Hejren (ardea), som nogle kalder ardeala, 58b|andre tantala, og den har fået dette navn fordi den flyver højt og hedder ardea ligesom ardua (stejl) fordi den kommer højt op når den flyver. Andre siger at den kaldes ardea af ardere (brænde) fordi dens afføring brænder. Den lever af at jage fisk. Denne fugl er askegrå og mindre end en trane med lang hals, ubehageligt lugtende og usundt kød. Andre siger at hejren parrer sig under stor smerte så den udsender blodige tårer fra øjnene, og hunnen ikke undfanger og lægger æg under mindre smerte, hvilket er forkert. Hejren parrer sig oven på ryggen af hunnen med bøjede ben sådan at hannens fødder befinder sig ved hunnens hoved og knæene oven på ryggen nede ved enden, og sådan, mens den holder sig fast ved at bevæge vingerne, berører hunnens undfangelsessted.