previous next

29r|Men thenne høgtidh sigh forgik,
koningh Artus ey sømde sigh
och foor met her aff Britania
j thet land herre Ywan aa.
The ware aff thiere liff wspare
och wille alle ath ewentyr fare.
Thet war medsommersdagh ath qwelle
ath the kam farinde til then kielde
och herberged ther then samme nath.
Koningh Artus haude thet føre iet
ath han wille thet andeligh see
huad ewentyr hanom ther matte skie.
Ther the herre ther sadh a radh,
tha melte Keye, thy han war brad:
»Huar mwn nw herre Ywan were,
men han er icky kommen here?
Han rosede tha han drocken war,
thet han skulle komme her til swar,
saa som wined hanom kiende,
och heffne her sin kiere frende.
Megh tøcker som iech hawer thet hørd
han hawer thet ret icky giordh.
Han wil heller til bodel ride
en han tør her widh kielden stride.
Dierwer war han j then stwndh
han rosede sigh sa mangelwndh.
Han saude thet for ridder och swenne
han wille søge thet ewentyr ienne
thet ewentyr tage os alle fra
sa ath jngen ware matte thet faa.
29v|Wij tørwe hans ordh ey ath sette,
ien drocken man wil dele och trette.
Thet man worder lidet til howe,
han wil sigh gierne selwe lowe.«
Thet Keye haude taled saa,
herre Gawian suarede hanwm tha:
»Doth herre Ywan er ey her,
hwo wedh dog hwre thet met hanom er;
hanom ma were mange tingh skied
siden han aff Britanya redh.
Sanneligh iech thet seye wil
ther J wede, herre, lidet til.
Thet seyer iech a myne tro
herre Ywan nødugh giorde saa
ath tale sligt a noger man
som J, herre Keye, taler om ham.
Thet wedh wel alle gode men:
Han flyde for retsel aldrig en.«
Herre Gawian saude Kyey:
»Iech wil gierne thye,
och akte’d ey wider ien bøne.
Myne ordh komme dog en til røne.
Iech seyer thet her obenbare:
Han skildes fra howe som ien dare.«
Siden thy haude taled saa,
koningen wandh a stolpen slow.
Tha togh sa angestligh ath regne
ath elden slo ther alle wegne,
30r|och alle the wnder J hawe føre hørdh,
worte ther alle aff ny tha giørdh.
Thet fyrste herre Ywan thette saa,
raskeligh droff han sit thyg apa
och sattes a then gode hest,
herre Wadian otte aldrebest.
Han hio thet ørs a bode side
och duelde ey til kielden ath ride.
Thet fyrste herre Keye worte this war
ath then ridder kommen war ther,
han tha gik for koningen jstadh
och hanwm tha sa hierteligh bad:
»Wille J megh thet ewentyr giwe,
iech wil thet forthiene om iech ma lewe.«
Thet hawer ee wereth føre Keye sedh
ath han wille sigh ther komme widh
wthen fare met spot och flerdh.
Thy faar han mange skammeligh ferdh.
Koningh Artus saude: »Thu wilt ee kiwe!
iech wil thik thet ewentyr giwe.«
»Gudh løne eder, herre, for eder gawe,
iech hawer nw fongen thet iech wil hawe.«
Han webnede sigh thet snariste han maa,
och redh thidh som han herre Ywan saa.
Gider herre Ywan wrecked then sagh
ther Keye hawer taled a hans bagh,
om Gudh hanwm then ere andh,
30v|tha er han ien saligh man.
Fyrste herre Ywan Keye kiende,
sa hordeligh han modh hanwm rende
och tryckede effther sin hiertens lyst
sin gode glawinde for sit bryst.
Han war tha j hiertet froo
thet werilden sigh haude føwed saa
ath the ther haude fwnnedsz bode,
och han matte wrecke then skade
ther Keye haude hanwm giordh,
som J hawe alle føre hørdh.
The ridder rende hordeligh sammen,
thet gik herre Keye tha aff gammen:
Herre Ywan stak then ridder tha
ath ørs och man pa iorden laa.
Hans gylte hielm wortte takt met leer,
ther laa Keye och melte ey meer!
Han wille hanom ey mere giøre,
hans ørs wille han deden føre
thy ath thet war tha then fyrste tidh
ther the ware samen kommen met stridh.
»O ho!« saude maningen man,
»Herre Gudh tha segne ham,
then stalte ridder thik neder stak,
han er werdh mygel tak,
sa maningen man thu hawer skiendh.
Han hawer thik ien liegh nw kiend,
thet thu est skammeligh forsmodh
31r|och ligger her met spot och hadh.«
Keye totte ilt a marken bide,
och torde dogh ey til howe ride.
Herre Ywan redh sigh deden tha
thit han thet herskab holde saa,
førde hans ørs j sine hende,
jngen man hanwm there kenne.
»Iech wil thette ørs ey deden føre,
iech er thet icky skyldugh ath giøre.
Jngen thieres hawe iech hawe wil
koningh Artus ridder hører til.
Nw lader J thette ørs beware,
iech wil myn wey nw heden fare.«
Koningh Artus suarede hanom tha:
»How est thu ther taler saa?
Huadh godh man ma were thenne?
Iech ma hanwm ey for waben kenne.
Iech eder gierne spørie here
ath eder naffn, huadh thet ere?«
Tha swarede hanwm then edle mand:
»Herre, jech heder Ywan.«
Han øpte thet obenbare ther
for alt thet folk ther kommet er,
ath herre Ywan han war there.
Han war wndfongen met mygel ere.
Koningen selff ath Keye loo
och alt hans folk och melte sa:
31v|»Keye matte heller hiemme bliwe
tha han badh segh thet ewentyr giwe.
Wii hawe thet alle sammen seet
han fek thet nw han hawer ath leet.«
Koningh Artus herre Ywan badh:
»J skulle megh seye nw j stadh
huad eder er skiedh j thenne thide
siden J mon fra howe ride.«
»Thet wil iech, herre, gierne giøre,
lyster eder thera ath høre.
Jech hawer wonned thette landh
siden iech foor borth, met myn hand,
och sa ath then frwe hwn er myn
ther føre otte Wadian.«
Han saude huad hanom war kommen til hande,
och lodh ther jnthet effther stande.
»Myn herre, iech wil thet eder bede
thet J wil met megh hiem ride
met alt thet folk J hawer here.«
»Ia, sanneligh, thet skal were.
Wij wil her ey lenger bide;
j morigen wil wij met eder ride.«
Herre Ywan wiste bodh giensten hiem
och lodh seye alle them
ath konningh kommer there
och skal ther otte dage were.
Thet fyrste frwen thette fra,
tha melte hwn och saude saa:
32r|»J skulle alle modh hanom fare,
ridder och swenne och frwerskare,
wndfonge hanom saa hiederligh,
bede hanwm Gudh welkommen och megh.«
Orligh om morgen dawen war lyws,
koningh Artus red tha for thet hws.
Tha kam hanom farinde jgien
aff thet hws bode ridder och swen
met bomme, piber och mygel frygd;
thet giorde the for koningens dygd.
Ther hielser hwer anner som han best kand
met gode ordh the wndfenge ham:
»J were Gudh welkommen here,
och alle the met eder ere.
Myn frwe lader eder sin thieneste byde
och sa alle the henne til lyde.«
Tha the kame saa neer man matte them see,
the legere toge thiere konst ath thie;
basonne, bommere mwnne ther ey skiorte
ther the rede til the porte.
Then skiemten ther the segh ther giorde,
sa wide weye man thet hørde.
Thet hws war alle wegne omkringh
met bliald och rige tingh
kosteligh fortecketh tha,
ath hwilke wegne man til sa,
theraff <gik> tha myget lyws
32v|alle wegne om thet hus
tha soolen aa the halle skien,
man matte ther neppeligh see jgien.
Til koningens herberigh war weyen strødh
met dyre kleder och guldh sa rødh,
golwed takt met bollekinne,
the rigeste ther man matte finne.
The stigede aff thiere heste,
the stalte ridder och swenne beste.
Alle fulde koningen bode ridder och swenne,
tha kam then frwe them jgienne,
stalt j henne skarlagensskindh,
och fwlde koningen j herberiged jnd.
Jen krone aff gwldh ower henne haar
rige stene therj war;
then wenlighet man a henne saa,
thet er megh seent ath seye fra.
Nw lewer jngen mester sa wis
ther fuldseye kan aff then pris
som Gudh hawer met henne giordh,
ther ien diel hawer føre hørdh.
Tha melte then stalte klare
badh koningh Artus welkommen were:
»Och hwert thet barn met eder ere
hidh kommen til myt hierte kiere.
Sa seyer myn herre och wij bode,
ower landh och godsz tha skulle J rade.«
Koningh Artus swarer aff mygel frygd:
33r|»Gudh tacke eder frwe for eder dygd!«
Then herre er bode wis och klogh,
then frwe sa mynneligh til segh togh,
han mynte henne mwndh sa rødh
och giorde alt thet then frwe bødh.
Huadh matte høgre glede were
end worde wndfongen met tølig ere?
Iech wil nw seye – och were ey bradh –
hware solen och manen giorde thiere rad,
och beder iech eder, ridder och swenne:
Forstande giørligh hwadh iech mene.
Som solen er for stierner skier
om morigen thid tha han op gier,
lyws och skier ath see apa,
herre Ywan henne wel liges ma
for alle ridder nw ere til,
then pris iech hanom giwe wil.
