FREDERIK. ELISABETH. Pastor JENSEN
JENSEN
Det var en lang Vandring!
ELISABETH
Og dog ikke udenfor Haven.
FREDERIK
Skal jeg hjelpe Dig? Fader! Du gaaer besværligt.
JENSEN
Jeg har det som de gamle Øg; de have det lidt trangt med at komme i Trit.
ELISABETH
De slipper ikke, før De giver mig Ret.
FREDERIK
Det kan jeg ikke.
ELISABETH
De vil ikke.
JENSEN
Forsvar Dig eller giv efter! jeg skal nok hjelpe mig selv.
ELISABETH
Han paastaaer, at i vor Tid har Adel ikke stort at betyde! –
FREDERIK
Det er ikke mine Ord, det er ikke min Tanke; Adel, det Dygtige, har overordenligt Meget at betyde! jeg erkjender just den sande Adel og vilde ønske, at jeg var sprungen ud af den; det er en Spore til at efterligne sin hæderlige Slægt i alt Stort og Godt.
ELISABETH
De indrømmer altsaa at Adel fødes.
FREDERIK
Tilvisse! Viintapper-Sønnen Schumacher var af født Adel længe før Kongen gav ham Navnet Griffenfeldt.
JENSEN
Jeg synes, at Adelig og Borgerlig gaae meget godt i Spænd; i hvilket Land gaae de bedre end i vort; i det frie England, tænker jeg mig, gaaer der nok en Strøm, dybere end Themsen, mellem det høie Aristokrati og de øvrige Klasser og i –.