previous next

41. Locusta ∙ Myg

Sikke en fråser du skal blive,
jeg skal nok give dig min sæd,
ukysk i ord og handling og alle manerer,
ingen skam skal du tage hensyn til.
Studere vil du og læse bøger,
og du vil være vågen.
Det er intet under at du bliver klog,
du skal få titlen herre.
Kulde og varme skal jeg passe på,
alt smukt og dejligt vil jeg rasere.
Det er din vane at hade alt,
holder aldrig op med de ondskabsfuldheder.
Det er ikke på den måde du bliver en herre,
læg mærke til hvad jeg siger.
81a|Du vil stikke kvinder med din brod,
det glemmer du ikke.
Kom tilbage fra alt det hellige,
så bliver du god og meget from.

En græshoppe består for størstedelen af mave, og derfor er den umættelig. Den har en enkelt tarm, som altid er fuld af gift og urenheder; men så længe den lever, er den altid sulten; også hvis den finder noget grønt, gnaver den. Ved den mindste kulde er det som om den dør og går i dvale, men når solen varmer, kommer den til live igen. Fra dens afføring opstår der orme. Græshopper har ingen konge, men drager alligevel ud i god orden i deres slagstyrker, som Ordsprog 30 siger. De æder hinanden, for de store spiser og fortærer de mindre. Om sommeren kommer de frem, om vinteren er de gemt. De har en firkantet mund og en brod i stedet for en hale.