Niende Scene

DE FORRIGE, KEDELFLIKKEREN

KEDELFLIKKEREN

Hia! (Han bærer sin Kasse paa Ryggen; han er en gammel, halv komisk, halv snu Person. Alle omringe ham. Han synger:)

Mel. af Fidelio. – Beethoven.

»Hat man nicht auch Geld beineben.«

Her er Mester Kedelflikker,

Ret et inderligt Gemyt!

Alt hvad Gammelt der henligger

Gjør jeg ligestrax til Nyt.

Mens Gryder og Kedler og Potter i Rad

Jeg lodder og flikker og flenger,

Jeg mætte Dig skal med Nyhedens Mad,

Til den just her oppe I trænger.

En rig Velsignelse jeg har,

Jeg bare ned i Posen ta’er.

Om Kjævl og Vrøvl og Kjærlighed,

Jeg grundigt veed og ikke veed

Besked!

Jeg vandt Kedelflikker Prisen

Alt i mine unge Aar,

Jeg veed Nyt, som vist Avisen

Aldrig nogensinde faaer!

Thi kommer omkring mig, I Store og Smaa,

Min Kreds just forstaaer jeg at samle;

Hver Slag I hører min Hammer at slaae,

Gjør strax noget Nyt af det Gamle,

Hvert Knæk og Bræk er strax istand,

Jeg er en rigtig Reisemand.

En god Avis i Egnen her,

Thi er jeg inderligen kjær

Enhver!

CRESCENZ

Naa kommer man da ogsaa engang her op! han har nok glemt mig!

KEDELFLIKKEREN

Jeg tænker paa alt Gammelt der har Knæk! det er jo mit Haandværk!

(Alle lee.)

CRESCENZ

(slaaer ham).

Han, Sværte-Mikkel!

KEDELFLIKKEREN

(leende).

Er her Noget at lodde, at flikke, klinke – stoppe!

CRESCENZ

Stop Han sin Sludder-Mund! troer Han at jeg giver Ham Arbeide igjen! Husker Han den store Kedel forrige Aar, der var et lille bitte Hul i Bunden! vi aftalte en Skilling for hver Stift, og saa slaaer han saa mange i, at da Kedelen første Gang kommer paa Ilden, saa gaaer hele Bunden ud!

(Alle lee.)

CRESCENZ

(til Kedelflikkeren).

Hvad Aparte har Han med!

KEDELFLIKKEREN

(fiffig).

Havfrutran, der er godt mod Rynker!

CRESCENZ

(støder ham tilside).

Det er ikke for mig! (sagte og hurtig.) Hvad koster den!

FRANZL

(drager Kedelflikkeren tilside).

Siig mig, Du kommer jo fra Mit! er Gaardmandens Datter derovre blevet gift!

KEDELFLIKKEREN

Der er Ingen, der vil have den Stivnakke!

FRANZL

Nu skal jeg have Bryllup med Wolfgang. Vi faae Møllen kan jeg fortælle Dig!

MARIE

Og her er kommet en ny Pige!

KEDELFLIKKEREN

Alt er nyt heroppe – (til Crescenz) paa Dig nær! Og det stadselige Huus, Pinedød, seer det ikke ud som en Præstegaard og lugter ligesom en Præstegaard! (Han snuser og gjør et Smadsk.)

CRESCENZ

Naa, mærker Han Noget der vil smage ham! Sæt Sig!

WOLFGANG

(byder ham at drikke).

Drik og fortæl os noget Nyt.

CRESCENZ

Ja fortæl, heroppe leve vi i en Krog af Verden.

KEDELFLIKKEREN

(idet han drikker).

Nu, da –

ANNA

(kommer fra Laden med en stor Bøtte, som hun fylder med Vand fra Brønden).

KEDELFLIKKEREN

(seer hende).

Hvem er det der?

FRANZL

Den nye Pige! – Naa, fortæl saa!

KEDELFLIKKEREN

Min Sjæl! – det er jo –!

CRESCENZ

(hurtig).

Kjender Du maaskee –!?

KEDELFLIKKEREN

Hia! – Det skulde tro! – Pst!

ANNA

(har fyldt Bøtten, sætter den paa Hovedet og gaaer).

CRESCENZ

(hurtig).

Gesvindt! hvem er hun? Hvor hører hun hjemme? Hvor kommer hun fra.

KEDELFLIKKEREN

Forrige Aar tjente hun tre Miil herfra paa Solgaarden.

CRESCENZ

Ei!

KEDELFLIKKEREN

Og for to Aar siden var hun endnu længer herfra, ved Storsøen, hos den rige Staffrl!

CRESCENZ

Saa!

KEDELFLIKKEREN

Heller ikke der var der Nogen, som vidste hvor hun kom fra, og vor Herre takkede de, da de var af med hende igjen!

CRESCENZ

Rigtig! – Videre, videre! – nei, vent lidt! (gaaer hen til Huset.) Madmoder! o, kom lidt ud til os!

FRANZL

(blød).

Herre Gud! Folk er saa slemme til at snakke! og tidt er der ikke sandt Ord deri.

Niende Scene

NMel. af Fidelio. – Beethoven.

»Hat man nicht auch Geld beineben.«N

Mel. af Fidelio. – Beethoven.

»Hat man nicht auch Geld beineben.«