56|Tredie Optog

PHILIP,

(i Orgons NSloprok og Nathue.)

Nu, min kiere Herremand, det skal undres mig, om Du vinder ogsaa denne Dyst; men jeg tænker paa, naar jeg nu har faaet disse 5000 Rd. og deraf betalt det ene 1000 til Erasts Creditor, hvor skal jeg da giøre af de øvrige? reise bort fra Byen, det var Nventeligen det eneste Middel til at nyde dem i Roe; men saa maatte jeg Nflye strax, og min Herre gaae Glip af sin Kiereste; det giør jeg Nfor alting ikke. NOveralt, naar Erast bliver Eier af Julies Midler, og jeg forklarer ham Sagen, og leverer ham, hvad jeg har tilbage, efterat de nødvendige Udgifter ere fradragneA, saa vil det nok Nfinde sig; men der falder mig en Ting ind: at disse Penge imidlertid ikke skal ligge Nfrugtesløse, saa vil jeg bruge dem til at giøre Spøgelsetildragelsen mere selsom, og altsaa mere troeværdig for Orgon; men der troer jeg Oldfux kommer trækkende med den anden NSynder.

OLDFUX

Der sidder Herren.

(Han gaaer til Side.)A

BODEN

NDeres Tiener, Herr Orgon; det giør mig ondt, at jeg skal finde Dem ved saa slet Helbred. Tag ikke fortrydelig op, jeg kommer i mine Reise-Klæder.

PHILIP

Det er nok min Svigersøn; velkommen Hr. von Boden; bliv De ikke vred, Nfor jeg Nskikkede Bud til Dem; De seer, jeg er undskyldt for at komme til Dem; behag, at sætte Dem ned. (han faaer Nidelige Anstød af Gikt.) Aa den Gikt, den Gikt bliver min Død –

BODEN

Jeg Nynker Dem meget; jeg haaber ellers, Herr Orgon, at alting bliver efter vor skriftlige Aftale, og at Deres Datter, som De selv har forsikret, uden Tvang antager mit Tilbud; jeg maae tilstaae, at jeg i den Henseende har havt nogen Tvivl –

58|PHILIP

Aa, vær kun uden al Bekymring derfor, Herr Svoger; en Nsat Mand, som De, er just det, hun ønsker sig; hun er ingen Elsker af det flygtige Væsen; men hvordan løb det af med den Commission, De paatog Dem for mig? Deres sidste Brev gav mig godt Haab.

BODEN

Jeg meldede slet intet derom i Brevet, Herr Orgon –

PHILIP

Au, Au, den Gikt dræber mig – De skulde aldrig troe, hvad det er en Plage. Hvad jeg ellers vilde sige – Jeg meente just, det var got Tegn, at De intet meldte derom, for jeg sluttede, at det skeede for at giøre mig paa eengang des gladere, naar Pengene kom saa Nuformodentligen.

BODEN

Deri har De Nsaa men sluttet ret, jeg har Deres hele Tilgodehavende i min Tegnebog.

PHILIP

Er det mueligt. Det var dog mere, end jeg forestillede mig. De Ngiver mig min Sundhed igien. Nei alvorligen, har De altsammen?

BODEN,

(tager Pengene ud af Bogen.)

Der ere de, behag at see, om der er ikke 5000 Rdlr.

59|PHILIP

Omfavn mig, Herr Svoger; o, Nhvor jeg er Dem ikke forbunden.

BODEN

Men De skulde vel ikke troe, at jeg har været nær ved at miste disse Penge i Dag. En NSpitzbube, som ansaae mig venteligen for Net godt Stykke Karl, og som vidste, Himlen veed hvorfra, hele NSammenhængen imellem Dem og mig, Nvilde skildt mig ved dem, under Paaskud, at han var Deres Brodersøn, at De var bleven ham vred, og at han ikke vidste andet Middel til at forsones med Dem igien, end ved at bringe Dem i egen Person de 5000 Rdlr., som jeg havde indcasseret for Dem i Altona; men jeg var ham for klog.

PHILIP

Ja, det havde nok ingen Fare; den skulde staae tidligen op, som skulde føre Dem bag Lyset, om jeg ellers Nseer ret paa Dem.

BODEN

Da forsikrer jeg Dem, han giorde mig næsten tvivlraadig i Begyndelsen; men til Skielmens Ulykke, vidste han ikke mit Navn, og derved blev han røbet.

