orlig om morigen solen ap gaar
tha wortæ kongen weder waar
thet hans datter bortæ ær
then wredhe ther han tiedhe ther
widh the selligæ qwinnæ
som ther war i torneth jnnæ
han tiede sin wrede sa mange lwnde
han wilde tha reth i then samme stwndæ
lade them allæ sla i hiel
haffde jckj dronningen giord sa wel
hwn war tha medh bøn til redæ
och saktedæ kongens wrede
han lod sit folk alt kallæ ther
och hosbwndhen som the til herberigis mwn weræ
han sporde hanum mange lwnde
aff wrede i then same stwnde
hwadh hawer thw til then herræ hørd
ther myn datter hawer borth førd
| och aff hwad slekt han komen ær
och hwad landhæ hanum effther staar
hawer thw och wereth i thet radh
saffdhe konningen thy han war bradh
thy herræ leffde saa heræ
ath jnghen mandh wedh hweden han ær
nw skalt thu thet seye mæg
hwræ skildis han wid thik
han bad mægh faa sægh hæræ
jet skib ther wel kunde bæræ
hwndrede mænd och ænd fleræ
jech for stodh ey aff hanum mieyræ
jech giordhe alt som han mægh bad
thet fæk han redæ i stad
om liiff och siel han for koningen soor
ath han wistæ ey hwort han foor
kongen badh hanum hiel lewe
jech wil thik jngen skyld giwæ
sidhen lodh han til segh kallæ
the ridder och swennæ allæ
ther jnnen hwseth och staden ær
the haffdæ hanum allæ sammen kier
tha lod han strax rede
tywe skib och æn fleræ
the reddæ them sa skiødelig ther
hwndred mend aa hwert skib
| the seyledh them i hawedh sa widh
bodhe medh swerd oc sa medh spywdh
han jette sin drost thæræ
om thik maa timæ then æræ
ath thu kant them fonge
ladh jnghen vden døden gangæ
ladh mæg thet spøræ medh skiel
ath thw slar them allæ i hiel
jech wil thik giøræ sa riigh
thu och thith slekt ewinneligh
skal allæ dawe herræ bliwæ
sa myghet wil jech eder giwe
thet war for meddax tidæ
the worte tha i same ridhæ
war widh hertwg frederik
thy wortæ allæ wnderligh
hwræ han sadh saa i then siø
thet hanum jckj skaddæ i tøllig nødh
dogh allæ the fiske i hawed mon weræ
haffde hanum allæ i hierthet kieræ
thet haffdæ ey holped i thet sinnæ
haffde ey wereth hans fingerlin
tha styrmannen worte thet war
hwaræ hertug frederik i bølligen far
hanstyrede thid sa skiødelig
| jen hage greb jen ridder rig
then kastæ han hertwg frederik aa
strax han jnnen skibs bord laa
then siø hwn giorde hanum jngen mien
vdhen twodæ hans kleder reen
aff siøen war han lidhet wodh
och sielff war han øwert kodh
jen swendh badh hertwgh frederik tha
snarlige til drosten gaa
ther drosten saa hertwgh fredrik
tha saffdæ han sa wredeligh
sey mægh hwaræ myn jomfrw ær
ther thw medh styld vndførdæ her
thet wedh gudh jech seyer saa
jech wedh thet ey thet maa i tro
thet skal thith liff kostæ i stadh
jeth swerdh han tha strax hentæ bad
thet war skarp och wel til redæ
ther halp tha hwerken ord heller eedæ
han matte sin hals tha rekæ fram
jen stærk swen ther ey war lam
hio pa hans hals hordeligh tha
hans hals dogh jnthet skade maa
thet swerd kwnnæ ey bidde a kiød eller bien
och ey giøræ hanum noger mien
| heller hanum noghet komme til skadhe
thet matæ hans godhe fingern radhe
strax then drost thette saa
ath swerdhet hanum jckj skadæ maa
tha lod han strax hintte ther
thet største hals jern i skibed ær
ther lodh han i læssæ ham
och medh hanum jen annen mand
the waræ tha redhæ allæ them
och foor sidhen affther hiem
the sporde hanum mange lwndhe
aff wrede i then samme stwndhe
hwar then jomfrw mwndæ weræ
han swaredæ them allæ theræ
thet hwn war drognedh i thet haff
the hinnæ fulde swkæ i qwaff
allæ vdhen jech jenne
jech kalled pa gudh hin rene
jen liden stundh ath ladhæ mæg lewe
och hendhæ hwad nade han wil mæg giwe
tha swarede hanum then droste righ
thw est ey æn vnd slwpen mæg
thw skalt død thet skal jech see
jech skal thik lidhen glede thie
han wiste ey aff hans fingerlin
| ther hanum hawer holpen sa mange sindh
aff then hordhæ bieskæ dødh
och sa aff mange andræ nødh
the seyledhe them til stadhen tha
vdhen byen man brænnæ saa
jeth stort bool tha worte ther giord
hertogh frederik worte ther til førdh
tha sawdhe drosten til hanum saa
heræ skull i herræ brænnæ appa
medhen man ey edher for derwe
medh waben och haff the døde too
thik hielper ey længher diefflsens list
jech giwer thik ey lenger liffsens fræst
jldhen brændhe medh mygel trøst
then annen man worte fra hanum løst
the kaste hanum i thet brenynde baal
thet hindrede hanum reth ey jeth haar
hans kledher aff hanum brændhe
sa ath jnghen til hanum kiendhæ
han wendhe sith fingern tha omkring
tha feldh fra hanum then arm ringh
han haffdhe om sin hindher too
sa ath jngen man hanum saa
thet vndrede allæ som ther mon weræ
ath han sa snarligh brændhe
drosten rider theden ther
thidh som koningen for hanum ær
herræ tager thet fyrst til maal
ath hertwg frederik ær brænd i bool
han haffde helder tidinde sligh
| æn guldh heller sylff heller stiene righ
tha koningen thet for stodh
the fooræ ey effther hans datter godh
tha worthæ hanum æn mieræ wee
æn hanum war nogen tidh førræ skiedh
hertogh frederik tøtte thet wæræ goth
i then jld som han stodh
som thet war jeth bad vdh woldh
til madhe wel bodhe hiedh och koldh
dagen fast ath qweldhen ledh
hertwg frederik han ey lenger bed
han gik segh giensten pa thet hwss
som han sa brenne mange lyws
och j jeth herberigh som ther war nær
som konninges kleder jnnæ ær
han kledhæ sægh i thet same sindhe
j thy bæstæ kledher han kwndhe findhe
then gordh war øwerth righ
medh dyræ ørs och kosteligh
thy sadlæ war och ther til redhæ
som then herræ skwlde i ridhe
jnd gik hertwgh frederik
thet beste ørs vdwolde sægh
han satte segh ther sielff appa
sa ath jnghen mand hanum saa
tha sawdhæ bodhe fattyg och rige
hwem mon os sa jamerligh swige
wi hawæ jckj anneth for nometh
æn thet ær aff dieffwelskab kommedh
| hwadh the taledh och hwadh the giorde
hertwg frederik thet alt samen hørde
han haffde ther jnghen akt appa
han redh then wey til skotteland laa
willæ i høræ hwad han giorde
han haffdhæ medh segh koningens sporæ
och sa hans rige dyræ swerdh
ther mange penninge war werdh
