© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Theatret forestiller en Sahl og nogle Raadsherrer omkring et Bord, hvorpaa staaer en Sminkekrukke, og en Vifte ligger for hver, og et Speil.
Feen. Julie. Raadsherrerne. En Betient.
Feen.
(til Julie.)
Retten er ikke sadt endnu, for de to fornemste Herrer har i Kareten mistet lidt Pudder af deres Vergetter. Bie kun, jeg gaaer.(hun gaaer.)
En Kammerpige. De Forrige.
Første Raadsherre.
(til Kammerpigen.)
Seer du, hvilken Ulykke jeg er kommen til, skynd dig at rette paa min Vergete.(Pigen tager et reent Lommetørklæde og binder om hans Hals, pusler ved hans Vergette, Betienten holder Speilet for ham.)
Femte Raadsherre.
Forlade min Kammerpige, som endnu ikke er kommen; her skal jeg sidde i et honet Selskab, og see ud som en Ugle.
(Kammerpigen puddrer Første Raadsherre, tørrer Puddret af, bukker og gaaer, Betienten lægger Speilet hen.)
(De øvrige Raadsherrer hvisker, seer paa femte Raadsherre med en ondskabsfuld Smiil.)
Femte Raadsherre.
Jeg vil tage hiem igien, og ikke sidde her at lade mig belee.
(Han gaaer, de andre slaae op en stor Latter.)
Siette Raadsherre. De Forrige.
Siette Raadsherre.
Mine Herrer! jeg mødte een af vore Colleger paa Trappen, bevare os, hvor han saae ud, han haade [sic!] en stor Plet i sin Vergete, saa stor, som en lille Toskilling; vi arme Mennesker kan dog let komme til Ulykke; det giør mig vist ondt for ham af mit ganske Hierte, men jeg kunde dog ikke bare mig for at lee, da jeg saae ham; den arme Mand var saa skamfuld.
(han leer, de andre ligeledes.)
Første Raadsherre.
(til Betienten.)
Lad de Sagsøgende komme ind.Tvende Sagsøgende. Betienten. De Forrige.
Første Sagsøgende.
Jeg er Ole Secretairs, som anraaber de deilige og høivise Herrer, at de vil skaffe mig Ret over Hr. Jesper Kammeraads, som der staaer. Han har af den groveste Skiødesløshed, eller maaskee af Ondskab, bestenkt min eene Strømpe med Gadesmuds, saa jeg seer ud som et Sviin.
Jesper Kammeraads.
Jeg nægter ikke prægtigste høiviseste, at det jo er mueligt, at jeg kan have Skyld i den Plet, jeg anklages for; men for det første bør det undskylde mig, at jeg gik i vigtige Betænkninger over, hvad Farve af Baand jeg skulle vælge til flette mit Haar med i Morgen, da jeg skal paa Assemblee, for det andet er Pletten ganske liden.
Ole..
Den er, saa sandt jeg lever, saa stor som et skikkeligt Knappenaalshoved.
(Raadsherrerne hvisker.)
Første Raadsherre.
Citanten ville lægge Corpus delicti i Retten.
(Ole lægger Benet paa en Stoel, hver af Raadsherrerne tager op sin Lorgnette og betragter nøie Skaden, hvorpaa de lægge Lorgnetten igien i Lommen.)
De Sagsøgende og Tilhørerne behage at gaae ud, imens vi votere.(De gaae, undtagen Julie.)
Julie. De Overblevne.
Julie.
Jeg vilde ansee mig for lykkelig, om Deres Høiviisheder vilde tillade mig at bivaane Deres Voteringer.
Første Raadsherre.
Jeg troer ikke, at mine Herrer Colleger har noget derimod.
Anden Raadsherre.
(sagte)
Det er meget, at et Fruentimmer viser Lyst til at kiende det Fine i Lovkyndigheden.(høit)
Jeg har intet mod Deres Tilstædeblivelse.De andre Raadsherrer.
(efter hinanden.)
Jeg ikke heller.(Julie kysser dem paa Haanden.)
Anden Raadsherre.
Mine Herrer! jeg troer, at det er min Tour i Dag at begynde.
(Han staaer op og spaserer meget alvorlig og dybsindig; de øvrige Raadsherrer tage hver sit Syetøi op af Lommen, hvisker sammen, filerer, syer og bagtaler.[)]
Siette Raadsherre.
Han var paa min Ære beskiænket; Munden gik paa ham som en Peberqværn.
Tredie Raadsherre.
Oberste Susanne berømmede ham meget for hans Vittighed og Skiønhed.
