Huorledis her Volter hand suarede sit raad oc sine gode Mend.

A4v|Denne vise nyttelige bøn oc begering beuegede her Volters sind, at hand saa suarede oc sagde: »Kære venner, I tuinge mig til det, som aldrig kom vdi min tancke, helst fordi at jeg haffde vduold mig en wbehindrit frihed, huilcken der sielden findes vdi ecteskaff. Mit folckis oc mine vndersaattis vilie oc begere vil ieg gøre mig gantske behagelig oc veluillig oc ansee eders store tro, loffue oc vissdom. Dog saa den forsyning, som I ville tage eder til at skaffue mig en brud, henne vil ieg tage paa mig sielff, fordi at en quindes frembde vilie gør tidt oc offte wløcsalighed mellem børnene oc faderen. Jeg ved vel, B1r|at all den godhed som wdi mennisken er, er alsammen aff Gud, til hannem setter ieg all min vilie oc all min trøst. Hand for sin store mildhed føger mig vel til, hues mig nytteligest er baade til liff oc siel. Nu effterdi at effter eders vilie oc begere skal oc vil faa mig en hustru, da vil ieg oc, at I skulle loffue mig oc holde, hues ieg nu begerer aff eder igen, huilcken som ieg nu vdual mig til min brud, at I oc ville holde henne for øeyn vdi heder, ære oc i verdighed, som eder bør at holde eders fru, oc at ingen aff eder skal nogen tid foruide mig huem ieg tager til min brud oc giør mig framdelis vndergiffuen for min ecte hustru at leffue oc dø met, vere sig enten en keyseredaatter eller en hyrdedaatter, da vil ieg, at hun skal vere eders veldige frue.«

Dette loffuede hannem det menige folck met stor vilie.

Siden lod her Volter berobe den hederlige dag, paa huilcken høytyden skulle staa oc brøluppit skulde gøris. Dette behagede huer mand vel, oc dermet skildis de at paa den tijd. Men her Volter lod oc strax berede al den del, som behørde oc behøffuede til saadant it brøllup oc verdskaff.