previous next

Sjette Scene

FREDERIK. ELISABETH. Pastor JENSEN

JENSEN

Det var en lang Vandring!

ELISABETH

Og dog ikke udenfor Haven.

FREDERIK

Skal jeg hjelpe Dig? Fader! Du gaaer besværligt.

JENSEN

Jeg har det som de gamle Øg; de have det lidt trangt med at komme i Trit.

ELISABETH

De slipper ikke, før De giver mig Ret.

FREDERIK

Det kan jeg ikke.

ELISABETH

De vil ikke.

JENSEN

Forsvar Dig eller giv efter! jeg skal nok hjelpe mig selv.

ELISABETH

Han paastaaer, at i vor Tid har Adel ikke stort at betyde! –

FREDERIK

Det er ikke mine Ord, det er ikke min Tanke; Adel, det Dygtige, har overordenligt Meget at betyde! jeg erkjender just den sande Adel og vilde ønske, at jeg var sprungen ud af den; det er en Spore til at efterligne sin hæderlige Slægt i alt Stort og Godt.

ELISABETH

De indrømmer altsaa at Adel fødes.

FREDERIK

Tilvisse! Viintapper-Sønnen Schumacher var af født Adel længe før Kongen gav ham Navnet Griffenfeldt.

JENSEN

Jeg synes, at Adelig og Borgerlig gaae meget godt i Spænd; i hvilket Land gaae de bedre end i vort; i det frie England, tænker jeg mig, gaaer der nok en Strøm, dybere end Themsen, mellem det høie Aristokrati og de øvrige Klasser og i –.