31. Turtur ∙ Turteldue

Når jeg først har mistet min mage,
vil jeg derefter være alene
og aldrig mere have en ny
men kun jamre og klage.

Jomfru eller kvinde – du skal ikke tro
at hun er min lige,
at hun siger nej til at bære en anden
end dig i sit hjerte.

Hun er lige så kysk som en spurv,
men ligner påfuglehannen.
72b|Hendes hoved er fuldt af skurv,
det siges du ikke er hendes lige.

Jeres venskab holder ikke længe,
I holder kun lidt af hinanden.
I giver hinanden sorg og glæde,
må Gud gøre sådan et uvenskab sorgfuldt.

Turtelduen (turtur) har sit navn efter stemmen. Den er enfoldig som en due, men helt anderledes dydig. Hvis den mister sin mage, opsøger den ikke en anden, men fortsætter alene. Ved mindet om den tabte forbindelse sukker den altid. Den kaster sig ikke over noget stinkende og heller ikke over et ådsel, men søger ganske få rene korn som føde for sig selv og sine unger og samler dem på rene steder, og dem lever den af. Mens andre fugle har høje stemmer, sukker den altid. Blodet fra dens højre vinge har også helbredende virkning ligesom blodet fra svalen og duen.