Fjerde Scene

KEDELFLIKKEREN

(i Forbigaaende.)

Jeg er ogsaa kommet paa Landeveien. Med Mutter har jeg ikke Mere at gjøre.

MATHIAS

(opmærksom).

Du ogsaa.

KEDELFLIKKEREN

Hia! mig faaer hun ikke saa snart at see igjen, hun! en gammel Sladderhank har hun kaldt mig.

MATHIAS

(hastig).

Sæt dig ned, tag en Slurk!

KEDELFLIKKEREN

O, tak! Jeg kom egentligt herop, fordi jeg hørte, at her skulde være Kirkegang og jeg tænkte da at høre noget Nyt.

MATHIAS

Du skal faae Nyt at høre –! kom med mig.

KEDELFLIKKEREN

(seer lurende paa ham).

MATHIAS

Desuden skylder jeg Dig Drikkepenge, fordi Du gav mig det Anslag at gaae herop, selv for det alene! (seer med flammende Øine paa Gaarden, og siger med sagte Stemme.) Vil Du komme her til Natten? (Han tager en Haandfuld Penge frem, som han, ligesom tilfældigt, veiende i Haanden, holder frem. Begge see med skarpt Blik paa hinanden. Pause.)

KEDELFLIKKEREN

Nei, Brorlille! jeg er ikke nysgjerrig!

Polsk Folkemelodi: » Gdy a czystem.«

Jeg født og baaret blev til Reisemand,

Mit Kongerige er det hele Land.

Vandre, vandre, fløite, tralle,

Være god Ven med dem Alle,

Lade Nyheds-Krammen knalde,

Det er det, jeg kan!

Mens i mit Kongedom jeg gaaer omkring,

Jeg gaaer og tænker – helst paa Ingenting!

Alting vide, Intet vide,

Det er det, som jeg kan lide!

Vrangen er den gale Side,

Den har brede Sting!

Tro Ingen, er den allerbedste Tro,

Sandt Venskab slides kan som Dandseskoe!

Dette sagt er uden Galde,

Heisa, lad Humeuret knalde,

Vandre, vandre, fløite, tralle,

Gaae paa sine To!

(Han seer ham fiffig ind i Ansigtet og udstøder sit Raab i det han gaaer.)

Hia!

MATHIAS

Tag Dig iagt, at jeg ikke skriver Noget paa din Regning. (reiser sig.) Det var ikke den rette! han er mig for fiffig. Ah, den Gamle! (seer Crescenz.) Jeg troer nok, hun under Mutter det godt!

(Crescenz med Rosenkrands og Bønnebog, kommer nedbøiet og sørgmodig.)