Fierde Raadsherre..
Hvorfor mon hun berømte ingen af os?
Første Raadsherre.
Det lader sig giette. Berømte hun ham ikke for hans Kyskhed.
(De lee alle)
Tredie Raadsherre.
Gid ingen kiøbe Lovtaler paa sin Dyds Bekostning.
Fierde Raadsherre..
Han faaer aldrig nogen af sit eget Kiøn.
Første Raadsherre.
Men desflere af det andet.
Tredie Raadsherre.
Deres Høflighed mod ham, siges der, er ikke ganske uegennyttig.
Fierde Raadsherre..
Nei, han har for stor Ambition til at tage noget til givendes
(De lee alle)
Siette Raadsherre.
Hvor stor Fortrin, han har over os i Fruentimmernes Øine, saae troer jeg dog ingen af os vilde paa ligemaade tilforhandle sig Komplimenter.
Første Raadsherre.
Nei, man kan kiøbe Guld for dyrt.
Femte Raadsherre. De Forrige.
Femte Raadsherre
(sætter sig, tager op sit Syetøi, vifter sig og siger kortaandet:)
Himlen skee Tak! jeg seer, at jeg kommer Tids nok til at votere; jeg havde ikke vildet for al den Deel i Verden forsømme min Embedspligt.
Julie.
(sagte.)
Den er, saavidt jeg endnu har seet, ikke saare vanskelig at opfylde.Siette Raadsherre.
Det fornøier os, at vi have faaet et Par Skuldre mere til at hielpe os at bære Byrden.
Julie.
(sagte.)
Jeg ønskede at kunde laane dem et Par til.(høit.)
Maae jeg spørge, hvem den Mandsperson er, som de nys talte om.(sagte)
Jeg vilde gierne have den Diskurs igien paa Bane, den var saa moersom.Første Raadsherre.
(til Femte.)
Det var om(han hvisker)
Femte Raadsherre.
Man kan gierne sige det høit. Det er en mundkaad Slyngel, som heder Rasmus, som i Sælskaber faaer alle Fruentimmer i en Cirkel om sig, saa andre skikkelige Folk sidder for nummer Nichts.
Anden Raadsherre.
Os andre tales der aldrig til i Sælskab, hvor han er.
Tredie Raadsherre.
Ja, det er Aands Fortærelse at være i Sælskab med ham.
Fierde Raadsherre..
Jeg skal aldrig sætte min Foed der, hvor jeg veed han er.
Siette Raadsherre.
(til Femte.)
De veed vel, at han drikker.Femte Raadsherre.
Gid det var saa vel.
Anden Raadsherre.
(Efter at have tørret Sveden af sin Pande, sætter sig paa sin Plads, skriver sit Votum, og lader det cirkulere blandt de andre, som række det ulæst den eene til den anden.)
Nu mine Herrer, kan det saa passere?De andre..
Herligt, intet bedre, charmant?
Anden Raadsherre.
Saa bliver det best, at vi lade kalde de Paagieldende.
(De øvrige Raddsherrer putte gesvindt deres Syetøi i Lommen.)
Betient! bring Parterne ind.(Betienten gaaer.)
Parterne. Betienten. Tilhørere. De Forrige.
Anden Raadsherre.
(læser.)
Vel har Delinqventen Jesper Kammeraads for at undskylde sin Forbrydelse brugt til Paaskud, at han gik i vigtige Betænkninger, men, da den Undskyldning falder bort som utroeværdig, da han for Raadet har formastet sig til at paastaae, at Pletten var liden, som samtlige Raadets Biesiddere dog har befundet at være stoer, saa har Raadet efter fleste StemmerJulie.
Men Hr. Raadsherre! om disse to Par Strømper ere forskiellige.
Anden Raadsherre.
(til Julie.)
Tie for Retten!(Ole og Jesper gaae bag Coulisen, som for at bytte Strømper.)
Raadsherrerne. Betienten. Julie.
Julie.
Deres Høiviisheder! tager ikke ilde op, at jeg bevidner Dem min Beundring over Deres Sindrighed og Retfærdighed i denne Dom.
Første Raadsherre.
Jeg troer ikke det giør deres Forstand Vanære.
De Sagsøgende. Raadsherrerne.
Julie. Betienten.
Jesper.
(vemodigen.)
Mine naadige, høiviise og indtagende Herrer! kunde Dommen ikke formildes derhen, at jeg maatte tillades, at opfylde ogsaa den sidste Punkt af Dommen her for Retten?Første Raadsherre.
