Niende Scene

PAMPHILIUS. DE FORRIGE

AANDERNES KONGE

Send øieblikkelig en velgjørende Aand ned til Hr. Zephises Søn, med den Besked, som er ham nødvendig.

PAMPHILIUS

Deres Majestæt, øieblikkelig ere Alle – –

AANDERNES KONGE

Jeg forstaaer Dig; de have Alle fuldt op at gjøre, men det kan ikke hjælpe, Du maa finde Udveie. Allez!

(Pamphilius gaaer.)

ZEPHISES

Herre, hvorledes skal jeg takke Dig!

AANDERNES KONGE

Ved at tie stille! Pamphilius. (Pamphilius kommer øieblikkelig.) Hvad skrive vi idag?

PAMPHILIUS

Den 27de November!

AANDERNES KONGE

Hvad behager! det er en god Historie! har jeg ikke tænkt det; November! og dog Tordenveir paa Vesterbro! der slaaer Lynilden ned, – det skulde snarere være Sneeveir.

PAMPHILIUS

Ja, deres Majestæt, det er den almindelige Klage fra alle Mennesker, Vinteren er varm og Sommeren er kold.

AANDERNES KONGE

Hvorfor giver jeg Aarstiderne Gage? mon for at de skal gjøre Confusion? det kan jeg selv gjøre! Pamphilius! lad Vinteren komme herop. (Pamphilius forsvinder hurtig.) Heida! (Pamphilius kommer igjen.) De andre Aarstider skulle ogsaa komme! bring alle fire herop! gesvindt!

PAMPHILIUS

Naa, i Dag løber jeg nok Benene af mig!

(forsvinder.)

AANDERNES KONGE

En flink Tjener, en prøvet Tjener; nu har jeg til

">NMortens-Dag havt ham i to tusinde Aar. Der er han med Aarstiderne.