PHILIP

NSeer man, saa nær var De dog ved at blive bedragen; havde han vidst Deres Navn, saa maaskee – –

60|BODEN

NEndda havde jeg aldrig troet ham; Nuvittig var Knægten just ikke, saavidt jeg merkede; men jeg har endnu aldrig ladet mig narre af nogen Spitzbube, og Nnaar det skulde skee, saa Nnægter jeg ikke for, at jeg jo troer, der skulde et temmelig Nforslagen Hoved dertil.

PHILIP

Som jeg sagde før, jeg troer heller ikke, det lod sig let giøre, at tage Dem ved Næsen; men desuagtet, saa var det mueligt, at De kunde treffe Deres Mand –

BODEN

Gid jeg aldrig maatte treffe nogen farligere, end den foregivne Brodersøn af Dem, saa var jeg sikker nok.

PHILIP

Siig De kun ikke det, Nfaaer han Dem endnu engang fat, saa Ntør han blive farlig nok; for slige Krabater, naar deres NAnlæg er engang slaget Feil, saa bliver de desmere listige.

BODEN

Derfor vil jeg være ganske roelig; og jeg vilde give ham Tilladelse at bruge al sin List mod mig, og betale ham oven i Kiøbet for sin Umage, om den lykkedes ham – Nei, i Ngodt Folk her i Byen har alt for smaa Tanker om dem, som ere fra Provintzerne. Men lad os ikke tale mere der61|om; for at komme til min NCommission igien. Skulde De vel troe, at Hieronymus var den hurtigste til at betale af alle Deres Skyldnere i Altona?

PHILIP

NSee, var han den hurtigste? Ndet tilstaaer jeg; det er jo ellers en Bedrager.

BODEN

En Bedrager; (Philip har idelige Anstød af Gikt) af hvad Aarsag? om De tænkte saa, burde De i det mindste tie dermed i min Nærværelse, siden Njeg er ham paarørende. Men hvor har De ellers i saadan Hast faaet de Tanker fra? I Deres sidste Brev skriver De jo, at De tvivlede om, at han betalte Dem nu, siden De ved en senere Handel, hvorover Regningen endnu ikke var opgiort, maaskee vilde blive hans Skyldner, og nu – –

PHILIP

Bevare os, er det Hieronymus, De taler om? ja det er en anden Sag; jeg sidder her Ni Taaget, og synes, De talte om den anden, som boer der – – hvad hedder han? – – han, som De veed nok – –

BODEN

Argante maaskee? dog, det kan ikke være – –

62|PHILIP

Jo, ganske rigtig, jeg skal siden sige Dem; jeg kan neppe høre eller see for bare Pine; aa, aa, veed De slet intet Middel mod Gikt, Herr Svoger? et NHuusmiddel, som ikke var for kostbart; thi disse NDoctorrecepter falder – – (det banker.) Jesper! (han hvisker til Jesper, som gaaer til Døren.) disse Doctorrecepter kan man ikke veie op med Penge, og jeg vælger heller at døe af Gikt, end af Armod og Sult.

BODEN,

(sagte.)

Det er en Nretskaffen Gnier.

JESPER,

(kommer tilbageA og hvisker til ham.)

Det er Erast.

PHILIP

Om Forladelse, jeg maae forlade Dem et Øieblik; aa, aa, nei, det gaaer ikke an, jeg kan ikke reise mig; tør jeg Nuden Fortrydelse bede Dem Ntrine ind i det andet Kammer saa længe. Der er en Mand ude, som vil tale med mig, og som ikke gierne vilde være seet; De veed, disse NCavalierer trænger til Penge; Ndet er en halv Time paa at giøre.

BODEN

NUden Omstændigheder, Herr Orgon; med Fornøielse.

63|PHILIP

Jesper, tag et Lys, og viis Herren ned i NStorstuen: Før vi skilles ad i Aften, Herr von Boden, skal De faae Qviteringen for Pengene og Ægteskabscontracten underskreven.

BODEN

Ret vel, Herr Orgon; Deres Tiener saa længe.

PHILIP,

(allene.)

(kaster Orgons Klæder af sig.)

Saavidt kom vi, Hævn har jeg faaet; men jeg nægter ikke for, jeg begynder allerede at føle en Slags Bekymring i Henseende til Følgerne. Gid von Boden kun var en ordholdig Mand, gid han kun vilde lade Tingene blive som de ere; jeg skulde Nvist ikke forlange Betalning oven i Kiøbet for min Umage.

