Anden Scene

HENRIK (stiger ned af Trappen), GRETHE (følger noget efter). DE FORRIGE

HENRIK

Herre! Nei, Gud Fader bevares! vi komme jo lige lukt ind i Thorvaldsens Musæum! Grethe!

GRETHE

(ovenfor).

Er der mørkt!

HENRIK

Himmelsk!

ELIMAR

Hvad vil Du? Hvorfor skriger Du?

HENRIK

Ak! Herre! (seer Indskrifterne) Dukater, Souvereigns, og det rene Væsen! oh! oh! er det Øienforblindelse?

GRETHE

(stiger ned).

Hvad er det Hvide!

ELIMAR

Stille! disse Rigdomme ere min Arvepart efter min Fader; men endnu tales der ikke herom; jeg maa først gjøre en Reise, men jeg er snart tilbage igjen, og da skulde vi Alle være lykkelige!

NISSEN

Nu kaster jeg en Ønskenød og der har vi Jernbanen. (I det han slaaer mod Muren aabnes den med et stort Brag og man seer ind i en uendelig lang Tunnel hvor Lygterne i Afstand lyse som smaa Ildkugler.)

GRETHE

Ak, Henrik! (hun falder i Afmagt).

NISSEN

Der er Locomotivet og en god Vogn! tag Henrik med, jeg kan ikke være her og der og Straalemester tillige. (Et Locomotiv med Vogn kjører frem.)

HENRIK

Herre, Herre! Grethe er besvimet.

Mel. af gade: »Ak kjæreste Hr. Guldsmed.«

Min egen lille Grethe, Du er jo hos Din Ven,

Og om jeg reiser fra Dig, jeg kommer hjem igjen.

Gaaer selv det gjennem Jorden, og hvor man ei kan gaae,

Du faaer mig dog tilbage, det kan Du stole paa.

Vær glad, vær glad, lille Grethe.

GRETHE

Ak, naadige Herre jeg er ikke vant til Trolddom! det er første Gang.

ELIMAR

See at komme op! vær uden al Frygt! Henrik følger mig paa Reisen; Dig, Grethe giver jeg Portnøglen, jeg kan stole paa din Troskab.

HENRIK

Bedre, end jeg! ak Herre, hvorhen gjælder Reisen. Lad mig dog tage en ordenlig Afsked med Grethe!

NISSEN

(støder i sin Pibe).

All right!

ELIMAR

Skynd Dig og følg med! Du, Grethe, gaaer op og lukker vel Nedgangen. Kom ikke her naar vi ere borte, jeg sikkrer Dig ikke for, at Du da forvandles til en Billedstøtte, som disse. Farvel! (stiger ind i Vognen.)

GRETHE

Hu! Lad mig komme op! o mine Been kunne ikke bære mig! Henrik, reis ikke med! reis ikke ind i det gruelige Mørke, det er Trolddom!

HENRIK

Det er den høiere Magi! det er vor gamle Herres Levebrød, og det er nu Sønnens Levevei! Ham maa jeg følge. Du er mit tredie Liv, Grethe, men naar det gjælder min Herre, saa sælger jeg Dig med, Grethe, selv om det var for en Mark.

GRETHE

Hjælp mig op i Stuen, Henrik! hvor reiser I hen?

HENRIK

Det veed jeg ikke, Grethe, men det gaaer længer end til Roeskilde. (En Klokke ringer.)

ELIMAR

(i Vognen).

Skynd dig, kom!

HENRIK

Farvel Grethe! Skynd Dig, giv mig reen Vask med, to Skjorter og en Nattrøie, mindre kan det ikke være!

GRETHE

Mel. »Ak kjæreste Hr. Guldsmed.«

Jo, jeg har sat min Lykke her paa et deiligt Kort!

Har jeg fortjent det af Dig at Du vil reise bort?

Hvor kjær Du er mit Hjerte, det føler jeg først nu.

»To Sjæle og een Tanke«, og Tanken, den er Du!

(i det hun stiger op af Trappen.)

Farvel, Farvel, siger Grethe!

HENRIK

(paa samme Tid).

Farvel, farvel, lille Grethe!

(raaber efter hende) To Skjorter og en Nattrøie!

ELIMAR

Kom! kom!

HENRIK

Herre, det er jo et Extrat og for Deres Skyld, saa behøver det ikke at afgaae saa nøiagtig, det gjør det ikke engang med de regulaire Tog til Roeskilde; et Qvarteer efter Tiden naar der er meget Gods. (stiger ind i Vognen, Orchesteret spiller Jernbane-Gallop, Nissen piber, Henrik raaber endnu engang)

To Skjorter og en Nattrøie (Toget gaaer.)