Syvende Scene

DE FORRIGE uden ELIMAR

HENRIK

Og jeg, Deres keiserlige Majestæt, jeg gaaer uden Mod eller Fornøielse; det bliver en Tour fra Pinebænk til Pinebænk.

AANDERNES KONGE

Underlige Menneske, er det at være saa frygtsom!

HENRIK

Ja, Deres Høiaandelighed kan sagtens tale, men det er mig, det gaaer ud over. Saa maa jeg bede om en overordenlig Constitution, for ellers holder jeg det ikke ud, der bliver ikke en Pille Fedt paa mig, Grethe vil ikke kjende mig igjen!

AANDERNES KONGE

Grethe! hvad er det for en Person?

HENRIK

O, en mageløs Pige! der er ikke fra Valby til China hendes Lige. Hun er min Forlovede.

AANDERNES KONGE

Du kan engang presentere hende for mig!

HENRIK

Nei, Deres Majestæt! – allerunderdanigst! – det gaaer ikke an, jeg vil nok beholde hende selv. Nei, bliv paa Jorden og ernær Dig redelig! det er hendes Sprichwort. Grethe beholder jeg selv.

Mel. Sjung liten fogel.

Min egen lille Grethe jeg altid seer,

Det er en Pige at kjende,

Der er i Verden vel Grether fleer,

Men ingen Grethe, som hende;

Hun er saa frisk som en Rosenknop,

Og dog kun en Kokkepige,

Men en der er til at spise op,

Selv det er for lidt at sige!

Hun er saa nydelig, klog og rar,

Forlovet blev vi med Ære.

Hver, som i Verden sig en Grethe har,

Forstaaer hvad min Grethe kan være.

Min lille Grethe jeg altid seer,

Det er en Pige at kjende,

Der er i Verden vel Grether fleer,

Men ingen Grethe, som hende!

AANDERNES KONGE

Gratulerer! Du skal komme hjem igjen endnu smukkere end Du er!

HENRIK

Kan jeg stole paa det, Deres Majestæt!

AANDERNES KONGE

Som paa din Grethe!

HENRIK

Ja! ja saa, Deres Keiserlighed!

(gaaer under mange Complimenter.)

AANDERNES KONGE

Pamphilius!