PHILIP

Løb ned til NVexelereren paa Hiørnet, og siig ham fra Erast, at der ere de Penge, han skyldte ham; lad ham qvittere, det forstaaer sig, og naar Du gaaer tilbage, saa tag Karen Smeds med Dig, at vi kan Nhave alting paa rede Hænder, og begynde at spøge, og gaae igien, saasnart Orgon kommer hiem. (det banker, de gaae begge til Døren.) Er Herr Erast allene?

ERAST,

(uden for.)

Ja, luk op, Nsnart –

PHILIP

Min Herre, om Orgon havde været hiemme? hvad i al Verden kan bringe Dem til, Ntvertimod min Advarsel, at komme her i Huuset? –

65|ERAST

Den yderste Fortvivlelse. Julie skal have Bryllup i Morgen med en Fremmed, som er kommen til Byen i Dag. Man har sagt mig, at han var her; jeg vil tale med ham, og Nforestille ham, hvor stor Uret han giør Julie, saavelsom mig. Kan det ikke bringe ham paa Nbilligere Tanker, saa skal jeg giennembore hans Hierte, eller han mit. Har Du ikke seet ham? hvor finder jeg ham?

PHILIP

Jo, jeg har baade seet ham, og talt med ham; og der har De min Haand paa, at han ikke skal faae Orgon eller Julie i Tale, førend Deres NÆgteskabscontract er underskreven. Spar derfor Deres Hidsighed.

ERAST

Du har for stor Tillid til Din Duelighed, Philip; i en saa vigtig Sag for mig, tør jeg ikke slaae min Lid til Dig allene.

PHILIP

Da har De dog Aarsag dertil; thi for det første har jeg tilfredsstillet Deres Creditor, og for det andet har jeg erhvervet mig Orgons Fortroelighed, saa jeg nu gaaer her som Barn i Huuset. Heraf maae De dog vel slutte, at jeg duer til noget –

66|ERAST

Jeg tilstaaer, at det forøger min Tillid til Dig; men siig mig, min Creditor? hvordan? jeg frygter, Philip –

PHILIP

At jeg har begaaet nogen Nedrighed paa Deres Regning, ikke? Nei, saa langt derfra, Herre, at jeg tvertimod derved har tient min egen Ærekierhed, lige saa meget som Deres Roelighed; jeg skal siden underrette Dem om Maaden; men Tiden er knap, jeg venter Orgon snart hiem, og vi maae først Noverlegge vore Sager. Har De skrevet Contracten, som jeg bad Dem?

ERAST

Ja, den er her.

PHILIP

Saa kan De blive her Nmed det samme; gaae ind i det lille Kammer næst ved denne Stue, og naar De hører et Skrig, saa kom nogle Minutter derefter ned, og foreviis Contracten, saa skal jeg være Mand for, at Orgon skal underskrive den; jeg skal siden ved Pernille besørge, at Frøkenen ligeledes kommer; en halv Times Tid kommer De nok til at Nbie –

67|ERAST

Det, som Du allerede har udrettet, og det Mod, Du viser, Novertyder mig næsten; jeg vil følge Dit Raad: men siig, veed Julie allerede –

(det banker, og Erast gaaer ind.)

PHILIP

Hvem er der?

OLDFUX,

(uden for.)

Luk kun Oldfux ind.

NPHILIP

See, ere I der, kiere Børn; nu Karen, Nhar Du studeret vel over?

KAREN

Aa, ja mig skal han ikke frygte for –

PHILIP

Ja Oldfux endnu mindre; dog maae vi have en Prøve paa den sidste Act, formedelst – – (det banker.) Gaae ud igiennem Gaarden, og stiller jer siden bag Døren, og kommer saa ind efter det Signal, jeg har sagt. (de gaae.)

(det banker igien.)A

Hvem er der?

68|ORGON,

(uden for.)

Det er Orgon; luk op –

ORGON

Hvorfor er Døren Nlukt i Laas?

PHILIP

I Laas? – – ja vist er den lukt i Laas. Kan De giette hvorfor?

ORGON

Hvad giette? svar mig paa mit Spørgsmaal.

PHILIP

Herr Orgon er i saa slet Luune, Ner der hendet Dem nogen Fortred? det skulde giøre mig ont.

