113b|98. Pardus
Hun er beskidt og stammer også
og brokker sig alle vegne.
Hun elsker dig ikke, til Helvede med hende
både tidlig og silde.
I kirken er du ikke blandt de yngste;
du vimser om med messedragt og flaske.
Lykken finder du – tag det som det er –
med udslet og halte og skæve ben.
Dine undergivne skal adlyde dig
og skænke dig arbejde, hæder og ære.
Du får hende ikke, for hun er skøn,
og mange har hende allerede i det skjulte.
Et sorgfuldt hjerte kan hun trøste:
Hun ligger på ryggen hele dagen.