Det kommer an paa deres Contrapart.
Ole..
Jeg samtykker deri - med med mindre end 30 Skrit lader jeg mig ikke nøie.
Første Raadsherre.
Saa behag Hr. Jesper Kammeraads at gaae rundt omkring Bordet i en Afstand af en Alen.
(Raadsherrerne staae alle op, vende Ryggen mod Bordet, betragte med deres Lorg-[< Loeg-] netter Jespers Strømper. Betienten tæller Skrittene høit. Da Jesper har giort nogle Skrit, standser Ole ham.)
Ole..
Nei Tak! den Side skal vendes til Herrerne, som Pletten er paa.
(Jesper maae gaae til den anden Side. Da alting er forbi, bukke de Sagførende og gaae. Raadsherrerne sætte sig.
Første Raadsherre.
Betient! er der flere paa Listen?
Betienten.
Jens Rokkedreiers contra Peer Skoemagers, som skal have skieldt ham for Tyv.
Anden Raadsherre.
Siig dem, vi befatter os ikke med grove Sager. Flere?
Betienten.
To Poeter med en Hoben Vidner.
Anden Raadsherre.
De Poeter-Sager ere de allerværste at dømme i; giver man den eene Ret, saa skriver den anden Pasqvil om os. Faaer ingen af dem Ret faaer vi Pasqviller af dem begge.
Julie.
Jeg tænker paa et Middel til at faae Sagen lovmessig afvist. Behager Deres Høiviisheder først at lade indkalde den eene sagsøgende Poet.
Første Raadsherre.
(til Betienten.)
Kald den een sagsøgende Poet ind.(Betienten gaaer.)
Første Poet. Betienten. De Forrige.
Julie.
Jeg begriber ikke, hvorfor de vil føre Process med deres Contrapart, som er en Slyngel.
Første Poet.
Ja det veed Himlen, han er.
Julie.
(til Raadsherrerne.)
Behager De at lade hans Contrapart hente.Første Raadsherre.
(til Betienten.)
Hent hans Contrapart.(Betienten gaaer, Julie hvisker til Raadsherren.)
[Julie?].
Fortæl Contraparten hvad hans Modstander har sagt om ham, saa vil de faae god Anledning til at afvise Sagen.
Betienten. Fierde Poet. De Forrige.
Tredie Raadsherre.
(til fierde Poet.)
Deres Contrapart har erklæret her for Retten, at de er en Slyngel.Fierde Poet.
Saa erklærer jeg her for Retten at han er en Esel.
Fierde Raadsherre..
Saa erklærer jeg paa Raadets Vegne, at denne Sag afvises til Dame-Retten hvor de grovere Sager afgiøres.
(De Sagsøgende bukke og gaae.)
De Overblevne.
Julie.
Nu seer De mine Herrer! at Sagen efter mit Raad blev afviist.
Fierde Raadsherre..
Himlen være lovet, at de skilte os af med dem. Nu kan vi hvile os lidt.
(hver tager sit Syetøi op, en Sminkekrukke og Speil. De sminke sig.)
Tredie Raadsherre.
Au, au, au! det blir min Død.
(Han falder om og besvimmer. De andre Raadsherrer reise sig forskrekkede og blege, om de kan.)
Anden Raadsherre.
Jeg seer det bare Blod, han har stukket sig med sin Syenaal.
Julie.
Jeg forstaaer saa meget af Medicinen, at jeg trøster mig til at curere den Skade.
(Hun tager sin Eaudelavande-Flaske op af Lommen og stenker nogle Draaber paa den Besvimedes Hals. Han vogner af Besvimelsen.)
Tredie Raadsherre.
(i det han vogner, til Julie.)
Staaer de inde for mit Liv.Julie.
Inden to Minuter skal de være ligesaa frisk, som de var før, paa en Feber nær.
(Hun drypper nogle Draaber Eaudelavande paa sit Tørklæde, som hun vikler om hans Finger. Patienten skriger ved Svien af Eaudelavendet og besvimer igien.)
Anden Raadsherre.
Vi vil intet foretage førend vores Hr. Collega er kommet sig igien? Vi vil imidlertid see at erstatte den Skade, som vores Ansigt ved denne Leilighed har lidt.
(til Betienten)
Bring koldt Vand.(Betienten gaaer, de sminke sig.)
Fierde Raadsherre..
(gispende til Julie.)
Mener Frøken Doctor, at han ikke beholder Mindelsen af denne Feber?Julie.
O! intet af Betydenhed; men han maae tage sig vel vare for salt og suurt og Trækvind.
