previous next

67. Bobalus ∙ Bøffel

Hun elsker dig så inderligt
og vil være din kæreste.
Elsk hende derfor igen som det er rigtigt,
og som mesteren skriver.
Jeg er vild og meget grusom,
ligesom en okse kræver jeg plads.
Jeg og mit afkom hedder bøffel,
jeg slår mangen en mand ihjel.
Jeg kan ikke trække en plov eller harve,
men jeg skal nødes til at holde loven
med en jernring i mine næsebor,
det kan jeg ikke blive 100a|fri for.
Den vilde bøffel kan man jage
tidligt om morgenen i dens natteleje.
Det må være en dansk tradition
at holde fred så kort en tid.

Bobalus (bøffel) er en diminutiv af bos (okse), fordi den ligner okser. Den er nemlig utæmmet af den grund at den på grund af sin vildskab ikke bliver lagt under åg. Isidor siger at den kun kan tæmmes med en jernspids der er fæstnet i næsen på den, og som den kan trækkes rundt ved. Den er sort eller gul og har få eller spredte hår. Den har horn og en pande der er omgivet med kraftige horn. Dens kød er ikke bare nyttigt som føde, men også som medicin. Gå til Proprietates rerum, der vil du finde meget mere.