ELIMAR. HENRIK
HENRIK
(i det Forvandlingen skeer).
Forbarmelse! det styrter! det vælter! Træer og Stene! Jorden løber! ak! – Hvor ere vi? – Herre, vi ere hjemme! Herre slaae dog Øiet op! hvad kan al den Herlighed hjælpe, naar mit Øie er lukt! – den syvende Statue er her, men ikke pakket heelt ud! –
ELIMAR
(seer paa Statuen.)
(Styrter med sit Sværd hen imod Billedstøtten, Sløret falder og Anna staaer der, Hvælvingen klinger med Harpetoner.)
ANNA
ELIMAR
HENRIK
(jublende).
Mel. af Regimentets Datter.
GRETHE
(kommer til).
HENRIK
HENRIK
(griber begge hendes Hænder og seer hende glad ind i Øinene).
Grethe! min egen lille søde Grethe! – Vel er Du ingen Diamant-Støtte – – Hvor er Du født?
GRETHE
Paa Bornholm!
HENRIK
Saa er Du en bornholmsk Diamant!
(synger.)
(Baggrunden aabnes, Aandernes Konge sidder paa sin straalende Throne, omgivet af Genier; Zephises strækker velsignende Haanden ud. Aander og Mennesker juble.)
NISSEN
(dandser rundt, svinger Huen og raaber:)
»Hurra!«