Som manen lyser then mørke nath
ther molen sky er ower takt,
sa er Lwneta blant stalte qwinne
met kiøskhet och met edle sinne.
Lwneta naffn thet lyder och sa
som ny mane, thet mowe J tro.
Lwneta togh herre Gawian ware
hwar han foor j thiere skare.
Fyrste herre Gawian henne saa,
tha melte han och saude tha:
33v|»J skulle were myt hierte kiere
for alle the nw j werden ere.
Jech wil for eder bode giøre och lade
huadh ther er eder wel til made.
J frelste myn frende aff høweligh woode
ther han war kommen a eder nade.«
Then iomfru saude herre Gawian
alt hure hwn haude frelset ham
aff then høwe wande
ther hanom war komen til hande.
Herre Gawian tha saa hierteligh loo
han hørde Lwneta tale saa
och swarer henne: »Iech gierne beder:
Om J ien ridder tørwe weder,
heller noger kan eder skyld giwe,
thet wil iech werie heller døt forbliwe.«
Then ridder och iomfrw talede sammen
och giorde them bode glede och gamen.
The rigeste ther j lanned ere
ware alle sammen there.
Koningen bleff ther ien stwndh
och haude ther glede mangelwnde.
The skiemtede ther the longe dawe;
stwndom rede the j skowen ath iaghæ
en stwndom a mark met falke ath bede,
met leydehwnde hiort ath leede;
fogle och dywr ware them til rede,
the otte dawe skiøt forginge;
34r|alsz kiøns skiemten ther the finge.
J then time wort koningen wis
hwilken ere och hwilken pris
herre Ywan haude wonned there
och hwilken herre han nw ere.
Siden lodh koningen them thet forstonde
thet han wille fare hiem til lande.
Han kallede herre Ywan hiemmeligh:
»Iech wil ath thu skalt føllige meg,
thet wille wij eder rade,
thin frende herre Gawian och wij bode.«
Tha melte thet herre Gawian:
»Iaa, myn frende, herre Ywan,
thu skalt ther stadeligh thenke aa
och lade then pris ey forgaa
then thu hawer haudh j mange dage.
Nw først tha skalt thu lided wowe,
for frwer pris och thiere loff
skalt thu mange hoff.
Huar dyst och torney samen komme,
ther skalt thu bewise thine fromme,
och ladh thet jngen lewindis finne
thet thu ligger hiemme som ien qwinne.
J tørwe eder ey for angest ath giwe;
iech wil daweligh hos eder bliwe
bode j lyst och sa j nødh;
os ma ey skilie wthen døth.
Iech meler ey thet for then samme sagh
34v|thet iech wil giøre eder nogen wmagh,
ath thu och thin kiere ey athskilies bode,
thet wil iech eder aldrigh rade.
Thet war ey lengy, thet war for snyme
– jech ma wel mynnes a then samme time –
thet iech haude och ien hiertekier
som iech gierne ware ner.
Iech tøcker megh were thiere lige
then falske prediker ther folket wil swige:
Han kommer ien annen thertil
ther han ey selwer giøre wil,
for thy ath iech beder thik thet giøre
thet iech seelwer wilde icky høre.«
Herre Ywan svarede hanom tha:
»Iech wil gierne giøre saa,
faar iech orloff aff myn kiere,
iech wil eder fyllige och thet skal were.«
Herre Ywan gik tha for then frw:
»Ien bøn iech eder beder nw,
aff eder ther alle myn glede til staar;
J ere myn frygd, jhuare iech er.
Lower megh, om thet ma were,
jen stwndh a ewentyr ath fare.
Wille J sa giøre, myn hierte kiere,
thet ma os bode komme til ere.«
Then frwe forstodh segh ey theraa
thet han wille giøre saa,
sigh sa brath widh henne ath skilie;
35r|hon giorde tha herre Ywans wilie
och gaff hanom orloff tha j stadh.
Herre Ywan war tha myget glad
thet hwn lowed hanom met koningen ath ride
om han wille ey hiemme bide.
»Iech faar nw heden met eder radh,
thy iech wil nødugh were forsmod;
jech wil thet ey til howe høre
thet iech ey torde nw saa giøre,
ret ridderskab ath lade
som megh føre stodh til made.«
Then frwe swarede hanom wel:
»J skulle borth fare met tølligh skiel
ath nar iet aar forgonget er,
tha skulle J akter komme her.
Thet skulle J lowe a eder tro
thet J skulle, herre, giøre sa.
Iech seyer thet eder sanneligh,
lader J thet, tha myste J megh
och alle the ere J hawe here,
jhure thet eder siden gier.
Iech wil thet ey for eder løne,
thet worder eder sant thet skulle J røne.«
Herre Ywan stodh och thenckte theraa,
han swckede sare och melte saa:
»Forbyde thet Gudh, myn hierte kiere,
iech sa lengy fra eder ath were.
Iech hawer thertil bode hoff och sinne
35v|thet skiøderste iech ma eder finne.
Man rider do offte sa aff gorde,
han thencker iet, och anned kan worde.
Megh wnder J wille ey thet wthen skilie
en iech worder fongen amodh myn wilie,
heller megh kan komme sligt til hande
sa ath iech er ey føør ath ride til lande.«
Tha swarede hanom hans hiertens kiere:
»J tørwe ey angest therfor bere,
hwer then tidh thu thencker pa megh,
jngen wløcke ma skade thik,
ey sot, ey her, thet skulle J wide;
ther mowe J, here, wel a lide.
Iech giwer eder here iet fingern aff guld,
ther er j ien stien aff dygder fuldh:
How hanom beer a sin handh,
han faar ey skade a landh heller wandh,
ey noger ield brenne,
heller blodh til skade renne.
Then dygd skal man met hanom finne
men han forglømer ey kiere sinne.
Thet er do iet wnderligt maal:
Ath giør mandsz kiødh em horth som staal.
Then lewer ey j werilden til
ther iech then stien en wnde wil,
forwthen eder, myt hiertens kiere.
Nw giøme eder Gudh ehuare J ere!«
Herre Ywan togh orloff j then same stwnd
och mynte then frwe aff hiertens grwnd.
36r|Huadh the herrer mwnde ther giwe,
thet er megh alt aff sent ath skriwe.
Ther war bode glede och gradh,
then herre och frwe skildes ath.
Herre Ywan følliger koningh Artus nw,
hans hierte er hiem hos then frw.
Megh tøcker thet were wnder at thencke aa
hure thet ma were j werden saa:
Hans legome bort met koningen foor,
och liwed er doo effther her.
Ehuadh legomed komer til wode,
then frwe hawer doo ower liwed at rade.
Hwo ther seye aff heller skriwe
met huadh skiel han ma lewe?
Iech redes thet skal myn herre swige
han wil affmøget a ewentyr fige.
Emen herre Gawian han ma wolde,
tha wil han hanom til howe holde.
Nw hawer J hørdh huad ther war giord,
the toge orloff och rede bort.
Herre Ywan och Gawian fuldis ath bode
och lywder huer gierne anders rade.
Thet war beges thiere lyst
ath søge bode torney och dyst,
oc huare the kamme, bode too,
thet saude ridder och swenne fra
ath fromere matte ey hettes there;
this haude the bode pris och ere.
36v|Aff mygel glede ware the saa kaad
thet the gawe icky giøm therath
føre en forgonged war thet aar
och kommed thet anned tha war.
Koningh Artus haude ladet tha
ridder och swenne thet forstaa
ath the skulle all til howe ride
til Karildols hus ther hanom bide.
Ther war bode glede och gamen
the herrer och fyrste kamme ther samen.
Then qweld ther howed skulle were,
tha kam herre Ywan ridinde there
och herre Gawian, hans kiere frende,
sa ath jngen man them ther kiende.
The lowe ien stwndh a then hiede
och lode thiere kost met ere rede.
The herre lode ower them sla
the dyreste tield ther the aa.
Kozar ierl melte til koningen tha:
»Huadh ridder mwn were thisse too
ther sa kosteligh nw fare
och jnkthet godsz the wille spare?«
Konigh Artus swared wthen dwal:
»Megh tøcker iech them kenne skal.
Thet er jngen annen mand
wthen myn frende herre Ywan.«
Koningen meler til ridder och swenne:
37r|»J skulle nw icky were siene.
Wij wille nw alle til them ride,
sa ath jngen skal her hiemme bide.«
The swarede som J mowe høre:
»Wij wille alle thet gierne giøre!«
Thet tøtte jngen aamøged were
ther the matte hanom giøre til ere.
Ther war skiemten och frwerglede
tha the herrer ginge ath ede.
Ther the sattes wid thet bordh,
herre Ywan tente a thet ordh,
och kam tha fyrst j howe
huadh han haude lowed sin frwe,
ath thet war alszjnkted seth
huadh han haude henne ieth.
Nw kam ien iomfrw ridende ther
fra then frwe ther hanom war kier;
hwn war bode høffsk och boldh.
Hwn laude sin kobe wnder thet thiel
och owerløs jnd for the herre giek.
Sa wnderligh hwn til ordh fek,
hwn talledh til koningen tha j stadh:
»Myn frwe hwn eder hielse badh
met sin thieneste mangefolde
ther skulle J, herre, ower wolde,
och alle thisse ridder och swenne
forwthen herre Ywan ienne.
