© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Lykken bedre end Forstanden. Et Lystspil i fem Optog udkom 1776 som en del af antologien Nye Originale Skuespil, bd. 1-5 (København: Gyldendals Forlag, 1776-90). Antologiens første bind rummer fem stykker aktuel dramatik med separat paginering, her gengivet efter ordlyden på de respektive titelblade:
Antologiens første bind er forsynet med en indledning af bogsamleren og hofbibliotekaren Peder Topp Wandall, der dog slet ikke drejer sig om de aktuelt antologiserede skuespil, ej heller om skuespillets historie i Danmark, som forfatteren mener burde skrives af en med flere forudsætninger, end han selv har. Wandall projekterer en stort anlagt, patriotisk redegørelse for skuespilkunsten som et bidrag til videnskabernes historie i Danmark-Norge:
Burde dens Skiebne hos os vel forbigaaes i en Videnskabers Historie? Altsaa at skrive en Historie om Skuespilkonsten, hvori bliver undersøgt dens første Oprindelse, dens Indflydelse paa Sprog, Smag og Sæder, end videre, da Skuespillene straffe Daarligheder, og en Deel af disse vel er tilfælles for alle Folkeslag, men ethvert Folk dog haver nogle som ere det egne, om man da, i et Land, hvor Skuespillene yndes, bør lade sig nøie med Oversættelser alene, eller, om man ikke bør opmuntre Original-Forfattere? En Historie, hvori fortælles dens Tilstand hos Grækerne, hos Romerne; den eenfoldige Maade, paa hvilken Skuespil i Begyndelsen bleve forestillede, hvorledes de med Tiden vanslægtede fra en uskyldig, fra en til Dyd opmuntrende Tidsfordriv og bleve et Middel for Pøbelens Had til Hevn over de misundte Rige og Store; denne Skuespilkonstens Skiebne paa forskiellige Tider, og Aarsagen dertil; dens Udbredelse længer imod Norden, indtil den endelig er kommen til os. Hvorledes et lykkeligt Genie iblandt os, drevet af en Agt for Modersmaalet, der endnu mere blev opildnet af Ligesindedes Biefald, haver vovet det første Forsøg, at lade Thalia tale Dansk (s. 9-10).
Wandalls indledning har sit faktiske tyngdepunkt i original dansk latinskoledramatik fra anden halvdel af 1600-tallet: Peder Jensen Hegelunds pikante bibeldrama Susanna (1578) foruden Hieronimus Justesen Ranchs tre kendte stykker: det kongelige lejlighedsdrama Kong Salomons Hylding (1585), den bibelske tragedie Samsons Fængsel (1599) og den langtidsholdbare karakterkomedie om nærigpinden Karrig Niding (c. 1600). Latinskoledramatikken karakteriserer Wandall som helhed således: “Skuespillene ere af gudeligt Indhold, forfattede af Mænd, som betiente de anseeligste Kirke- og Skoele-Embeder, og forestillede [fremført] af Skoelernes Ungdom, for hvilken man troede saadan en Øvelse at være nyttig” (s. 13). Wandalls indledning indeholder udførlige handlingsreferater og tekstprøver. I antologiens andet bind fra 1778 med samtidige skuespil af Johan Nordahl Brun og Charlotte Dorothea Biehl, fortsætter Wandall sin gennemgang: centralt står nu en ukomplet dansk oversættelse af Terents’ komedie Eunuchus fra slutningen af 1500-tallet. Manuskriptet indgik i hans private samling, og hele første akts anden scene citeres. De sammenlagt tolv siders citat er særligt værdifulde, fordi manuskriptet sammen med Wandalls 13.000 bind store bogsamling gik til ved Christiansborgs brand i 1794. Også en historisk tragedie til skræk og advarsel om Cleopatra (1609) af Hans Thomissøn Stege fortjener at nævnes. Alt i alt udgør de to indledninger ifølge Richard Paulli i Dansk Biografisk Leksikon (3. udg.) “det ældste forsøg på en dramaets historie i Danmark”.
