previous next

Tredie Scene

DE FORRIGE uden HJERTERKNÆGT. Lidt efter komme fire beslørede UNGE PIGER, ledsagede af to MOHRER.

ELIMAR

Af Alt, hvad han sagde, faaer jeg ikke stort Haab om at finde her en Pige, som den, jeg skal bringe til Aandernes Konge. Dog, der komme nogle Fruentimmer, jeg vil forsøge min Lykke! Henrik, vær nu den standhaftige Tinsoldat! (til den nærmeste af de unge Piger) Tilgiv en Fremmed, der vover at tiltale en Skjønhed, som Sløret ikke kan skjule.

DEN UNGE PIGE

En høflig Mand.

DEN ANDEN

Hvilken sælsom Dragt.

ELIMAR

Tør jeg efter mit Lands Skik vove at kysse Deres fine Haand.

HENRIK

(farer op)

Au! Au!

ELIMAR

(seer paa Henrik og bøier sig for den næste)

Mel.: »Il pescatore!«

Tør jeg Din Skjønhed love.

DEN ANDEN UNGE PIGE

Mange Tak!

ELIMAR

Tør jeg et Haandkys vove?

HENRIK

O, jeg knak!

DEN ANDEN UNGE PIGE

Jeg altid lyde bør!

HENRIK

(idet Elimar kysser den Andens Haand)

Au! i Marv og Been det farer!
Herre, det forlænge varer!
Hu! uh! jeg døer!

DE FIRE JOMFRUER

(see paa Henrik).

Min Gud, hvad feiler Manden?

ELIMAR

En Idee!

DE FIRE JOMFRUER

Han er nok fra Forstanden!

HENRIK

Herre je–!

ELIMAR

Begge her jeg hilser nu.

(nærmer sig de to Andre).

DE TO SIDSTE

Lydig bør en ung Pige være,
Derfor i al Tugt og Ære –

(de række ham hver Haanden).

HENRIK

Hu, uh, uh, uh!

(styrter om, Pigerne skrige af Forskrækkelse og flygte, fulgte af de to Mohrer.)