37v|Och thet iech hanom seye wil
ath tøligh ien løwner er icky til;
man finner ey hans lige
ther sa kan frwer swige.
Han er megh leed och icky leff
och er en were en noger tyff.
Mynnes thet, Ywan, thu saude saa,
ther thu myn frwe lowde tro,
ath thu skulle affther komme ther
fyrst thet aar forgonged war.
Iech wil thik thertil giøre skiel:
Thu hawer thet løwed, thet west thu wel.
Thu skalt thet obbenbare kenne
ath thu hawer jnkted mere aff henne;
hun worder thik aldrigh mere aff hiertet huld.
Nw send henne affther jgien sit fingern aff guld;
jech krewer thet obenbare here,
thu skalt thet ey nw lenger bere.«
Herre Ywan sadh al qwer och thawde
och gaff ey giøm ath hwad hwn saude;
hwn togh fra hanom bode widh och sinne
sa han kwnne jngen andswar finne.
Then iomfrw løb sa bradeligh fram,
hwn giorde herre Ywan en mere skam:
Hwn togh then gulleringh aff hans hende,
sa sore forsmadh hwn hanom och skiende.
38r|»Thu tørfft thik aldrigh til howe wende,
som ridder och swenne thik føre kiende.
Herre, J skulle megh orloff giwe,
iech ma here ey nw lenger bliwe.
Gudh giømme edher alle ther iech wil,
herre Ywan andh iech wnden skiel.«
Then iomfrw bradeligh theden redh;
herre Ywan sare j hiertet swedh.
Then ridder hiolt segh ønckeligh,
han war tha heller døth en qwegh
och sa longt deden kommen borth
thet jngen man fek til hanom spordh
och thet jngen man hanom kiende,
hwerken wen heller frende.
Han hawer nw myst all then ere
ther han j werden hawde here,
och thertil widh och sinne.
Slikt faar man for høwske qwinne;
thiere howmodh er alt affboldh
ther the giwer tølige thienestegialdh.
Herre Ywan sprank op fra thet bord,
han taled til jngen man iet ordh
och løb them alle sa longt fra
thet jngen aff them kwnne hanom naa.
Widh hans hierte sa fordreff
38v|thet alle sine kleder han aff segh reff
och borde segh met torne och qwiste,
thy ath han ey bedre wiste.
Han løb a mark och wille hiede,
hans løcke war hanom worden wrede;
wenner och frender them sare kiere,
the wede ey hwort han kommen ere.
The lette bode mere och mynne,
och matte hanom jngenstedh finne,
thy wndret bode karle och qwinne,
the fwnne hanom hwerken wde heller jnne.
Tha leeder hwer som han kan best,
han løber tha wnden som han ma mest.
Tha han haude løbed sa ien stwndh,
tha fandh han j ien grøn lwndh
ien swendh ther haude bowe j hende.
Han icky møget til hanom kiende
och wille icky weder hanom tale;
han togh fra hanom bode bowe oc strale.
Jech mere ther aff seye skal:
Han løb ther bode bierge och daal
och skiød ther dywr til sine føde
– han fek them do ey wthen møde –
och aadh them ret som ien høgh,
han haude ther hwerken yrter heller løg
– jech hawer ey anned sannere hørdh –
39r|hans eden war føre annerledes giordh.
Han lewde ther lengy wthen brødh
och tolde ther bode hwnger och nødh.
Iet lideth hws han omsider fandh,
thet otte ien iermidh, ien fattigh mandh.
Then iermyde wndrede therappa
hwj han mwnde sa nagen gaa.
Han thencker met segh thet beste han kan:
»Megh thøcker thet were ien gallen man.«
Herre Ywan jncte aff hanom kraffde,
han angest do for hanom haude.
»Iech wil thik gierne for Gusz giwe
sligt iech hawer selwe wider at lewe.
For wand och brødh, skalt thu hid gonge,
thu matte her icky annedh fonge.«
Iet lith windugh war a thet hws,
herre Ywan sattes gien thet lyws,
thet sorte brødh sa sødeligh aadh
som thet war then beste madh.
Thet war besk och hordh som bark,
theraff war han icky sterk.
Herre Ywan adh e meden han matte
til then iermydh ey mere brødh otte.
Man hawer thet stwndom føre seet
hans madh war alt bedre til redh.
Nw thet fyrste han mette er,
39v|han icky lenger dueldes ther,
han løber deden, som han war sterk,
och wede dywr a the øde mark.
Thet fyrste iermyden thet ath see fek
ath herre Ywan deden gik,
han badh til Gudh j hemerig
aff hierte och hoff sa mynnelig
han matte hanom the nader thie
han skulle hanom aldrig affther see,
thy han jngen annen skibelse aff hanom fand
anned en han war ien galn mand.
Doo herre Ywan wiste ey wel,
han giorde ey tha forwthen skiel.
Meden han j skowen war,
hwer dagh han iet dywr thid bar
– thet giorde han siden och icky før –
och lawde thet for iermydens dør.
Jermyden togh thet dywr til sin
och kiøpte hanom bode brød oc win.
Thet kiød han bode stekte och søød
och hanom giømen thet winduge bødh
gaff thet hanom bode hiet och kalt;
men doo hawde han hwerken piber heller salt.
Han thinte hanom til alle made
och torde hanom ey jnd til segh lade.
40r|Wille J høre, iech seyer eder fra
hure herre Ywan sowinde laa
wnder ien lindh hoos weyen star.
Jen frwe kam tha ridinde ther
met henne red iomfrwer tre,
the weniste man wille met øwen siee.
Then ienne aff sin gonger stodh
och wille see then ridder godh.
Hwn war aff then frwerskare
han føre mwn herre ower were.
Hwn skodde hanom bode hals och ænne
och tøtte som hwn skulle hanom kenne;
hans hwdh war sort, thet seyer iech,
thy war han jnkted kenneligh.
Haude han hawdh tøllige kleder there
som han war føre waan ath bere,
tha hawde hwn hanom wel føre kiend,
nw war hans skabelse alt forwendh.
Ther han nagen for henne laa,
then iomfrw grangiwelig a hanom saa,
och worte tha war j then samme tidh
iet aar som han hawde fonged j stridh,
och kiende tha then edle man
ath thet war herre Ywan,
och haude ther icky twiffl appa
ath thet mwnde ey were saa.
40v|Thet tøtte henne eet wnder were
hwj han sa nagen ligger there
” och segner segh ther som hwn star ”
thet werden segh sa wnderlighe gaar;
och giorde tha som ien wis qwinne:
Hwn watte hanom ey ath thet sinne.
Then iomfrw sattes a sin hest
och redh deden som hwn matte mest
thidh som hwn sin frwe fandh,
och sawde henne aff then edle man.
Met gredinde øwen och ønckeligh tale
kierde hwn then ridders qwale:
»Myn kiere frwe, iech seyer saa:
Han war iene fromere en wij too.
Thet mowe frwere och iomfrwer kiere
thet han saa ønckeligh ligger here,
beste ridder ther man fandh,
konigh Wrians søn herre Ywan.
Jech kan megh ther ey aa forstande
huadh hanom er nw kommen til hande,
wthen thet er for stalte qwinne
thet han hawer myst bode widh oc sinne.
O herre Gudh j hemmelrigh
gawi’d hans skickels war nw slegh
som sisten tidh iech hanom sa,
och wille han siden giøre saa
41r|jen stwnd hoos eder ath were,
tha heffnede han skiøt then kiere
ther Ierllandsz ierl giorde eder jmod,
sa ath han fek thisse aldrigh bod.
Matte han hielp och hielsen fonge
sa han war før bode ride och gonge
och dueldes siden met eder ien tidh,
tha løste han snarligh all eder qwidh.«
Then frwe swarede henne tha:
»Hawe ther jngen twiffl appa.
Ma han ther sa lengy byde,
thet thu kant til hanom ride.
Iech trøster megh met fuldgot skiel
thet iech kan hanom hielpe wel.
Megh kommer fuldwel j howe
iech hawer then smørilse hanom ma due,
som megh gaff Mwrne, then stalte qwinne.
Megh hobes iech ma them hiemme finne.
Iech hawer thet for sannen spordh
e hoo ther worder met henne smordh,
ther driwer w widh wd aff hans hierne.
Thet wil iech hanom sende gierne.
Nw skønder os hiem, myt hierte kiere,
och lader os here ey lenger were!«
Then frwe rider hiem thet beste hwn maa,
herre Ywan thereffther sowinde laa.
Ien bwdk hwn aff sin kiste togh,
41v|och fek hwn then, then iomfrw klogh,
hwn warede henne siden weder:
»Thu skalt nw giøre som iech thik beder!
Smøre hanom nw bode howed och haar
och føør siden bwdken hiem til war.
Smør hanom ey mere, ladh megh thet høre
thet iech hawer sawdh, thet skalt thu giøre,
thy all then gielne som hanom gaar neer,
hwn all mest j hans howed staar.«
Hwn lodh henne rige kleder faa
och thertil gode gangere too
then ridder och hwn skulle ride aa
– huadh iech eder mere aff seye wil –
och alt thet ien ridder hører til.
Then iomfrw bradeligh deden redh
och mygel glede j hiertet biedh
ther hwn then ridder for sig fandh.
