previous next

Første Act

Første Scene

Et Forværelse hos Aandernes Konge. Gulv, Loft og Vægge ere af Skyer; rundt om sidde og staae med Bønskrifter og Ansøgninger en Mængde Aander, Feer og Troldmænd; nærmest Indgangen sidder Ildaanden paa en Sky, der ved ham faaer et rødligt Skjær, han selv er ganske rødklædt, har rødt Ansigt og røde Hænder.

CHOR

Mel. af Elisire d'amore: »bravo, bravo Dulcamare«

Nei, hvor det dog varer længe!
Det er jo en Skam og Tort!
Man maa staae som Skoledrenge,
Ganske spilde Tiden bort!
Feer, Troldmænd, sidde sammen,
Smaat og Stort fra Slot og Kro.
Forgemak og Skjærsilds-Flammen,
Det er lige eet, de to!

FEEN SIP

O, det er utilladeligt, i høieste Grad upassende, at lade Damer vente saalænge, at behandle os, som om vi vare hans Tjenestefolk.

ALLE

Det er skammeligt!

FØRSTE TROLDMAND

Jeg spørger: hvorledes kan man være Aandernes Konge og dog sove saalænge?

ANDEN TROLDMAND

Og jeg spørger: hvorledes kan man være en fornuftig Trold, som De dog er, en Trold af første Classe med fast Ha’e, og tale saa ufornuftigt! han er Aandernes Konge, han maa vaage for Alle, følgelig maa han ogsaa sove for os Alle.

FØRSTE TROLDMAND

Det er hans Pligt at modtage os og høre hvad vi have at foredrage; ja dersom vi vare Mennesker, saa kom vi strax ind, han interesserer sig kun for de Dødelige!

ANDEN TROLDMAND

Deri har I Ret!

FEEN SIP

Var det ikke Maneer hos Menneskene at døe, saa gik det dem bedre, end os.

FEEN SIPPERNIP

Det gjør det! har han ikke endnu igaar optaget iblandt Aanderne et Menneske, der dræbtes af Lynild.

FEEN SIP

Ja, og hvad var det for et Menneske! En Taskenspiller, en Slags Bosco og Døbler, en Hr. Zephises, der paa sine Reiser har tilvundet sig store Midler, og det især ved Beskyttelse af Aandernes Konge. Jeg veed hvad han har faaet fra Naades-Secretariatet.

FEEN SIPPERNIP

Og hvorledes døde denne Hr. Zephises? Lynilden dræbte ham, Lynild i November Maaned og det paa Vesterbro. Det er arangeret det Hele; han skulde nu herop, foretrækkes for os, sættes i Embede, faae Plads og Indbydelse; hør hvor jeg knager af retfærdig Vrede!

FØRSTE TROLDMAND

Jeg knager ogsaa!

ALLE

(i stor Heftighed).

Jeg knager! jeg knager!

ILDAANDEN

(springer op).

Tschuk – Pu! det er for meget. Jeg Ildaand, Overfyrværker og Kanoneer hos hans Majestæt, Aandernes Konge, spørger Enhver, hvo kan sige, at her i de sidste Aar er kommen nogen Dødelig ind i hans Luftbolig? og hvad det lille Jordslot angaaer, Aftrædelses Værelse maa han dog have dernede, har jeg da ikke paa Fondet Regning gjort en kostbar Reise ned til Neapel og seet Vesuv efter i Revnerne, for paa det allernøiagtigste at bygge et lignende ovenover Jordslottet? Er det ikke skeet? Tschuk – Pu!

FEEN SIP

Ja hvorfor er det skeet? ikke for andet, end at vi heller ikke paa Jorden, hvor han altid er i godt Humeur, skulde komme og genere. Det er ingen Fornøielse for Damer at fare paa Skyvogne igjennem et Krater, ligesom Hexe i en Skorsteen.

ILDAANDEN

Nei! Flammen gale paa min Tunge! det er gjort alene for at holde Menneskene ude! de lægge sig efter magiske Kunster, de trænge frem med Tiggerbreve, plage ham.

ANDEN TROLDMAND

Ja, ja, det er sandt.

FØRSTE TROLDMAND

Det kan man bilde Narre ind.

ILDAANDEN

Det gjør jeg ogsaa! Og vil I ikke troe mig saa sværger jeg paa den congreviske Raket! der gaaer den!

(lader en Raket stige.)

ALLE DAMERNE

Bevar os!

FEEN SIPPERNIP

De kan jo stikke Ild i vore Klæder.

ANDEN TROLDMAND

I hele Paladset.

ALLE

Kast ham ud! ud med ham.

ILDAANDEN

Mig! en Ildaand!

FØRSTE TROLDMAND

Det have vi gjort ved dem, som vare stærkere end I.

ILDAANDEN

Den, som kommer mig nær, kaster jeg en Ildkugle i Hovedet, saa at den bengalske Flamme skal staae ham ud af Øinene!

CHOR

Mel: Tourbillon Gallop af Lanner.

Sligt et Sprog, den Karl tør føre!
Det jeg skulde roligt høre?
Veed han vel, hvad jeg kan gjøre,
Kjender han min Magt?
Taage, Skylregn, Skyer svære,
Kan jeg i et Nu frembære.
Strax skal her Skypumper være,
Agt sig bare lidt, min Kjære!

ILDAANDEN

Taage, Skylregn, Skyer svære,
Ville I mod mig frembære?
Ha, ved Jordskjælv, Svovl og Tjære!
Jeg Respect skal Eder lære.
Kom kun mod mig, hele Hære!
Mutters ene jeg tør være.
Jeg skal staae og I skal falde,
Knalde nu, hvad der kan knalde!