De red så hurtigt de kunne
til en by der hedder Barna,
hvor der skal være turnering.
Der finder man mange vidunderlige ting til salg,
så mange folk er kommet der
fra fremmede lande, nær og fjern.
Den tredje dag kom de derhen
hvor herrefesten skulle holdes.
Den store by var større end andre.
Herrerne red over bjerge og dale,
på store veje, brede og lange.
Om herberget var der megen trængsel
af folk der løb og gik
og alle ville have husly.
Hr. Gamiorin vidste godt
hvor der hang et skjold ude
fra hans egen fars rige.
Der red fruen og hertug Frederik hen.
»Her skal I tage ind
og se den hæder og ære.
Man vil sørge for alt
og tage sig fuldkommen af jer.«
De red så frem til de store porte,
hvor der var sat jernnagler indenfor
med dygtighed og snilde.
Der kom ingen andre ind
136v|end den som herberget tilhørte,
og dem han indbød hos sig.
Da sagde hr. Gamiorin:
»Luk porten op, jeg vil herind!«
En ridder kom ham i møde
og med ham en mængde ædle svende.
De kendte tydeligt det skjold
som herren førte med sig,
kongen af Skotlands våben.
»Det er en glæde der er hændt os:
Nu er min kære hr. Gamiorin
kommet hjem til sit land.«
De kom alle løbende til:
»Velkommen ved Gud i Himlen,
nu har vi med glæde fået
den herre vi længe har længtes efter!«
De riddere og svende der var derinde,
modtog fruen med høviskhed.
En svend løb hen til hr. Gamiorin
der udmærket kendte ham.
Han havde tjent hos ham engang
og vist ham høflighed og ære.
Han hjalp ham ned af hesten:
»Hvor godt at jeg her fundet jer
som al min glæde og lykke beror på,
og at I nu er kommet her!«
De førte både herren og fruen
ind i et værelse og sørgede for dem.
De bredte frem for herrerne
kostbare klæder de skulle gå på.
137r|Sengen var også rede,
dækket med den bredeste silke.
De tog våbnene fra herren
og bad ham så gå hen og sidde.
Vin og mjød bar man frem for dem
i mange kostbare skåle af guld.
Hr. Gamiorin befalede også
en svend at gøre hans våben rede,
hans banner og hans hestedækken
af kostbart silketøj.
Alt hvad herren bad dem gøre,
det blev gjort med det samme.
Vil I høre mere endnu?
Der kom mange flere folk.
For nylig kom til denne by
mange fornemme riddere
fra hertug Frederiks selskab;
de var kommet fra Normandiet.
Hr. Gamiorin han sagde så:
»Hvor nær er hertug Beuland?«
»Han er ikke en mil herfra.«
»Vi behøver ikke hvile,
vi vil straks ride ham i møde,
og ingen af os skal blive hjemme.«
De tog de fornemste klæder på
som nogen mand har set for sit øje.
De red alle ud imod ham
og modtog ham med megen ære.
De fulgte ham ind i byen,
riddere, svende og fornemme kvinder.
137v|Herrerne red i vældig trængsel,
musikanterne lavede en vældig støj.
De følte ikke at vejen var lang
på grund af den mesterlige sang
som man gjorde til underholdning.
Det hørte man hele vejen.
I den rige by og borg
fik mange gode gæster logi
som ville dertil til turnering
med riddere i flok
fra norden og fra vesten.
Mange fornemme fremmede mødte frem
fra syden og fra østen.
Mange fornemme, trofaste riddere
kom dér alle vegne fra.
Jeg vil nævne en del af dem:
Fra Bøhmen kom en mægtig herre,
tre hundrede riddere havde han med sig.
Kongen af England bragte
fire hundrede riddere med sig på stranden.
Skal jeg sige mere?
Her kommer endnu flere herrer:
Der kommer tre hundrede fra Portugal,
de kunne ikke tale med mange.
Der kom også fra Frankrig
den ædle og mægtige herre.
Seks hundrede riddere fulgte ham alene
og dertil mange ædle svende
fra det gamle selskab
138r|der før var den tapre kong Artus’ følge,
så mange der stadig er i live.
Sammen med kongen af Frankrig kom også
hr. Melios og hr. Tenebrok,
begge bar røde våbenkjortler.
Der kom også hr. Gavian,
som kan holde fast ved sin høviskhed.
Hr. Segremors og hr.
Orilus,
de kom ridende hen foran huset.
Hr. Lenix og hr. Miserat,
der aldrig ønskede andet end det rette.
Hr. Orilus, den gode herre,
der sjældent kunne blive træt.
Hr. Vigilos var der også.
De tolv kom der med ære
af skaren fra det runde bord,
og mange riddere rejste med dem.