»Iech wil thik hielpe huadh iech kandh.«
Hwn sadh aff hesten och til ham gik,
och giorde do therj wodeligh
thet hwn torde goo til ham
then hwn wiste were ien galn man.
Hwn smorde bode howed och food
och radde alle hans kommer bodh
fra hans howed och til hans yle;
thet giorde hwn alt aff god wily.
Hwn wille hanom gierne hielpe aff nød
42r|thy glømde hwn hwad sin frwe bødh.
En do then bwdk hawde wered ty,
hwn hawde ther jnkthet leffned j.
Then iomfrw togh then ridder ien
och lawde hanom ther som solen skien;
ther han warme aff solen fek,
alt hans wwidh hanom forgiek.
Hwn lawde hans kleder hoos hanom ner
och siden j skowen hwn bort gaar
staar ther neer och seer thertil
hwad nade Gudh hanom giwe wil.
Tha ien liden stwnd forgik,
alt sit wid han affter fek.
Han wogner tha och hwxer aa
hwj han ther sa nagen laa,
och blygdes tha then edle man.
»O herre Gudh,« sa sawde han,
»huad wnder megh til komed er
hwj iech her sa nagen steer.«
Han saa segh alle wegne omkring
och tøtte thet were ien wnderlig ting
ath the rigeste kleder ther matte were,
lowe tha hoos hanom there.
Han togh the kleder och droff appa
och alle wegne segh om marken saa
om ther war nogen anten karle heller qwinne
ther hanom haude hulped j thy sinne.
42v|Hans sot hawde giordh hanom sa mygel <wande>
thet han war ey føør ath stande.
Tha then iomfrw thette saa
thet han hawde kleder aa,
hwn wille ey lenger løne segh,
och tha giensten til hanom giek
och lodh segh thet wkwnnigt were
thet hwn føre hawde wered there.
Ther han henne sa tha worte han glad
och beddes hielp aff henne j stadh:
»Edle iomfrw, for eder ere,
hielper megh men J er here.
Myn makt er megh sa gongen fra
thet iech megh selff ey hielpe maa.«
Then iomfrw modh hanom tagde
och lod som hwn hørde ey hwad han sawde.
»Iomfrw, iech bedes aff eder en,
J giøre thet bode for Gud och men,
hielpe megh men iech tørff weder,
thet er then bøn iech bedes aff eder.«
Hwn hialt to ganger j sin hende
och lodh som hwn hanom icky kiende,
hwn taler til hanom sa dygdeligh:
»Huad willy, kiere herre, megh?«
»Iech kan megh ey for eder kiere
hure ønckeligh iech ligger here.
43r|Om J wille sa erligh giøre
then gonger J ther ledug føre,
wille J megh hanom giwe,
iech wil hanom forthiene, om iech ma lewe.«
Dygdeligh mwnde then iomfrw sware:
»Jech wil hanom ey widh eder spare,
thet skal effther eder wilie were
om J wille heden met megh fare.«
»Nw beder iech eder, iomfrw kiere,
seyer megh hwort thet skal were.«
Then iomfrw swarede hanom tha:
»Til ien borigh ey langt herefra
thid skulle wij ride och icky gonge.
Ther mowe J glede och skiemten fonge.«
»Kiere iomfrw, thet seyer iech thik:
Tørwe J noger thieniste aff megh?«
Then iomfrw swarede hanom tha:
»Sanneligh thet er sa.
Iech wedh thet doo met rette sandh
thet thu est ien from man.
J longh stwndh ma thet ey were
thet thu worder før thin waben ath bere.
Nw stey a hesten, wij ma ey byde,
wij wille giensten til huset ride.«
The rede bort och giorde saa,
tha kame the farinde til then bro,
43v|therwnder løb jen stor aa.
Iomfrw togh bwdken tha
och kaste hanom j then sterke strøm.
Herre Ywan gaff thet icky j giøm.
Hwn wille sin orsagh thermet giøre
om frwen wilde ath bwdken spøre.
The rede fast meden dawen war lyws,
ath the kam skiødeligh for thet hws.
Then frwe selff modh hanom giek
met mygel ere hwn hanom wntfek.
Then frwe til then iomfrw saa
och badh henne hiemmeligh til segh gaa:
»Sey nw thet, myn kiere, megh,
hware er then bwdk iech fek thik?«
»Myn kiere frwe, thet skwlle J tro,
myn gonger styrte pa then broo
– megh bars ey bedre ath en saa –
then bwdk wndfield megh j then aa.«
Then frwe worte wredh appa then qwinne:
»Jech wedh thw matte hanom aldrigh finne,
thw hawer megh giord ien stor skade!«
»Myn frwe, thet staar til eder nade.«
»Jech tencte thet megh til hielp ath were
ath thenne ridder kam here,
jech fek ther mere skade jmodh,
jech wenter thet aldrigh ath fonge bodh.
Nw lade wij thenne skade fare,
thet skal do thet samme were.
44r|Och gak thik til herre Ywan
thiene hanom thet beste thw kand.«
»Myn frwe, thet skal J see och høre,
thet wil iech stoorligh gierne giøre.
Ther ma J wel thencke appa,
jen liden skade er bedre en too.
Thet er wisseligh giordh, lader eder ey lange
effther then tingh J ma ey affther fonge.«
Hwadh nw mere ath seye therfra?
Then iomfrw mwnde til herre Ywan gaa.
Hwn giorde, som J mowe høre,
hwn lodh hanom iet karbadh giøre
och thiente hanom j alle made;
hwn kiemmedh hans haar och lodh hanom rage.
Ther han krewed iet heller too,
tha fek hwn hanom sex heller syw.
Nw war han ther sa longh jen tidh
thet han war affther føør til stridh.
Een dagh fek the thy nymere
thet Ierlandh ierl er kommen here
bode met swerdh och sa met brandh
och wille forderwe then frwes landh.
Han hawde them then last ther giordh,
han brende thiere hws for thiere porth.
A thet hws bode ridder och swenne
webnede tha och ware ey siene,
them tøtte were ien stor skam
hwilken sienest kamme fram.
44v|Somme til ørs och somme til fodh
saa fore the Ierlandsz her jmodh.
Jerlandh wille gierne stride
och torde wel a marken bide.
Herre Ywan er affther worden sterk,
han raskeligh render a then mark.
Then første ridder ther han møtte,
hordeligh met sit glawinde støtte
och stak hanom neder a then iordh
sa ath han taledh aller siden ordh.
Herre Ywan giømen herren redh
som løwen giør nar han er wredh;
han felde the folk a bode hender
och sparde ther hwerken wenner heller frender.
Thet kan jngen lewindis troo
hwre møget folk han neder slo.
Hwadh man seyer aff Rolandh,
han giorde ey mere met sin handh
aff Rwndzefal tha han war ther,
en herre Ywan giorde her.
Thy ridder och swenne ther met hanom komme,
dierwedes alle a hans fromme
the ropte alle aa annen tha:
»Wij mowe alle dierweligh fram gaa,
wij skwlle her anten døth bliwe
heller wij skwlle them aff lanned driwe!«
Herre Ywan och then ther bannereth førde,
the them sa ønckeligh rørde
och giorde them jen wey sa bredh
45r|thet herren gladeligh effther redh.
The frwer och the høwske qwinne
ginge a the høwe thinne
hwer hos hinannen stode
och sa appa the ridder gode.
Herre Ywans hielm the giørligh kiende,
hware han segh a marken wende.
The frwer och the iomfrwer lo tha alle
ther the sa thiere wwenne falle;
thet matte do liden glede were
ath myste bode wenner och frenner there.
Herre Ywan war jen ridder ther
som jen falk blant fowelher,
sa angesteligh met swerdeth sloo
som falken rywer met sin kloo.
Hwo segh ey wille gierne giwe,
han matte ther døth for hanom bliwe.
Tha sawde the alle ther sa appa,
hwer til annen och sawde saa:
»Herre Gwdh, tha segne then mand,
ther sa sit swerdh røre kand!
Then frwe ma wel were blide,
ther slegh jen ridder legger wid sin side.«
Thy hwer thet sinne the hanom seer,
thiere hierte mwnde aff glede lee.
»Wij see ath bode ridder och swenne,
dierwes alle widh hanom ienne.«
Thy bør thet herre och fyrste til
hwem thet retteligh thencke wil,
45v|hware the finner jen from mand
ther ridderskab och ere kandh,
the holde hanom werdigh oc hawe hanom kier
– this hawe J bode pris och ere
thy ath offte kommer then tidh
thet man tørff ridder och swenne widh –
och tøcke thet ey affmøget were
hwadh man kan them giøre til ere.
»Hwo hawer seet jen ridder saa fare?
Heller saa kiøn j stridh ath were
hwilken man han hwgge wil,
han kommer hanom sa bradeligh til
och kommer hanom ath sowe saa
ath han aldrigh wogne maa.«
Jen ridder kam tha ridinde thidh,
ther Ierlandh hawde a athlidh;
han war j sit hierte froo.
Sa sare han herre Ywan sloo,
thet hans skioldh gik all j stycky.
Tha nødh herre Ywan gode lycke,
thet han bleff hwerken lam heller saar
och skadde hanom ey iet haar.
Herre Ywan hawer sin skioldh myst,
nw tager han til ien annen list:
Han togh sit glawinde j sin handh
och stak then ridder aff fremede landh
sa ath ørs och man fieldh døth nedh,
ther war ey got ath sidde wedh.
