113a|97. Agnus ∙ Lam
Du er så kærkommen som salt i et sår;
hun beder af hele sit hjerte
om at du snart vil ligge på båren.
Når du rider og er så fri,
beder hun til at du aldrig kommer på besøg.
Fanden tage dig, siger hun.
Hun er din kæreste, dit gadelam,
om så du er hjemme eller i Rom.
At leve i fattigdom, det er klogt,
selv om verden synes det er til grin.
At tjene Vorherre er bedst for dig,
så vil han gerne besøge dig.
Han vil ikke elske dig, hverken i ord eller handling,
og ikke trøste dig med sit nærvær.
