder op aff Huideløg oc hendis straa / kommer Quindernis tid til at flyde.

Huideløg er oc en besynderlig Lægedom til Quæget / mand skal giffue dennem den iblant deris Foder at æde / siger Columella, lib. vi. cap. iiij.