18. Vpuppa ∙ Vibe

Jeg er den fugl som kaldes en vibe,
jeg ville gerne eje hele marken,
skov og mose og store heder.
Jeg kan ikke bevogte min egen rede.
Skidt og møg er min føde,
det er min natur; derfor er jeg glad
for at jeg kan bo i døde folks grave,
og troldkoner stoler meget på mig.
Når jeg er gammel og ikke kan flyve,
ikke se, ikke skrige eller dur til ret meget,
hjælper ungerne mig, det gør de sådan:
Dårlige fjer befrier de mig for,
og de henter mad og holder mig frisk
og lærer for alvor at flyve.
Far og mor og din hustru med,
62b|glem ikke deres kærlighed.

Vppupa (viben), siger Isidor, er en fugl der kaldes sådan af grækerne fordi den æder menneskelig afføring og ernærer sig af ildelugtende gødning. Det er nemlig en svinsk og uren fugl med en hjelm af krøller der stikker bagud, der altid opholder sig i grave eller i gødning. Hvis man smører sig med dens blod når man skal sove, vil man drømme om dæmoner der kvæler sig selv, og dens hjerte er godt for forbrydere. Om den siger Physiologus at når den bliver gammel og ikke kan fungere længere, trækker dens unger de svage fjer ud til sig selv.

18. VpuppaA ∙ Vibe

18. Vpuppa ∙ Vibe