46r|Hwadh han hawde herre Ywan giordh,
thet hawer han hanom sa hiem førdh
och wrecked aff hanom tølligh wmage
ath hanom thet angred alle dawe.
Wille J tro jech seyer eder mere:
Herre Ywan brødh ther skafft en mere
føre then dagh ath qwelle ledh,
en alle andre a then hiedh.
Then edle ridder, stalt och godh,
han kwnne jcky worde moodh.
Han togh tha til sit gode swerdh,
som offte bøtte for hans ferdh,
hwgger tha som han war godh
alt thet neder for hanom stodh.
Hans waben war aff blodh rødh,
thy mangen mandh bleff therfor døth,
mange ther j blodh sømme,
som hawde myst bode liff och lymme.
Hawde han hawdh to andre ther
tøligh som han selwer er,
tha hawde thet wered liden riidh,
och halwe stecker standen 1 stridh.
Striden begynnes nw aff nyy,
thy ey ere døde, the mowe nw flyy.
Ehwer som mest ma wnden fare,
herre Ywan fwlde effther met sin skare;
jngen thiere matte liwedh holde
aff them han faar, han ma thet gialde.
46v|Herre Ywan Ierlandsz waben kiende
hware som han pa marken rende:
»Jech wil fylige hwadh jech maa,
thw skalt megh icky komme fra;
thw worder her anten døth ath bliwe,
heller thik fongen for megh giwe.«
Ierlandh hawde bode angest och sorigh,
han wilde tha gierne til sin borigh.
Han er ey lenger føør ath ride,
da han ey wilde, tha skwlle han bide.
Jngen hans men ware hanom neer
tha herre Ywan kam ridinde ther
met drawene swerdh och wille hanom slaa.
»Min kiere herre, J giører ey saa!
Ower landh och gosz tha skwlle J wolde.
For Gwsz skyldh, lader megh liwedh holde!«
»Om jech giører met thik saa wel,
tha skal thet were met toligh skiel.
Hwadh jech ma thet wil jech giøre;
jech skal eder for myn frwe føre,
thet staar til henne och ey til megh
hwadh nade hwn wil giøre met thik.«
»Thet lower jech eder a myne tro
ath iech wil gierne giøre saa,
were alt effther hennes wilie
sa ath os skal jnthet ath skilie.«
Herre Ywan hans waben aff hanom togh
– thet giorde then herre for han war klogh –
och førde hanom giensten deden borth
47r|fongen for then frwes porth.
Then frwe redh hanom selwe jgien
met iomfrwer och mør, ridder och swen,
och fwlde hanom jndh met mygel ere
thy bade hanom Gwdh welkommen were.
Aff tøligh pris tha staar hans loff
ehware herrer søger hoff.
Herre Ywan met then frwe gik
och Ierlandh henne j hender fek.
»Ower godsz och liff tha ma J rade,
han bedes do gierne aff eder nade.
Han kennes han hawer eder giordh jmodh,
thy byder han eder tølligh bodh,
peningh och godsz men, han ma leste,
och worde eder mand, thet er thet beste.
Jech wil eder all then wisse faa
ther eder selwe nøwes aa
och aldrigh mere modh eder bryde
om han ma eder nade nyde.
Wille J thet giøre for myne sage
tøligh bodh aff hanom ath tage,
thet er then bøn ther jech nw beder
och alle thisse gode ridder.«
Then frwe swarede, som J ma høre:
»Hwadh J megh rader, thet wil jech giøre.«
47v|»Frwe, nw wil jech orloff hawe,
thet tager jech for rige gawe.
Jech ma ey lenger dwelie,
jech wil megh fra eder skilie,
thy ath lenger wey megh for star.«
Then frwe kierer segh sa sare
ath han wilde sa bradeligh deden fare
och matte ther ey lenger were,
och seyer hwer til annen tha:
»O wj, thet han ey were maa
met myn frwe here,
thet mowe wij sare kiere.«
Orloff togh han och deden redh
och affther a then samme liedh
ther han hawde føre redet thidh.
A jngen man tha hawde han lidh
– thy ath han redh deden ienne –
sa ath han hawde jngen swenne.
Ther han hawde ridet jen longh stwnd,
tha hørde han j grønæn lwndh
møget bongh och ønckeligh lade.
Han wiste ey hwadh thet hawde at sede.
Jen leon och orm bordes bode
och wilde hwerthiere aned skade.
Han redh ther neer och sa theraa
hwre ormen hiolt løwen tha
ath thet segh jcky matte røre
och jngen skade matte thet giøre.
48r|Han tencker thet met rette skiel
hwilken thiere han hielpe wil,
hanom worte tha til rade saa
then løwe ath hielpe hwadh han maa.
Met natwrligh skiel ma man ey lade
orme j alle stedh ath hade.
Herre Ywan stey tha aff sin hest
och bant hanom som han kwnne best,
fier then orm och icky ner
foor thet eder aff hanom gier.
Ther han stander j then skow,
listeligh han sit swerd wt droff
och raskeligh treder ormen til.
Met sin skiold han seg werie wil
for ield och ieder och ander meen
ther ormen skywder hanom jgien.
Han hwgger hanom fyrst synder j too,
och siden j stycky all sa sma
thet jngen diel hoos annen laa.
Wil løwen hanom skade giøre,
han wil segh werie, thet skalle J høre.
Thet fyrste løwen thette saa
thet dragien døth for henne laa,
tha gik hwn for herre Ywan at ligge
som hwn wille nade aff hanom tigge,
och tegner hanom thet beste hwn maa,
48v|ret som hwn wille seye saa:
»Thet lader jech eder, myn herre, høre:
Hwadh J megh beder thet wil jech giøre.«
Han droff sit swerdh wth aff sin slide
och wille tha ey lenger bide.
Then løwe sin hale wt for hanom ratte,
han hioff theraff thet mynste han matte,
<ther dragien hawde holdeth aa.>
Han matte ey anned en giøre saa,
hawde han ey skyld hanom wid then nød,
tha ware løwen giensten døth.
Ther herre Ywan thet forstodh
then løwe war aff dygd sa god
han wille hanom tha gierne thiene
for then hielp han giorde wid henne,
tha thøtte hanom thet were wel
thet han slo ormen jhiel.
Han strøgh sit swerdh och satte thet jnd
och redh sin wey thet samme sindh.
Hwort herre Ywan fore rider,
løwen føliger hanom, thet seyer jech eder,
och wil segh aldrigh wid hanwm skilie
met sine eyen wilie.
Och sa ner hanom giek
til hwn weder aff dywren fek.
Tha dreff henne honger til
thet hwn aff dywren hawe wil,
och springer hanom raskeligh fra
– han wndrer hwy han giorde saa –
stod siden qwer och bidde ham
49r|ther hun dywren for segh fandh.
Ther herre Ywan wille och ride,
tha wille løwen ey lenger bide,
wille han och nogen stwndh dwelies ther,
mange dywr hwn hanom faar.
Tha herre Ywan dywren saa,
han thegner henne fram ath gaa.
Hwn giører alt som sin herre beder,
bradeligh løb j daled neder.
Then fyrste hiort for henne stodh,
hwn kaste hanom neder oc swed hans blodh,
och wille were hans herre thryg,
hwn kastet then a sin rygh
och dweldes icky lenger ther,
giensten for sin herre ber.
Dagen mon fast ath qwelde lide,
han wiste ey hwort han wilde ride.
»Wij ma her j nat ower bliwe
widh then nade Gwdh wil os giwe.«
Herre Ywan mwnde hiorten flaa
och togh alt thet j hanom laa:
lewer och lwnge och hierteblodh
gaff then løwe hoos hanom stodh.
Han slar segh ieldh och reder segh madh,
siden han ther skiødeligh aadh.
Jen stor stegh aff hiorten skier
och siden fram til ielden ber;
han reff then a ien stor thien
49v|och stecte bode kiødh och been.
Han hawde ther ey wiin heller brødh;
han drak ther wandh, thet war hanom nødh.
Meden herre Ywan sadh widh bordh,
for hans fødder aa then jordh
then løffwæ alth hoos hanum loo
och wildhæ jckj theden gaa.
Ther han haffdæ edhet men han will,
tha togh han alt thet ther war til,
mynnæ och meræ, hwadh ther war,
alt samen for sin løffwæ baar.
Han laffdes nedher pa then moldh
och hwiltæ sægh pa sin skiold
til then nath forgongæn ær.
Løwen haffdhæ hanum saa kiær
och lodh sægh thertil wæræ vspard
then natt ower hanum holdhæ wardh
och giømæ hanum ther mædh sin fromæ
sa ath enktæ maa hanum til skaddhæ komme.
Hwadh jech ther meeræ seyæ fra?
Thet fyrstæ ther han dawæn soo,
tha redh han deden hwadh han kundhæ,
och leffdæ i then sammæ stundh
wedh the dywr ther løwæn fek,
til fiorttan natter segh forgik.
Then fæmtindæ dagh ath qwellæ
tha kam han ridindæ til then kieldæ
ther I aff føræ hawer saffd hørdh
50r|hwadh vndher ther hawer wæredh giordh.
Ther herræ Jwan kielden saa,
tha meltæ han och saffdæ sa:
»All myn gledhæ hawer jech myst,
hwad duær mægh længer liffs fræst?