(Betienten kommer igien med koldt Vand, Raadsherrerne drikke, den saarede Raadsherre vogner op efter at Julie har stænket nogle Draaber Vand paa ham.)
Julie.
(til tredie Raadsherre.)
Hvordan befinder De dem nu?Tredie Raadsherre.
Himlen være lovet! meget bedre, men Feber føler jeg endnu i Kroppen, og er ligesaa mat, saa mat, saa det er en grue. Frøken Doctor, torde jeg vel vove saa strax at tage hiem?
Julie.
(føler hans Puls.)
Bevare os! ikke paa et Korteer endnu.Tredie Raadsherre.
Saa gid det Korteer da var forbie! og jeg laae i min Seng! For deres Umage skal min Kone forskylde dem, naar de vil giøre os den Ære at besøge os.
Julie.
O! det kan altid finde sig; men det var dem nok tienligt, at de tog dem lidt Motion her i Salen.
Tredie Raadsherre.
(forsøger at reise sig.)
Au! jeg kan ikke engang reise mig, end sige gaae.Julie.
(føler hans Puls.)
Ja de er virkelig haardt angreben, men en smule Motion vil vist giøre en ønskelig Virkning.(til Betienten)
Vær saa god at tage Herren under Armen og gaae lidt om med ham.(Betienten tager ham under Armen. Patienten giver sig ynkelig og med megen Møie og Lempe bringes paa Fødderne, og lader sig, som en Krøbling, lede omkring af Betienten.[])
En Pige. De Forrige.
Pigen.
(til første Raadsherre.)
Deres Frøken Søster, Lieutenant Ingeborg er styrtet med sin Hæst, og har brækket sin Arm.Første Raadsherre.
Der har man et nyt Beviis paa, hvad utidig Forvovenhed kan foraarsage.
(til Julie)
Vil De umage Dem hen til hende, Frøken Doctor?Julie.
Jeg beder om Forladelse. Det er ganske uden for mit Fag, ligesom Deres Høiviisheder ikke ere Dommere uden i de finere Sager, saa er jeg ikke Doctor uden i de finere Sygdomme.
Første Raadsherre.
(til Pigen)
Har min Søster faaet Doctor?Pigen.
Ja, Regimentsfeldskiær Maren er hos hende.
Første Raadsherre.
Ja, saa siig hende fra mig, at det giør mig meget ondt, at hun er kommen i den Ulei- lighed.
(Pigen gaaer)
Nu maae hun dog sande mine Ord, at en overdreven Dristighed fører Folk i Ulempe.En Pige i Liberie. De Forrige.
Pigen.
(til Første Raadsherre)
Herre! Deres Melampe har faaet Been i Halsen.Første Raadsherre.
Jeg ulyksalige!
(han græder.)
Tredie Raadsherre.
Det er ret en Tycho Brahes Dag i Dag.
(Klokken slaaer, de staae alle op)
Meener Frøken Doctor, at jeg tør driste mig udi Kareten?Julie.
Har de langt at kiøre?
Tredie Raadsherre.
Ja temmelig langt, til fierde Huus herfra.
Julie.
Ja det vover de ikke meget ved, naar de allene holder Karetvinduerne lukkede.
Patienten.
Tredie Raadsherre.
Ja Himmelen bevare mig fra andet.
(til fierde, med sygelig Stemme.)
Hvad skader dem? De seer saa ilde ud?Fierde Raadsherre..
Jeg vil sige dem reent ud, som det er. Jeg var i Aftensangen i Gaar; men jeg forsikrer dem helligen paa, at jeg ikke fik Blund paa mine Øine den hele udslagene Prædiken igiennem. Det har ikke hændt mig i de sidste otte Aar. I Begyndelsen følte jeg ingen Uleilighed deraf; men jeg mærker at det kommer efter.
Julie.
(leer afsides)
Ja, Vanen er den anden Natur, og Uorden i den anden Natur er næsten ligesaa farlig som Uorden i den første, som Hypocrates anmærker og beviser i sin 5te, 6te og 7de Foliant.Anden Raadsherre.
(til sine Colleger.)
Bevar os, hvor hun har megen Lærdom!Julie.
Jeg vil curere Deres Høiviished med nogle Draaber.
(til Betienten)
Bring et halvt Glas reent Vand.(Betienten gaaer og kommer igien med Vand, Julie vender sig til Siden, og lader som hun af sin Eaudelavande-Flaske kommer Draaber deri)
Det smager som det bare klare Vand.(til Patienten)
Men de vil vist finde god Virkning deraf.(hun leverer Glasset til Patienten som drikker.)