Forklaringen på, at Wessel er repræsenteret i Gyldendal-antologien Nye Originale Skuespil, skal formentlig søges hos den nystartede forlægger Søren Gyldendal. I 1776 havde han fået lokaler i Silkegade (nu nr. 5) og formåede ifølge Claus Bech i Dansk Biografisk Leksikon (3. udg.) at udnytte “den nyvågnede borgerlige nationalisme” med en udgivelseslinje, der var decideret dansk-norsk. 1776 overtog han Dorothea Biehls Don Quixote-oversættelse, og senere kom hendes skuespil som nævnt i antologien*.* Også de betydeligste medlemmer af Norske Selskab, som Johan Herman Wessel, Edvard Storm, Johan Nordahl Brun og Enevold Falsen, blev trykt hos Gyldendal. Lidt senere gjaldt det også Jens Zetlitz og Claus Frimann. Antologien skulle rumme den dansk-norske samtidsdramatik, der netop havde fået ny bevågenhed, og serien blev med dygtigt købmandskab skubbet i gang af Wessels kanoniserede Kierlighed uden Strømper. Wessels parodi på teaterkonvention og almen forstillelse udgør højdepunktet i, hvad man har kaldt tragedieåret 1772, der i øvrigt rummede hele fem franskklassiske tragedier på dansk. Med Billeskov Jansens ord i Danmarks Digtekunst (1947, s. 204) var der tale om et “enestaaende Tragedieaar”, der vidner om “Teaterkulturens Vækst siden den nye Scenes Aabning”.
Den første udgave af Lykken bedre end Forstanden er altså versionen i første bind af Nye Originale Skuespil fra 1776. Kollation af denne tekst og sats med eksisterende enkeltudgaver af skuespillet viser, at de er identiske i oktavformat, satsbillede og arksignaturer. Titelbladet til Wessels stykke er både i antologien og i de enkeltstående særtryk uden trykkested og udgivelsesår - hvad der sammen med den selvstændige paginering bekvemt gjorde det muligt at fremstille selvstændige særtryk. At denne mulighed også blev benyttet, kan man forvisse sig om i Adresseavisen (Kiøbenhavns Kongelig allene privilegerede Adresse-Contoirs med Posten forsendende Efterretninger) 23. februar, hvori det under rubrikken “Bøger” hedder: “Lycken bedre end Forstanden; et Lystspil i fem Optog af Hr. Johan Herman Wessel, sælges indbunden for 2 Mk. (…) hos Gyldendal paa Hiørnet af Store og lille Helliggeist-Strædet”.
Lykken bedre end Forstanden blev opført første gang 8. marts 1776. Stykket var i Adresseavisen to dage før blevet annonceret til opførelse 23. februar, men af embedsmanden og bogsamleren Bolle Willum Luxdorphs dagbog fremgår det, hvorfor opførelsen blev udsat. I stedet har Luxdorph læst stykket, men ikke brudt sig om det, hvad han kortfattet noterer på latin: “Læst Lykken bedre end Forstanden. Non placuit. Den blev ei opført, fordi en af Acteurerne blev arresteret for Gield” (Luxdorphs Dagbøger. Udg. af Eiler Nystrøm, bd. 2, 1930, s. 64-65). To dage forud for premieren fremgik hele aftenens program af Adresseavisen:
Paa den Kongelig. Danske Skueplads bliver Fredagen den 8 Martii, ved Hs. Majestæts høye Ankomst, opført: Lykken bedre end Forstanden, et nyt original Lystspil i 5 Optog af Hr. Johan Herman Wessel. Til Slutning dandses Balletten: Kongen paa Jagt, komponeret af Balletmesteren Hr. Galeotti.
Stykket blev opført endnu tre gange i marts måned (11., 18., 29., sidste gang på Hofteatret) og derefter en enkelt gang i 1778. I alt 5 gange. Ved opførelsen 18. marts tilfaldt indtægterne forfatteren, som det fremgik af Adresseavisen 15. marts; billetterne kunne ved denne lejlighed erhverves hos forfatteren selv på den nuværende adresse Gråbrødre Torv 3, selve bogen kunne købes i teatret: “Denne Aftens Indkomster tilhører Forfatteren, hos hvem Sedlerne faaes i No. 127 paa Ulfeltsplads, anden Sael og ved Indgangen til Comediehuset, hvor Bogen: Lykken bedre end Forstanden faaes for 2 Mk”.
Der er ifølge Aumont og Collin (Det danske Nationaltheater 1748-1889, 5,2, 1898, s. 39) ingen oplysninger om den sene opsætning, men ved premieren blev Orgon spillet af Jacob Arends; Julie, hans datter af Marie Cathrine Devegge (senere gift Preisler); Eraste, forelsket i Julie, von Bodens søn under påtaget navn, af Nicolai Elsberg; von Boden, Erastes far af Beck; Stephan, Orgons gårdskarl af Adam Gielstrup; Jesper Oldfux og Karen Smeds, Philips håndlangere af hhv. Frederik Schwarz og jf. Marianne Fogh (s. 96); en hyrekusk af Christoffer Ørsted (s. 88).
