Huorledis her Volters raad oc ridderskaff rodde hannem, at hand skulde faa sig en hustru.

Wdi Valland i solssens nedgang, det er vesten wdi landit, ligger it megtigt høyt bierg, som heder A3r|Vesaus. Det bierges høyhed recker op i skyerne. Det er ædeligt aff sin egen nature. Aff det bierg wdi solssens opgang, det er østen ved bierget, vdspringer en kilde. Aff huilcken kilde mange andre smaa vand løbe oc skillis at mangfoldelig saa vnderlig, at poëten Virgilius han beraaber samme kilde for en konning oc herre offuer vandit. Hun løber megit sterck mit igennem det land, som heder Liguria oc dernest igennem Emiliam oc Flamminiam. Hun strecker sig til Fenedien oc løber i mange andre vand vdi det store haff. Det største land hoss biergit er megit lystigt oc fructsommeligt. Der ligge oc mange mectige stæder oc torp omkring det bierg.

Vnder biergit ligger en stad, som heder Saluitz. Den stad bygde de mere oc giorde hannem fastere end de andre stæder, oc det giorde de for margreffuens induaaning. Han vaar en megtigere herre end de andre oc hed her Volter. Hand haffde mact oc regemente offuer alt landet. Han vaar en vng mand aff alder men gammil aff seeder, tuct oc vissdom, eddel i alle hans gerninger oc løstig. Han lod sig altingist oc vel nøge met A3v|den deel, han haffde, oc icke figede eller gerede effter nogen stor forfengelig rigdom. Han øffuede sig oc megit i jact oc vild, saa at hand dermet megit oc tidt forsømde sit gaffn oc mange sine sager.

Jcke tenckte hand nogen tid dertil, at hand vilde binde sig met ecteskaffs baand, oc derfore vaar hans vndersaatte megit bedrøffuede. De ginge met beraad hu til her Volter, vduolde en, som best kunde tale oc best vaar hørdt oc betroed hoss herren. Han holt alle deris ord oc sagde: »Alderkieriste herre, din mangfoldige godhed haffuer lenge betuinget dine vndersaatte, at de icke vilde tale dig til, men nu skal min røst giffue dine ørne til kende det tiende folckis vilge oc begere. Jcke fordi at ieg holder mig bedre eller visere end de andre, men fordi at du mange velgerninger haffuer giort mig oc beuist ydermere end de andre. Effterdi at alle dine gerninger haffuer verit oss behagelige oc befalder oss endnu vel i alle maade, saa vel at wi regne oss sielff salige aff din gode regimente dog er ith (om wi maa bede dig der om) aff huilckit oss tyckes wi vilde bliffue de alsom saligeste offuer alle landskaff. Det er, at du vilde snarligen tage A4r|dig fore vdi dit sind oc faa dig en ecte hustru. Jcke aleniste strax at frige, men snarligen at gøre brøllup oc plege ecteskaffsstadt. Helst fordi at tiden forløber sig snart. Vel est du vdi dine vnge aar; alligeuel skalt du dig formode, at alderen kommer tiendis oc hemeligen, stiel din vngdom fra dig. Oc skalt du vide, at døden gester saa snart den vnge som den gamle, fordi at ingen er fri for hannem, men alle menniske skulle dø. Saa vist som det er, at hand kommer, saa wuist er oc stunden, naar han skal komme. Wi bede dig vdmygeligen, hør dit folckis bøn oc tro oss til at beskicke dig en brud. Wi ville skicke dig den, som dig skal vere verd baade aff slect oc byrd oc deylighed, aff huilcken wi skulle alle haabis at fange god trøst. Ach herre! Løss dit folck aff deris bekumring, at du icke døer oss fra forwden arffuing, at dit folck motte faa dette hoffuit, som de aff alt deris hierte begere at haffue.«