Flores sagde: »Jeg beder jer,
I må hjælpe mig med jeres råd.
Det bliver min død hvis jeg ikke finder hende
før end hun kan vide
at jeg er så nær ved hende
som jeg elsker så højt.
Hjælp mig nu med gode råd
til hvordan jeg kan finde hende.
Jeg giver dig både guld og sølv,
så meget som du vil have.
Jeg frygter hverken sværd eller kniv,
for hende vil jeg vove mit liv.«
Da svarede Daries ham:
»Det siger jeg jer, Flores:
Du vil jo finde den pige,
så I ikke frygter at dø derfor.
Jeg vil råde jer så godt jeg kan,
men det er ikke uden fare:
I morgen tidlig skal du gå
op til tårnet, det skal du gøre,
og måle med dine fødder
hvor tyk den mur mon er.
239v|Portneren som jeg nævnte for dig,
han er der med sikkerhed.
Han vil spørge forundret:
‘Hvem er du? Hvorfor gør du det?
Jeg har aldrig set så modig en mand
at han vover det.’ Det siger han.
Så skal du svare og bede ham lytte.
Sig du vil bygge et andet som dette
når du kommer hjem til dig selv
på din gård i Appelin.
Når han hører
du taler så stolt,
og ser at du er en tapper mand,
siger han: ‘Det må vel være sådan.’
Så beder han dig om
at spille skak med ham.
Sig at du gerne vil gøre det
nu hvor du har stunder til det.
Du skal have en lille pose med dig
med hundrede mark i guld,
så meget skal I spille om,
hvem af jer der end skal beholde dem.
Spil ikke med ham uden penge;
dermed vinder du manden for dig.
Hvis du vinder spillet,
så lad ham ikke få andet indtryk
end at du vil give ham alt,
hans eget og det du kommer med.
Og sig at du er utroligt rig,
det falder han for, det lover jeg dig.
240r|Og beder han dig komme derhen igen,
så skal du svare ja.
Næste gang du kommer der,
skal du medbringe lige så meget guld.
Hvis du vinder, så morer du dig:
Giv ham dit og hans alt sammen.
Så takker han dig og holder af dig
og beder dig komme derhen igen.
Sig at du gerne vil gøre det.
Du har ingen mangel på guld og sølv;
det vil du give ham
og med glæde være hos ham.
For han har vist dig venlighed
fra første gang du kom hen til ham.
Så skal du tage hundrede mark med derhen
og det fine bæger du har.
Hvis du så kan vinde spillet,
skal du lade ham få både dit og hans.
Bægeret det beholder du selv.
Så beder han dig ganske sikkert
om at gå med ham til bords,
og det skal du gøre med glæde.
Så beværter han dig, den gode mand,
med al den gæstfrihed han kan,
og forsøger at købe det kostbare bæger
der står på bordet foran dig.
Han tilbyder dig med det samme
det røde guld, vel tusind pund.
Dertil skal du svare ham
240v|at du ikke vil sælge det bæger,
og giv ham det så i stedet.
Så bliver han så glad i hjertet
at han ikke kan nægte dig noget.
Han falder så på knæ og bliver din mand.
Tag du venligt imod det.
Bed ham derpå love dig
at han vil være dig huld og tro
i alle sine dage.
Fortæl ham derpå om din nød
og prøv om han kan hjælpe.
Hvis ikke han kan løse dit problem,
har jeg ingen råd at give dig.«
Flores takkede med det samme
Daries mange gange.
De drak derpå og var glade
og ønskede hinanden godnat.
Så gik de hen og sov
hver i sit kammer.
Så snart dagslyset viste sig,
var Flores allerede klar.
Hans vært gik sammen med ham
lige til han fik tårnet i syne.
Da Flores kom derhen,
målte han tårnet, hvor stort det var
og derpå hvor langt og hvor bredt,
så portneren så det.
Han sagde: »Kommer du her for at lave numre?
Det må du sige mig, købmand.
241r|Eller er du en bygmester?«
»Jeg er ingen af delene,« sagde han,
»jeg ser på tårnet fordi
jeg vil bygge et andet ligesom det.«
»Du må være en fornem mand.
Vil du spille skak?« sagde han.
De spillede sammen og gjorde så
som bogen fortalte det før,
indtil han blev Flores’ mand
og lovede at tjene så godt han kunne
i alle sager
som det kunne behage ham.
»Nu du har lovet mig troskab,
vil jeg afsløre for dig
hvem jeg er, og hvad jeg hedder,
og hvad jeg er kommet her for.
Min far er en mægtig konge,
Flores kalder man mig.
Jeg har ledt så mange gange
efter Blanseflor, som er herinde.
Hun blev stjålet fra mig;
du er nu den der kan hjælpe mig,
du må fri mig af min nød.
Finder jeg hende ikke, bliver det min død.«
Da han hørte ham tale sådan,
kunne han næppe svare,
og sagde derpå harmfuldt:
»Gud give jeg aldrig havde set dig!
Du beder mig om noget så svært!
241v|Det kommer til at blive min død.
Det var ulykkeligt
at jeg tog imod dine gaver.
Du ville aldrig få mig til det
hvis ikke jeg på min tro havde lovet det!
Nu bliver jeg nødt til at holde mit ord
hvordan det så vil gå.
Jeg er bange for at denne nød
bliver vores alle sammens død,
i første omgang Blanseflors,
dernæst både din og min.
Gå hjem til dit herberg.
Kom her tilbage i overmorgen.
Inden da vil jeg tænke over
hvad der er den bedste plan.«
Flores svarede med det samme:
»Det synes jeg er alt for længe!«
Portneren svarede:
»Jeg synes det er klogest sådan.«
Flores går så fra portneren
hen til det herberg han var i før,
og blev så der
lige til han skulle møde ham igen.