Lykken bedre end Forstanden indgik i den første udgave af Wessels forfatterskab få år efter hans død i 1785, P.J. Monrad, Jens Baggesen og Christen Prams Samtlige Skrifter, bd. 1-2, 1787. Denne udgave blev i substansen genoptrykt 1799-1800 med en indledning af Knud Lyne Rahbek og endnu engang udvidet 1817. I A.E. Boyes udgave i to bind fra 1845, Samlede Digte, udelades Lykken bedre end Forstanden foruden en række fortællinger fra Wessels ugeblad Votre Serviteur, Otiosis med henvisning til, at de interesserede kan finde dem i de tidligere udgaver. Denne tendens følges i Israel Levins udgave af forfatterskabet, hans Samlede Digte (1862, ny udgave 1878 og 1901), der består af et “Udkast til Wessels Levnet” foruden Kierlighed uden Strømper (med epilogen), “Fortællinger”, “Blandede Digte, “Smaavers” og et tillæg med dele af “Det Norske Selskabs Versprotocol”, en fortegnelse over “Udgaver af Wessels Skrifter” foruden en oversigt over af forskellige grunde “Udviste Digte”. Alt i alt den hidtil grundigste udgave af forfatterskabet. Om Lykken bedre end Forstanden siges det, at stykket ikke gjorde nogen lykke, og at det var “mat og koldt og savnede ganske Forfatterens rige Lune” (Samlede Digte, 1878, s. xcii). Den mest omfattende udgave af Wessels dramatik (inklusive det sene værk Anno 7603) går imod denne tendens: Johan Herman Wessels Værker med Illustreringer i Træsnit, Anmærkninger og historisk Bilag. Udgivne af P. L. Møller. Tegningerne af P. C. Klæstrup, Træsnittene af Flinch (1848, 536 sider). Peter Ludvig Møller havde overtaget udgiverhvervet fra Jacob Davidsens stort anlagte, men forliste udgave fra året før.
[1] Lykken bedre end Forstanden. Et Lystspil i fem Optog, af Johan Herman Wessel. [2] Personerne. [3] Første Optog. 35 Andet Optog. 56 Tredje Optog. 73 Fierde Optog. 91 Femte Optog. 112 Ende paa femte Optog.
Klumme: 165 x 102 mm.
Lykken bedre end Forstanden er sat med fraktur; schwabacher er anvendt til fremhævelse af de medvirkende karakterer; kursiveret antikva er brugt ved en enkelt lejlighed til markering af latinsk citat (ex tempore). Forlæggets schwabacher og antikva gengives med kursiv. Forlægget er forsynet med dekorative skillestreger, der adskiller både større tekstdele som akter (Optog) og scener (Optrin) og aktangivelsen fra sceneangivelsen. Endelig findes en afvigende type skillestreg efter hver akt. Alle skillestreger er i overensstemmelse med et moderne satsbillede omsat til blanke linjer. De punktummer, som konventionelt findes i forlægget efter akt- og sceneangivelser og efter udpegningen af den talende karakter ved navns nævnelse er ligeledes udeladt – men centreringen er i denne forbindelse overalt bibeholdt som tilstrækkeligt signal. Navnene på de medvirkende gengives med brug af kapitæler. Stykket rummer regiangivelser og de for stykket så karakteristiske asides, altså lavmælt fremførte replikker, der enten er henvendt til enkelte af de agerende på scenen eller opfattes af publikum som udtryk for den talendes indre liv og overvejelser. I forlægget er forhold som disse gengivet i mindre punkt og i parentes. I den digitale udgave er regibemærkninger (<stage>) gengivet med mindre punkt, i parentes og desuden i kursiv. Endelig er stykkets oprindelige paginering indikeret med lodrette streger i løbende tekst og med de oprindelige sidetal vist i marginen.
Første bind af Nye Originale Skuespil er digitalt tilgængeligt via Det Kongelige Bibliotek.dk. Pdf-sider 148-259.
Et særtryk af stykket er digitalt tilgængeligt via Nasjonalbibliotek.no.
I listen over tekstrettelser henvises der til tekstforlæggets sidetal; herefter gengives den rettede form efterfulgt af forlæggets. Der er foretaget følgende rettelser, som også fremgår af den digitale udgaves tekstkritiske noter:
26 Herr Svoger. < Herr Svoger
34 (han gaaer.) < han gaaer.)
36 medhandlede ham? < medhandlede ham.
56 fradragne < fradagne
57 til Side.) < til Side,)
62 kommer tilbage < kommer tllbage
67 Navnet Philip som replikførende er tilføjet over hans replik: Philip (…) See, ere I der.
67 (det banker igien.) < det banker igien.)
80 Bagatel, som mig < Bagatel, om mig
109 Niende Optrin < Tiende Optrin
109 Herr von Boden < Herr von Bodtn
