»Babylons konge har under sig
halvandet hundrede mægtige konger.
De kommer alle til ham
på stedet når han vil det.
Byen er tyve mile lang
med høje huse og meget trang.
Den mur der er om byen,
den er tre favne tyk,
hundrede favne høj og lige,
helt glat både ude og inde.
Af porte er der syvogtyve,
og over dem står høje tårne.
Foran hver port finder man
alle de våben der kan tænkes.
I byen er der syvhundrede borge,
235v|som er de bedste man kender.
På hver borg er der ikke mindre
end hundrede riddere på noget tidspunkt.
Kejseren af Rom skulle forhandle længe
før han fik magt over én af dem.
Midt i byen står et tårn,
bygget af kæmper med egne hænder.
Muren er meget kyndigt bygget,
den er hundrede favne høj
og med mange kunstfærdige ting.
Tusind favne er den i omkreds
af grønne marmorsten,
dem der er gode og smukke.
Alle hvælv er af samme sten,
der både er klar og ren.
Oven på tårnet er en knop
af det røde guld, både stor og klar.
Gennem knoppen går en stang,
den er tredive alen lang.
Oven på knoppen er en karfunkel;
som solen skinner allerklarest,
skinner den sten i den mørke nat
over ti mil, det er ganske sandt.
Fire boliger er der i tårnet
af det fineste marmor man kan finde,
så at ingen kan forstå
hvad der holder dem oppe.
Under hvælvingen står en stolpe,
der går op igennem det øverste rum.
Stolpen er beklædt med guld,
236r|og alle stolper er sat i en ring,
de er af hvide marmorsten
og alle yderst rene.
Midt på gulvet står en hest,
gjort af det bedste sølv.
Det reneste vand strømmer ud af dens mund.
På gulvet står der et bassin,
som pigerne kan bade i
når de mener at tiden er til det.
Fyrre værelser er der derinde,
de bedste man kan finde.
De er så kostbart bygget
at alle taler om det.
Uanset hvilken mester der kommer,
er han ikke så god en mester
at han ikke kan finde noget dér
som han kan lære mere af.
Derinde er de smukkeste piger
som man kan finde i verden.
De smukkeste kongen hører om,
dem får han alle ført dertil.
Trapperne er lavet sådan
at alle kan gå til hinanden,
og til det rum hvor kongen er,
kan alle han sender bud efter gå.
Fyrre piger er der derinde
af den bedste slægt man kan finde.
Pigernes opgave er
at to af dem skal tjene kongen;
de skal alle gå til hånde
236v|når kongen står op og går i seng,
og ingen mænd er i tjeneste dér
der ikke er meget tapre.
I hvert rum er der tre piger;
de har en herre over sig,
og han er en snedig mand;
han står bestandig på vagt ved porten.
Dertil kommer mange andre;
de bærer sværd, det gør de,
og dræber dem han peger på,
hvis de ikke gør som han vil.
Hans bolig er ved porten,
hvor man går ind i tårnet.
Hvis nogen er så dristig
og har held med at komme derind,
så lader han ham slå og prygle,
og alt hvad han har, det tager han fra ham.
Han har lov af kongen
til at gøre med dem hvad han vil.
Der er fire udkigsmænd,
som aldrig forlader brystværnet
før fire andre kommer i stedet.
Nat og dag er ét for dem;
hvis de får øje på noget,
råber de meget højt,
så de riddere der bor nær ved,
alle skal være rede
til hest og med deres våben,
hundrede tusind når alle samles.
Kongen har en mærkelig skik,
237r|den har han haft i lange tider.
Hvert år tager han en jomfru,
og hun går i seng med ham.
Når det år er gået,
indkalder han til almindeligt ting.
Konger og hertuger dér omkring
skal alle komme dér.
Så lader han hende dræbe
mens de alle ser på.
Han under ingen mand i verden
at få den kvinde efter ham.
Og derpå får han sammenkaldt
alle de fornemme piger
i en frugthave lidt derfra
og befaler folket at gå med.
De kommer alle i sorg,
og ingen vil have kongen.
Der er ingen dér der kan bestemme
hvem den nåde skal ramme fremover.
Den hæder er de hellere uden
som ikke varer længere,
og hvor de ved at ulykken venter
på årsdagen efter: den visse død.