Fierde Raadsherre..
(puster.)
Det gav Lise. Himlen velsigne dem Frøken! jeg er, saa sandt jeg lever, næsten ganske restitueret.Første Raadsherre.
(til Julie.)
De er nok ikke fød her i Landet?Julie.
Nei, mange hundrede Mile herfra.
Anden Raadsherre.
Det er bedrøveligt, at Fremmede skal saa langt overgaae os i alle Ting.
(til Patienten)
En af vore Doctore havde vist ladet dem pines i mange Dage.Tredie Raadsherre.
(til Julie.)
Forlade min Synd; jeg vilde selv næsten ønske, jeg havde haft det Uhæld ikke at have sovet under Aftensangen, for at nyde den Lykke at blive cureret af dem.Julie.
Jeg takker erbødigst for Complimenten. Men tør jeg spørge, hvorfor de ikke heller sover hiemme.
Patienten.
Det vilde ansees for den gemeeneste Uanstændighed her i Landet at forsømme Aftensangen, og for lige saa uanstændigt ikke at sove under den. Jeg kan ikke sige, hvor jeg skammede mig over min Aarvaagenhed.
Julie.
(afsides)
En kiøn Andagt.(høit)
Hvorfor gaaer de da ikker heller i Høimesse.Patienten.
Nei der er reent af Brug blant honette Folk i vor Tidsalder. Vores salige Forfædre, som jeg har hørt, sov i Høimessen, men det er nu længe, længe siden gaaet af Moden.
Julie.
I mit Land gaaer man i Kirke for at opbygges.
Tredie Raadsherre.
Ligesaa hos os.
Julie.
Men opbygges de da i Søvne.
Anden Raadsherre.
Vi Cavalierer sover, og opbygges ikke, men Damerne og Pøbelen vaager, og opbygges.
Julie.
Men hos mig vaager baade Cavalierer og Damer.
Første Raadsherre.
Ja hvert Land har sin Skik.
Patienten.
Gid jeg havde været i deres Land i Gaar, saa havde jeg ikke været nær død af Skamfuldhed.
Tredie Raadsherre.
(til Julie.)
Hvad en vel opdragen Cavalier er blant os, seer ved sin Ankomst i Kirken strax efter om der er opkommen nye Moder, giver et Vink til Fruentimmer af nøie Bekiendtskab, og naar han dermed er færdig, sover han til hans Kammerpige kommer og vækker ham, for at sige ham, at Prækenen er ude.Julie.
Maaskee deres Præster prædike slet.
Siette Raadsherre.
Nei vi have ypperlige Mænd.
Fierde Raadsherre..
Det er just Ulykken den. Det var min i Gaar.
Femte Raadsherre.
Naar man af Glemsomhed er agtpaagivende for længe, saa farvel Søvn!
Tredie Raadsherre.
Ja naar man af Uforsigtighed har glemt at tage Bomuld i Lommen, saa staaer man virkelig meget stoer Fare.
Julie.
Men siden deres Præster ere gode, hvorfor høre de dem da ikke?
Anden Raadsherre.
O Himmel hvor kan de tale saa? Bevare baade mig og hver ægte Kavailler fra den Skam!
Første Raadsherre.
(peger paa Patienten.)
De seer, hvordan den Hr. Kollega er faren baade paa Siæl og Legeme. Stakkel! han har, desværre, alt for stor Aarsag til at være saa. Men mine Herrer, Klokken er mange.Fierde Raadsherre..
(til Julie.)
Behager Frøkenen at spise Suppe med mig?Julie.
Jeg takker ærbødigst, jeg spiser til Middag hos Jens Skoeflekkers.
Anden Raadsherre.
Det maae de takke Krandsen for. Ha, ha, ha.
Tredie Raadsherre.
Ja den Jens skal være en stor Nar efter Krandse.
Femte Raadsherre.
Lad os gaae, mine Herrer, hiem at spise og samle nye Kræfter til at udholde nyt Slæb i Morgen.
Julie.
Ja jeg maae tilstaae, de har et møisommeligt Embede?
Anden Raadsherre.
Og det Dag ud og Dag ind.
Tredie Raadsherre.
Og alt, hvad vi fortiener derved er nogle visne Skillinger [< Skillinper] til Knappenaale.
Siette Raadsherre.
Vi arbeide for at tiene et uskiønsomt Publicum, og arbeide os gamle for Tiden. Men det er Tid at gaae.
(De gaaer.)
