af Henrik Smith (1577)   Redaktion: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)  
forrige næste

Huorledis Rosenhonnig skal
giøris.

Rosenhonnig giøris aff atskillige i atskillige maader. Somme legge Roserne i en Tenkande / eller Stenkrus / lade der paa siudendis hedt vand / oc handle der met i alle maade / lige som sagt er om Rosen Sucker / siden siude de samme Vand met reent skummet Honnig / indtil det bliffuer tyckt igien / lige som det førre vaar / smaa backe ferske Rosen / oc legge dem der vdi noget i blød / siden vdkryste de dem igien.

Andre tage til it pund Rosen fem pund Honnig / oc lade det vel tilsammen siude / indtil Honniget faar draget Rosernis krafft oc luct til sig.

|Somme hacke aleniste Roserne / oc blande dem met Honnig / oc sætte det saa mod Solen.

Somme hacke aleniste Roserne / oc blande dem met Honnig / indtil det bliffuer ret tyckt / saa som det bør at vere. Du maat vel selff vduelge aff disse / huilcket dig best siunis at vere.

Rosen Honnig brugis nu meget aff Lægerne / oc serdelis om Vaaren oc om Sommeren / de rense Maffuen der met aff den onde slim / thi Honniget renser / oc Roserne verme oc styrcke Maffuen / renser oc Tarmerne aff all slimactig vædske. Om nogen haffuer taget nogen farlig Purgatz til sig / da skal mand tage til sig aff dette Honnig / met det som Persilie røder / eller Fenicke røder ere saadne vdi. Om mand nogen Purgatz til sig tage vil / skal mand nogle dage tilforne tage til sig aff dette Honnig / saa løsis vædsken oc slimen / oc vddriffuis diss lætteligere. Det Honnig renser oc Mundens / Tendernis kiøds / Halsens oc Strubens saar oc wreenhed / thi brugis det aff Bartskærerne i Munduand / met Veybrede eller Brunelle vand for Brøne / oc andre Mundens wreenhed / oc er it stycke aff deris største lønlige Konst. Summa / Dette Rosen Honnig maa brugis til alle Breck oc Siugdommer / lige som Rosen Syrup brugis.