Then æræ jech hæræ føræ fæk,
medh sorigh han bradelig mægh forgik.«
Aff anger fæk han sa mygel qwallæ
han fæk i vwedh och loo i dwalæ.
Hans swerdh skiød sæg aff slidhæn thaa
och skar hans bryni syndher i too,
paa hans axel fæk han jeth saar
och i hans bryst jet anet war.
Tha løwen thette ath see fæk
thet blodhet igiømen hans bryny gik,
tha lodh hwn ildhæ och saræ skalff;
hwn thenctæ han wildæ sæg dræbæ sielff.
Jngæn man thet seye maa
hwræ ønkælig hwn lodh tha;
hwn saa sin herræ blødæ,
tha wildhæ hwn heller tallæ døth.
Och listeligh fram ath jordæn skredh
føræ hun mattæ ther komæ aa leedh
thet hwn togh swærdhet medh sin tandh
och drog thet fra then edeligh mandh,
laffdæ thet langt bort a jen stien
for thet skwldhæ hanum ey giøræ meen,
50v|och løber fram och affter there
som hwn mwndhe galn wæræ.
Medh jammerligh laddæ och skriger saa
ath ther war ønk ath høræ aa.
Thet haffdhæ fonghet saa møgel wandæ
ath thet mattæ hwærken leghæ heldher standæ.
Ther han haffdæ leyeth jen stundh i dwalæ,
tha fæk han widh och mattæ tallæ.
Han lawdes widh jen bierghelidhæ
och hwiltæ sægh jen stundh therwidh.
Fyrst løwen thet ath see fæk,
thet tha giensten til hanum gik;
for hans fødder thet lawdes tha
och giørlig a sin herre saa.
Ther han war hwil och han ap stodh,
hans hiertæ war aff anger moodh;
tha kam hanwm affther i howæ
han haffdhæ ey holdeth then frwe
thet han haffdæ hindhæ jet,
och hawdhæ thet brot tha sa sleth.
Hans anger byries tha aff nyy:
»Hwadh duer mægh nw længer for dødæn at fly?
Jech wil mægh dræbæ och giøræ saa
men jngen man her seer appa,
thy al myn gledhæ ær nw ændh
och saarligh mægh til sorigen wendh
sidæn jech myste then hyweligh eræ
jech haffdhæ medh myt hiertens kiæræ.
51r|Hwem wil jech hæræfor giwæ sagh?
Jech wolde mæg sielff then vmagh.
aff godhæ effnæ tha for jech ildhæ,
thet woldhæ mægh myn eyen vsnillæ.
Thet ær nw myn mieste kieræ,
then sorigh thenne løwæ for mægh bæræ;
jech wildhæ langt heller wæræ dødh
æn see pa hindhæ then storæ nødh.
Obenbaræ jech thet thier,
och wil jech thertil seye mieer:
Jech wil mæg her sielff fordærwæ
skullæ Diefflæn ey seellæn erwæ!«
Ien jomfrw war ther ey langt fra,
hwn sadh ther nedher och lyddæ theraa
j thet capælle hoos kielden stod.
Hwn kallede aa then ridder godh
och bad hanum giernæ til sægh gaa
thet hwn matte hans tallæ faa.
Æn doo herre Iwan war ey gladh
han gik til hinnæ tha i stadh.
Then jomfrw sawdæ wid sægh jenæ:
»Hwem skal jech hær medh meenæ?
Hwad godhæ man mon thenne wæræ
ther jech hør sægh saa saræ kieræ?«
Herræ Iwan til thet capellæ goor:
»How æst thu hær jndhe ær?«
»Jech wil edher thet gierne seye,
jech maa ther ey lenger thye.
51v|Jech ær then vslestæ qwinne jen
for allæ ther sollen ower skien.«
»Thw mattæ wel tye och tallæ ey saa,
myn sorigh ær støræ æn thinæ too!«
»Edelæ man, hwi seye I saa?
Thet maa jngen lewindis tro.
Thy ath I ær ledigæ borth ath riddæ,
jech wordher alt ath hær jnddæ ath biddæ.
Ey nw bedræ stor myt mool,
i morigen skal jech brindhæ i bool.«
»Maa jech eder spøre til,
om I mægh thet seye wil:
Hwadh sagh hawe the til thik,
hwi skalt thu brændhæ sa bradælig?«
»Sa skywder jech til Gudh myth mool,
sa hielpæ han mægh liff och seel,
jech aldrig giordhæ til then sagh
som thy seye a myn bagh.
The seye jech skullæ myn frwe forraddæ,
drosten och hans brøder bodhæ.
Myt liff jech jckj løssæ maa
vdæn jech kan then riddher faa
ther the tre tørff jene bestandhæ
och løssæ saa myn storæ wandhæ.«
Then ridder swaredæ »Jech forstoor
myn sorig ower thin gaar,
thy ath thu matte wæl hielp fongæ,
och myn sorigh sienth forgonger.«
Jomfrwen swaret: »Jech wed ey til
52r|then i wærdhæn mægh frælsæ wil.
Soo hober jech æn til ridder too,
o herræ Gud, matt jech them noo!«
»Edelæ jomfrw, lad mægh thet høræ,
how thet wildhæ for edher giøræ
ther sægh tordhæ tagæ slikt til handhæ,
jenne modh tre brødher adh standhæ?«
»Thet seyer jech edher sanneligh
forwdhen falsk och wdhen swigh,
thet æræ myn herræ her Gawian
och koningh Vrians søn herræ Ywan.
Thet hawer jech for her Jwans sage,
jech skal i morgæn myn døt op tage.«
»Hwadh seyær thu mægh, selligæ møø,
thet thu skalt for her Iwan døø?«
»Jaa, mendh wedh, thet gaar saa,
ther fonger jech sanneligh røn aff.«
»Nw hørær jech hwadh I seyer here,
om Gudh wil skal thet ey wæræ,
thy ath jech ær then ther hieder saa!
Jech wil edher hielpæ hwad jech ma
om I æræ then mægh halp tha
ther jech mellom porten laa
j Wadians hus hin Rødhæ
ther jech haffdhæ hanum slawed til dødhæ.
Jech røntæ tha medh fuldgoth skiel
J halp mægh dydæligh och wæl,
thy jech war ther komen saa
52v|jech haffdæ tha jngen ath lidhæ aa.
Hwadh I giordæ tha imod mægh,
ther wil jech nw for lønæ thik.
Sey mæg, kieræ, hwadh edher ær skieedh
sidhen jech fra edher redh.«
»Jech wil edher gierne seye therfra
om edher ther lystær ath høræ.
Jech kindis thet jech halp edher
tha I tørffte mægh wedher.
I worttæ och ower jennæ bodhæ,
myn frwe och I, medh myne radhe.
Thet wedh wæl Gudh i hemerigi
ath thet fromædhæ alt hindher meræ æn mæg.
Jech trøstær mægh æn ath giøræ saa
– om jech hindhæ wenskab maa faa –
ath J fonger affther i stakedhæ fræst
myn frwe som I hawer mist.
Tha thet aar sa forgiek,
ath hwn ey bwdh fra edher fæk,
tha wittæ thet myn frwe mægh
thet jech haffdæ rad hindhæ swigh,
och gaff mægh therfor hywelig sag
ath thet woldæ jngen vdhen jech.
Allfyrstæ jech then skadhæ beedh
thet myn frwe wortæ mægh wred,
och drostæn thet giørligh forstodh,
han war mægh wnd och jckj god
thy ath han thet giørlig fandh
53r|hwn trodhæ mægh alt bedher æn ham.
Tha rønttæ jech thet sannelig
then awindhæ han føræ haffdhæ til mæg.
Han kierdhæ aa mægh saa obenbaræ
thet jngæn tordhæ mægh forswaræ,
han badh mægh tha then ridder faa
ther the tre brødher tordhæ bestaa.
Jnnen fiortan dage skullæ jech hanum faa,
heller jech skullæ til dødæn gaa.
Sidhæn søgtæ jech mark och hoff
om noger willæ giøræ for frwer loff
myth ærindhæ tage seg til handhæ
och frælsæ mægh aff thenne wandhæ.
Jech war ridhindhæ til koning Artus
a Karidol appa hans hws
jech spordhæ ther ath Gawian,
och hwærkæn edher jech ther fand.
Tha spordæ jech the nymeræ
jen ridder haffdhæ wæredh theræ;
han war sa stalt och aff hierthet bold,
han togh droninghen bort medh woldh
och snarlig bort medh hindhæ rændhæ
sa jngen mand then ridder kiendhæ.
Koningen meltæ tha til Kieyæ:
»Thet wil jech edher bodhæ seye,
herræ Walewan och thu:
I skullæ thil redhæ wæræ nw
53v|och sparæ ey edher ørs ath rændhæ
ath I mowæ affter fonge hindhæ.«
Medh thet tha redh jech dedæn bort,
och jnthet haffdæ the til hindhæ spordh.
Jech fandh ther jngen thet tordhæ til tage
ath weriæ myt mol for tølligh sagæ,
och ey mattæ andsted findhæ.
Thy ær jech her fongen jndhæ.
Nw hawer jech saffd myt skrefftæmool
for hwad jech i morigen døø skal.
Æn doo I willæ mægh hielpæ thie,
I mowe ey beries jenne widh tre.«
Tha swarædhæ hindæ her Jwan:
»Jech seyer thet aa myn sandh:
Thet jech skal i morigen kome her
føræ æn domen ower edher gaar,
och antigh dødh ther bliwæ skal
heller och weriæ thette maal.
