Jens Baggesen

Født i Korsør, hvor faderen var kornskriver. Student fra Slagelse Latinskole 1782. Derefter kom han til København, hvor han hurtigt vakte interesse med sin følsomme lyrik, bl.a. barndomsdigtet “Da jeg var lille” og de erotiske elegier “Til Zeline”, “Roserne” m.fl. I hymnen “Til Urania (1787) priser han den platoniske elskov, der kom til at volde ham adskillig forstyrrelse, et udtryk for den dualisme, der præger hans liv og forfatterskab, Med sine Komiske Fortællinger på vers, hvoraf den første samling kom i 1785, mens flere (deriblandt “Kallundborgs Krønike” 1785) fulgte i tidsskrifter, slog han endeligt igennem.

Han kom derved i forbindelse med byens tyske aristokratiske kredse der siden skaffede ham understøttelser og embeder. – Baggesens sensibilitet, hans indtagende, men også såbare og komplicerede væsen blev medvirkende årsag til hans yndest som ung og hans modgang som ældre digter. Efter at have udsendt sin oversættelse af Holbergs latinske roman “Niels Klim” rejste han i revolutionsårene 1789-90 til Tyskland, Schweiz og Frankrig. Hans hovedværk, den subjektive rejsebog Labyrinten (1792-93), hvis stemningsbevægede prosa blander oplevelse og refleksion, er resultatet heraf.