85a|47. Serpens auis
Min krumme tand kan du stole på,
og mine vinger ligeså.
En pige er en skrøbelig bro,
som du længes efter.
Guld og sølv og umådelig lykke
får du snart, så sørg nu ikke.
Du får, vil jeg tro, noget sært at høre:
at han er din slægtning, og du er hans.
Da hans hånd var under dit skind,
sagde du: »Velkommen, min kæreste!«
Dine gode bønner og mange knæfald
for Gud og mange råb om hjælp
har frelst din ven og også dig selv,
glem derfor ikke at prise Gud.
»Føj, lort! Hun har
85b|en anden!«
Klag dig nu ikke sådan!
Så længe du ikke er i havn hos hende,
du ligner – og er – et mål for hans hån.