Ehwræ thet mæg gangæ maa
thu skalth ther jckj seye fra
om noger wil theræffter ledhæ,
hwadh mith naffn ær, och jech mon hiedhe.«
Tha swaredæ hanum then høwskæ møø:
»Æn wildæ jech helder bliwæ dødh
føræ jech skuldæ noger seye
om I bad mægh thet thye.
Æn doo thee edher ihiel slaa,
54r|jech komer them doo ey bort fra.
Thet fyrstæ the hawæ dræbeth thik,
tha gaar thet sidhen ower mægh.«
»Mægh tøker thet weræ vnderlikt,
myn kieræ, ath I taller slikt.
Doo ath the waræ ti, som the eræ tre
– skulle I morigæn heræ wel see –
jech tørff them wæl i thender slaa,
thet gonger sidæn hwræ thet maa.
Skal jech ther ey thwiwel paa bæræ
ath I affter komæ heræ:
Thet willæ ey Gud i hemerigh
ath jech skuldæ edher sa illæ swigæ.
Thy I hawer mægh saa wæl rønth
jech faar thet aldrigh edher lønth.
Jech wil nw hedhæn ridæ brath
– Gudh giwe edher, jomfrw, godæ natt –
I thenne mark wil jech ledhæ
hwaræ myn hæst faar ath beddæ.
Ther wil jech bliwæ til dagen ap gaar
och sidæn affter kome her.«
»Gudh giøme eder, herræ, ihworth I faræ,
antigh lønlig heller obenbaræ!«
Herræ Iwan giømen skowen redh
trongen wey och mørken ledh.
Hans løwæ alt medh hanum gaar
och wildæ hanum giernæ wæræ næær.
54v|Tha saa han i then ødæ mark
jeth kasstellæ ther war bodhæ høff och stærk.
Jen mwr om thet kastellæ stod
som war bodhæ tøk och godh.
Thet landh ther til huset laa,
thet war ther sa saræ ødhæ
ath jngen kwndee sægh theraff fødæ.
Tha herræ Jwan thettæ saa,
han redh then wey til hwseth laa.
The a hwseth waræ the mod hanum gingæ,
medh blidæ ordh the hanum vndfingæ,
och lodh windbroen nedher.
Herr Iwan wortæ ther glad weder,
och wildæ ther helder herbærig tege
æn han wildæ vdæ lege.
Thet fyrstæ her Ywan gik ower then broo,
the baddæ hanum oc saffdæ saa:
»I ladher løwen bindhæ hæræ
ath thet os ey til skadæ wæræ.«
Herræ Iwan swaredæ them tha:
»Thet maa jcki wæræ saa,
wi hawæ thet hwerander jet
ath wi mowe ey skilies ath.
Wi skullæ antig bodæ jnd,
eller vdæ ath wæræ i thette sindh.
Jech wil lowæ for os bodæ
ath thet skal jngæn wæræ til skadæ.«
55r|Tha swarede rider och swæne bodæ:
»Ther mowe I sielff ower radæ.«
Tha han kam fram i thet hws,
møttæ hanum frwær medh storæ lyws
och badæ swænæ tage hans hæst
och giøme’n som the kundæ bæst.
The frwær mwndhæ hans wabæn aff tagæ
och skibedhæ hanum allæ maggæ
och meltæ til hanum sidæn saa:
»I skullæ til myn herræ gaa.
Hanum tøgker thet wæræ jen gladælig stund
ath I æræ komen aa hans fundh.«
The frwer och jomfrwer togæ hanwm ther
och leddæ hanum thidh thieræ herræ ær.
Hosbwndæn tha modh hanum giek
och sattæ hanum hoos sielwær segh.
All then gleddæ man hawer aff hørd,
then wortæ them allæ til skiemtæn giord.
Ther the sadh allæ koddæ,
the fingæ tha sa jamerlig laddæ;
boddæ karlæ och sa qwinæ
hwært jeth barn som ther war jnnæ,
the grædæ sa jamerligh tha,
ath thet war ønk ath see theraa.
Jen liddæn stund tha wortæ the kodæ,
och annen stund tha mwndæ the grædæ.
Herræ Iwan spordæ hosbwndæn ath,
55v|ther the saddæ och fæk them mad:
»Kieræ hosbwndæ, sey thet mæg,
om jech maa at spøræ thik
medæn wi hawæ sa mygæn gamen,
hwi grædæ I stundom allæ samen?«
»Iech saffdæ edher giernæ thet, herræ,
om thet kwnnæ edher til skiæmtæn wæræ,
mæn fyrstæ I thet ath weddæ faar,
edher tøker thet wæræ tunkt ath tenkæ aa.
Thy wil jech nw heller tye
æn thet for edher ath seye.«
»Sey thet mæg men wi hæræ siddæ,
jech wil thet storlig giernæ weddæ.«
»Jech wil mæg ey ther sparæ til
ath seye eder hwadh I weddæ wil!
Jen reessæ hawer giordh mægh hywelig skaddæ,
jech maa myt land ey for hanum raddæ;
han dawlig her for huset gonger
och giør mægh bodhæ sorig och anger.
Myt gotz hawer han mæg taget fra,
och bedis myn datter wdæn myn jaa.
Jech ottæ sex sønær medh æræ,
the waræ mæg gantze kiæræ;
the waræ ridder raskæ och klogæ
til then ressæ them fra mæg togæ.
Fieldskrepper the hanwm neffnæ;
Gudh ma mægh ower hanum heffnæ!
Han hawer dræbet myn sønnær too
56r|saa ath jec ther sielff saa appa.
Han mon i morigæn æn sa giøræ:
the ther æffter leffwer, hidh at føræ
och dræbæ them saa jech thet seer.
Slikt giør mæg i myt hierte wee.
Om jech giwer hanum dootter myn,
han wil hindæ ey hawæ selff til sin,
wdæn giwæ hindæ stegeræswænæ,
the fulestæ och wrænæ
ther han hawer i sin gord,
them ladher han hindæ wæræ vspard
thet the skullæ hindæ skiændæ sa
ath han forsmor hindæ sidæn at faa.
Jech haffdæ slot och storæ byy,
bodæ gamlæ och sa nyy;
aff them tha hawer jech jckj meer
æn thette her jene som I her seer.
Han hawer mæg taget fra hws och land,
somt medh swærdh och somt medh bran,
then illæ resse Fieldskrepp,
han hawer mæg weret alt affstærk.«
Herræ Ywan swaredæ theræ:
»Mæg tøker thet jet vnder wæræ
thet I ey søger konningh Artus.
I fundæ ther mangæ pa thet hus
ther hanum giernæ bestandæ
och frælset edher aff wandæ.
56v|Thy ath how ther ledder ath tølligh saag,
doo ath then diwæl stærkær ær,
han findder wæl then ther hanum bestaar.«
»Hwad skal jech heræ nw meræ om tallæ?
Længi war løst all myn qwallæ
om jech haffdæ funnet heræ Gawian,
thy ath myn kieræ hosfrw och han
the æræ boddæ syskin too,
thet wil jech edher seyæ nw.
Mygel skaddæ jech tha beedh
ther han æffter dronningen redh,
thy ath hwn ær saa lankt komet bort
ath wi fongæ ey til hindæ spordh.
Wistæ han then høwelig sorig
ther wi hawer dawlig aa thenne borg,
och sine systersøner aff nød,
thet thy nw sa æræ død,
tha skiønnedæ han sægh bradælig hiem
hidh til os och hialp them.«
Tha herræ Iwan hørdæ the ord
ther hosbundæn taleddæ ower sith bordh,
tha swaredæ han och sukedæ saaræ:
»Sanneligh thet skal ræt wæræ!
Om then ressæ kommær heræ
i morigæn føræ jech borth faræ,
tha wil jech hanum gierne bestaa,
ehwræ thet mægh gangæ maa.
57r|Do skal jech i morigen orligh riddæ,
jech maa ey langt a dawen biddæ,
thy ath jech hawer lowet a mynæ tro
thet jech skal endælikt giøræ saa:
jen kamp bestaa for jen jomfrwe
ther fongæn leggær a liwedh nw,
ath medagstimæ ther ath komæ,
hwad heller thet wordær mæg til skadæ heller frome.«
Hosbwndæn saffdæ her Ywan thaa:
»Thet lønæ edher Gudh som alt formaa!
Och hwert jet barn som ther war jndhæ,
takedæ hanum i thet sindæ.
Siddæn sa han jndh for them gaa
then wennistæ jomfrw man finnæ maa.
Hindæ modher giek medh hinnæ jndh,
the skywledæ thieræ anlet medh thieræ skindh.
Then frwæ och the staltæ qwinnæ
haffdæ all blegæ kindhæ
och wildæ thet ey obenbaræ thiee
thet man skuldæ them grædindæ see.
Tha hosbwndæn wortæ thet war
ath the frwer feldæ taar,
tha saffdæ han: »I tørff ey grædæ
och ey sa ønkælig laddæ.
Gudh hawæ os sændh jen edælig mand
ther edher anger wæl løssæ kand.
57v|Han wil medh then resæ stridæ
och løssæ thermedh wor qwidæ.«
The frwer gledis allæ wedder
och feldæ hanum til fodæ nedder.