ORGON

Det troer jeg, at jeg kan have Aarsag til at være Nfortrædelig. Det var jo lutter Slidder-Sladder, den drukne Lømmel Nfoer med; der var ikke, og har aldrig været nogen von Boden hos Kræmmeren i Compagniestrædet; og saa Nbegierte 69| den forbandede Hyrekudsk 24 Skilling for Vognen, gid han faae en Ulykke, den Knegt; jeg tænkte, jeg aldrig havde kommet hiem igien, saa langsomt kiørte han –

HYREKUDSKEN

Nu Nhvad bliver der af, faaer jeg ikke Pengene for Vognen?

ORGON

Hør, min kiere Mand, jeg har jo sagt jer, jeg har ingen Vogn bestilt; lad den betale jer, som har bestilt den –

KUDSKEN

I har kiørt i den, og I skal, gid jeg faae en Ulykke, betale den; tænker I gamle Knark, jeg Nkiører Grassat med jer for min NPlaseer? nei, Høe og Havre koster andet; om mine NBæster sultede ihiel, vilde saa I trække Vognen for dem? vilde I det? nei, Nsee mig til den gamle Gnier!

70|ORGON

Hold Din Mund, Din grove Tølper; der har Du Penge, gaae Din Vei.

KUDSKEN

Der er jo kun Nen Mark; jeg skal NDrollen splide mig have 24 Skilling.

ORGON

NHu, Din Kieltring; der har Du dem, gaae nu Fanden i Vold.

KUDSKEN

Jeg tænker nok, Herren giver mig et Par Skilling i Drikkepenge; jeg pleier altid –

ORGON

Jeg skal pleie Din Ryg, Din Slyngel, gaaer Du ikke Din Vei.

PHILIP,

(sagte.)

Du skal faae Drikkepenge siden. (høit.) Hør, I grove Bøffel, nu har I faaet jer Ret, og gaaer I nu ikke, saa skal I Nfaae andet at vide.

KUDSKEN

NI skal bie længe, til jeg kiører jer igien.

ORGON

Jeg zittrer af bare Ærgrelse; de 24 Skilling kunde jeg jo lige saa gierne kastet ud af Vinduet; (med en skieldende Tone.) og han, Philip, hvorfor talte han ham ikke haardt til, førend jeg havde betalt ham Pengene? Hvorfor var Døren lukt i Laas? hvorfor kan jeg ikke faae Svar derpaa? det er jo en halv Time siden, jeg spurgte ham derom, og hvordan seer han ud i Hovedet, han Nvar jo pudret for nyelig? (Philip betænker sig.) faaer jeg Svar paa, hvad jeg spørger om, eller maaskee er det noget, som jeg ikke maae vide?

PHILIP

Jeg tilstaaer, jeg vilde nødigen, Herr Orgon skulde vide, hvad der var Aarsag deri; thi det vil give ham nye Anledning til Ærgrelse; Nmen at han ikke skal have mig mistænkt for nogen listig NForbeholdenhed, saa er Sagen kortelig denne: Erast har været her i Deres Fraværelse, og søgte efter Herr von Boden, som han vilde myrdet, og da han fik mig at see, vilde han Nlære sig til paa mig; men Ntil Lykke var jeg stærkere, og fik ham ud igien; derfor lukkede jeg siden Døren i Laas, og derfor seer mit Haar saa ud.

72|ORGON

Hvilken Uforskammenhed! men hvor blev dog den fordrukne Lømmel af? jeg havde dog Lyst til at give ham nogle Stokkeprygl for sin NUmage.

PHILIP

Hans Herre har været her, til al Lykke var han gaaen, førend Erast kom; han gav Knegten nogle dygtige Rap af sin Stok, hvoraf han strax blev ædrue og Nløb paa Døren.

ORGON

Har von Boden været her? hvor boer han?

PHILIP

Herr Orgon troede, at han boede hos Kræmmeren i Compagniestrædet; der er nogen Lighed i Navnet; han boer paa Kræmmercompagniet; nu er han ikke hiemme, men om et Qvarteers Tid lovede han at komme tilbage: thi han sagde, han havde noget at Nafgiøre med Dem i Aften; det var Pengesager, saavidt jeg hørte.

ORGON

Da er det vel, at han kommer; jeg vil gaae ind og Nberede Julie til at tage imod ham, Nimidlertid bring mit Skrivertøi ind.