Derpå holdt Flores bryllup;
han indbød herrer og fyrster.
Der var alverdens servering
både at spise og drikke.
De fineste folk i landet
var alle sammen kommet.
Festen stod længe på,
og der var glæde overalt.
Den der kom efter gods eller gaver,
gik derfra med store skatte.
Efter at festen var ovre,
var de i tre år sammen;
i de tre år fik de sammen tre børn:
to sønner, de kønneste man kan finde,
og en datter, køn og ren,
det var tydeligt for alle.
Blanseflor sagde da til Flores:
»Min herre, må jeg bede om en ting?
Hvis I vil lytte til mine råd,
så skal vi rejse til Frankrig sammen.
Jeg husker at min mor fortalte
at jeg har gode slægtninge der.«
Flores sagde så til hende.
»Det vil jeg gerne gøre.
Så snart jeg kan blive klar,
254r|vil jeg gerne rejse med jer.«
Hundrede skibe fik han gjort klar,
de var både dybe og brede.
Seks heste var der i hvert skib,
de bedste der var i landet.
De fik gunstig vind og sejlede så
til en by der hed Venedig.
Derpå red Flores der fra byen
den hurtigste vej til Frankrig.
Han var uendelig rig på guld,
seks hundrede heste havde han med sig.
Hans folk skulle vente ved skibene
indtil han kom tilbage.
Da de kom frem til Paris,
mødte de mange kloge riddere,
De var hendes slægtninge
og bød hende velkommen,
og i tre måneder var de der.
Hver dag går Flores i kirke
fra et sted til et andet
som Blanseflor bad ham.
Flores meddelte hende så
at han ville rejse hjem til sit land.
Blanseflor svarede ham sådan:
»I skal nu blive her lidt endnu,
jeg vil sige jer med det samme
hvad jeg har lovet Gud i Himlen.
Da jeg kom i den store fare,
254v|lovede jeg Gud for min død
at hvis jeg levede seks år i fred,
så skulle jeg derpå gå i kloster,
medmindre det kan lykkes
at I vil blive kristen.
Nu må I vælge et af to:
Om I vil være årsag til
at jeg skal blive her,
eller I vil døbes.
Også de der er derhjemme,
skal I lade døbe, min kære,
og alle de folk I har med jer.
Det er nu jeres valg.«
Flores svarede og sagde: »Ja,
det vil jeg virkelig gøre.
Jeg har længe ønsket mig
at blive kristen.«
Han lod sig så døbe dér
og alle de folk han havde med.
Han tog også præster med sig
og bisper og andre klerke, de bedste der var.
Så red de glade til kysten.
Og derpå rejste de hjem.
Senere lod han kalde til sig
alle de folk de kendte.
Han befalede dem alle at blive kristne
eller lide en frygtelig død.
Deres datter skulle de så give bort;
255r|kongen af Frankrig fik hun.
Senere lod de flittigt bygge
rige kirker og klostre.
De levede til de var tres år gamle
sådan at de bestandig var sammen.
Deres kongerige delte de så
mellem de to sønner.
Da var de så gamle
at de ikke kunne lede riget.
De opløste deres ægteskab
hver for sig fra hinanden.
Blanseflor gik i kloster blandt nonner
og Flores samtidig blandt munke.
Der levede de derefter begge,
Gud viste dem stor nåde.
De levede så ydmygt dér.
Gud selv elskede dem.
Han endte deres liv på jorden
og gav dem lykke i Himlen.
Nu har I hørt fortællingen om
hvordan det gik for dem.
De endte deres liv og de fik fred.
Det skænker Gud alle der tror på ham.
