Drømte mig en drøm i nat

Litteraturhistorisk baggrund

Denne visestump må betegnes som en af de i dag mest kendte gammeldanske tekster. Danmarks Radios mangeårige pausesignal, bygget på de noder der ledsager teksten, har givet den en udbredelse på linje med indledningsordene til Jyske Lovs fortale.
Teksten kendes kun fra håndskriftet AM 28, 8vo, det såkaldte Codex Runicus, og den er som de øvrige tekster heri, skrevet med stungne runer. Verset dateres som regel til ca. 1300. Efter tekstens sidste ord er der i håndskriftet ca. en halv linje hvor noderne fortsætter; og der er også under de to nodelinjer plads på siden til en fortsættelse. Alligevel har skriveren afholdt sig fra at skrive mere, og vi kender i dag altså ikke mere til teksten. Indholdet kan hurtigt gengives: "Jeg drømte mig en drøm i nat om silke og prægtigt klæde". Det er navnlig stykkets sidste ord, pæl, der i dag volder besvær fordi det ikke kendes fra moderne dansk. Der kan ikke være tvivl om at ordet betyder en art stof. Stedvis peges på en eftermiddelalderlig svensk opskrift af folkevisen om Palle Bosøns Død (DgF 392) hvor det om Palle hedder at han iførte sig "silke, Och så utj ädelig pälle". Forbindelsen 'silke og pæl' træffes i en anden betydning i middelalderen; i Sjælens Trøst bruges stofferne som fornemme sengeklæder, en brug der måske ikke er helt urimelig i visestumpen, dens øvrige indhold taget i betragtning.

Se desuden