36. Collumba ∙ Due

Hun er lige så kysk som mig,
hun lægger sig under hver en busk.
Det bliver ikke til gavn for dig,
hun spolerer alt hvad du ejer,
altid sove og aldrig slide,
hun spiser gerne smørstegt brød.

Når han kysser dig på munden,
mener han det aldeles ikke;
børn kan han ikke lave.
Du elsker andre som du plejer,
sort og rød og den hvide svane,
76b|de giver dig gerne en skilling.

Du har øje for andet græs,
du tænker et, men siger andet,
han bliver nok din engang.
Sådan en leg får du udbytte af:
svage øjne og blege kinder.
Det er mit råd, og nu tier jeg.

Duer (columbæ) har navn efter de mange farver på halsen fordi deres fjer på halsen er strøet ud i forskellige farver, som Isidor siger. Duer er tamme og holder af at omgås mange mennesker. Aristoteles siger i femte bog: »Duen er en nydelsessyg fugl, hvorfor de også kysser hinanden inden parringen, og en gammel han kan ikke parre sig, men holder alligevel ikke op med at kysse, og en hun springer ofte på en hun.« Den samme siger: »Duen bringer bud om fred. Den er en simpel af udseende, ren af natur, 77a|yngledygtig, ivrig for fromhed, glad for selskab, uden tanke for uret, og jo flere fjer den har, jo mere yngledygtig er den, hvorfor duer der har fjer på fødderne, lægger æg næsten hver måned.« Duen er frygtsom af natur. Den er også tåbeligt nysgerrig, for når den sidder i toppen af et træ, ser den sig om og drejer hovedet til alle sider som om den overvejer hvor den vil sidde, men ofte når den overvejer at flyve, bliver den gennemboret af en pil inden den begynder at flyve, og derfor gennemfører den ikke hvad den har i sinde, så det den længe planlægger at gøre, gennemfører den ikke i rette tid. Således Gregorius.