Fuglen lærke kaldes alauda af den grund at den holder af musik i klart og varmt vejr. Der er to slags: med glat hoved og med en top på hovedet. Den er grå, lidt større end en spurv, og på den bageste tå på fødderne har den en meget lang klo. Den lever på åbent land, ikke i skove, og ernærer sig af korn og orme. Hannen er meget musikalsk og med stor variation. Den er den første fugl der annoncerer sommeren, og ved daggry bekendtgør den dagens komme ved at prise den med sin sang. Regn og stormvejr kan den ikke lide, og den er så bange for høgen at den søger tilflugt i et menneskes skød eller hænder eller sidder på jorden og lader sig fange. Den synger mens den flyver opad i cirkler, og når den går ned; den går først lidt efter lidt nedad, og til sidst folder den vingerne sammen og går pludseligt ned som en sten, og under det fald stopper den sangen.