Han bad them ap standæ allæ:
»J skullæ ey mægh til fodæ fallæ!«
Then edelæ ridder, stalt och godh,
han ap mod the frwær stodh:
»Jech wil thet jckj hawæ aff thik
ath skal fallæ a knæ for mægh.
Ey bør edher thet wedh mægh ath giøræ,
jech wil thet ey see helder høræ.
Jech wil eder thet allæ radæ,
edlæ frwer och jomfrwær bodæ,
J wærær gladæ och giørær saa
til morigæn I ther see appa
om Gud wil mæg then lyckæ sændæ
han bliwer dødh for myne hændhæ.
Thet skal doo orligh wæræ,
thy jech duelis jckj længy heræ.
I foor thet wæl hærææffther ath spøræ
hwadh jech skal j morigæn giøræ.
Jech kan ey meræ jettæ æn saa,
jech wil edher hielpæ hwad jech maa.«
Han gaff them allæ godh trøst
ath thieræ anger skwldæ wæræ løst.
58r|Siddæn giordæ the them gledæ och gamen
then afftæn ther the sadæ samen.
Och trøstæ aa herræ Ywan tha
och saa a then løwæ hoos hanum laa
ther sægh rørdæ ræt ey jeth hoor;
thet laa saa qwer som jeth faar
til herræ Jwan dedæn gik,
tha stod hwn ap och rystæ seg.
Ther herræ Jwan thette sa
ath thet war tidh til sæng ath gaa,
tha stod han ap och sawdhæ brat:
»Gudh giwæ edher allæ godæ nat!«
Frwer och jomfrwer medh hanum gingæ
och baræ lyws medh hanum til sengæ.
Herræ Ywan och hans løwæ boddæ
hwiltes om nattæn och hawæ nodæ.
Han laa then nat til dawen war lyws,
tha kam jen præst til thet hws
klappædæ a døræn medh finger sin
och badh herræ Ywan laddæ sæg jndh.
»Nw ær thet wel time til
om I mesen høræ wil.«
Herre Jwan tha presten bad
ath han skuldæ klede sæg i stad.
Han hørdæ mæssæ aff then hellig andh
och wæbnes sidæn til fod och hand.
58v|Han kaledæ hosbwndæn tha til seg:
»Myn kieræ wæn, thet bedher jech thik
ath I willæ thet medh mægh om bæræ.
Jech ma ey lenger dweles hæræ,
och wed thet Gudh i hemerig
hwræ giernæ jæch waræ hæræ hoos thik
om thet mattæ wæræ aff thette sindæ.
Nw ladæ mæg Gud edher hælbregt findæ!«
»Han tog orloff och wildæ gaa.
Tha then jomfrw thette saa,
aff angest hindæ hiertæ skalff;
hwn giek for herræ Iwan selff
medh sin fader och modher bodhæ:
»Herræ, wi liddæ a edher nadæ.«
Thy haffdæ hanum giernæ fallet til foddæ,
haffdæ thet hanum ey wæret imodh.
The bødæ hanum guld och gotz thertil
ath han medh them dweles wil.
»Gudh forbywdæ thet i allæ sagæ
thet jech skwldæ gosz for æræ tagæ.
Och ladæ thet aller herræ Gawian høræ
heller andræ godæ mænd ath spøræ
thet jech mægh sielwer sa forsmoo!
Ney, jech willæ ey giøræ soo!«
Then jomfrw sukedæ gansze saræ
och badh hanum tha medh grædindæ toræ:
»J giøræ thet for hemerigs dronings æræ
59r|jen lidæn stund ath duelies heræ,
och for edher frændæ herræ Gawian,
edlæ ridder, tencker a ham,
ladher mæg thet, herre fin,
ath han ær kiæræ moderbroder myn.«
Herræ Iwan stodh och tenktæ theraa
och kwndæ jnthet til andswar faa,
hanum war then jomfrwes skadæ leed
och sarlig i hans hierthe swedh.
»Jech togh ther ey allwærildæn til
thet jech myn ord ey holdæ wil,
hwad jech hawer Loneta jet
ath thet skullæ jckj wæræ sæt.
Æn jech hindæ ey lewindis finder
thet ær then sorigh jech alder forwinder.
Jech worder mægh Gud i wold ath giwæ
och jen lidæn stund heræ qwær ath bliwæ.«
Ther then jomfrw haffdæ fonget swar,
tha worttæ the then resæ war.
Han komær sa galn farindæ ther,
han wil alt dræbæ ther for hanum ær,
thy han war bodæ stoor och lang.
Han bar a sin axel jen stongh,
then war aff stol, bodæ twng och stærk.
Hware han lawdæ’n a then mark
och wilæ noger then stongh stellæ,
59v|tha war han jckj godh ath fiællæ,
do ath thj mændh haffdæ komet theræ,
the mattæ then ey aff stedh bæræ.
Han hawer the ridder mædh sæg førdh
ther I aff føræ hawer sawd hørd,
bwndhet them bodhæ hender och fødder;
the wintæ them aller ath fongæ bødder.
Hwer a jen hæst medh stærkæ rem
sa hordæligh bant han them
thwert om sadælen och howdhet nedher;
slikt ær wndæ manne seder.
Engæn aff them war sa righ
jen hiel skiortæ haffdæ a segh.
Then ræssæ hawdæ i sin handh
jen stor gisæl medh try bandh;
storæ knwdher war theraa,
sa ønkæligh slo han tha
the fognæ ridder, for han war wred;
man mattæ thet høræ sa langhe leedh.
The hæstæ the ridder waræ bwndæn aa,
waræ sa swltæn the kwnnæ ey gaa,
trættæ och jllæ mødæ;
ath gangæ han them nøddæ.
Jen dwerig dreff the hæstæ fram,
han war bodæ hialt och lam,
60r|slo the ridder ower howet och hals
– thet røntes them forvdæn fals –
e thet offtestæ ther han formoo,
sa ath thet war ønk ath see theroo,
medh the gislæ han haffdæ i hændæ,
sa ath blodh rand ower thieræ lændæ.
Sorigh och anger mon ther ey skortæ
ther the kam for the porttæ.
Then resæ tog tha høfft ath kallæ:
»Heræ ær nw thin sønær allæ,
thin dotter skalt thw nw vd giwæ,
heller thu skalt død hæræ bliwæ!
Tha ath thik tøker hindæ wæræ bold,
hwn skal æn do i mynæ wold,
jech lader mægh thet saræ forsma
ath jech skal hindæ sielffwer faa.
Thet skal hindæ fader høræ:
Jech wil skam aff hindæ giøræ,
the fulestæ swænæ i myn gordh
skal hwn allæ wæræ vspardh.
Æn do hwn hawer staltæ ladæ,
thet stor hindæ wæl til maddæ.«
Hosbwndæn kiærdæ tha sin nødh:
»Gud gawæ ath jech war nw dødh,
tha mattæ mæg ey thet jamær skie
ther jech nw dawlig for mæg see.«
60v|Herræ Iwan swarede thertil:
»Sanneligh jech thet seyæ wil:
Jech hørdæ aldrig føræ then mand
ther sa vhøwskælig tallæ kand!
Gud ladæ thet alder sa ildæ gaa
ath thu skalt makt ower hindæ faa!«
Herræ Ywan sit ørs tha kraffdæ
och alt thet tøff som han ther haffdæ:
»Nw lader nedher then windæbroo,
jech wil hanum til a mynæ tro!
Om mæg Gud then løkæ andh
thet jech owerkomær hanum,
wil han edher sønær affther faa
och bødæ sidæn hwad han formaa,
och sægh i eders wold ath giwæ;
tha skullæ I, herræ, ladæ ham lewæ.
Giømæ eder Gud, bodhæ karlæ och qwinnæ,
jech wil nw hedhen i thette sindæ.«
Tha badæ the allæ ther sa appa,
thet Gudh mattæ thet giøræ saa
for thieræ bøn medh sinæ nadæ
ath frælsæ herræ Iwan aff then wodæ,
thet han mattæ then løkæ faa
then storæ resæ neder ath slaa.
Resen saa herræ Ywan riddæ,
han øptæ fast och badh hanum bidæ:
»Sey om thu æst komæn herætil
61r|ath thu medh mæg stridæ wil!
Jech seyær thik thet saneligh,
han raddæ thik bodæ falsk oc swig
och war ey thin wæn, thet seyer jec,
ther thik wistæ hidh til mæg!
Hwad thu hawer hanum giord igien,
han flyær thet saa thu gieller then æn.
Thet thu æst komen mæg imod,
then skadæ fonger thu aldrigh bodh.«
Herræ Iwan swaredæ hanum tha:
»Godæ man, hwi taler thu saa?
Jech wil ey længer trædæ medh thik,
thit tro ackter jnthet jech!
Giør mægh hwad thik bæst legæ,
jech wil jen fodh ey for thik wigæ.«
Tha herræ Jwan haffdæ talet sa,
sit ørs han fast medh sporæn hioo
och red til ressen i thet sin
stak hanum giømen sit biørnæskindh
ther han for pladæn haffdæ aa,
sa ath blodhet mwndæ thergiømen goo
och rand fra hanum som jen strøm.
Then rese gaff thet jckj i giøm,
thet fyrstæ ther han blodhet kiendæ,
han togh then storæ stang i hændæ
och slo herræ Iwan tha saa fast
ath skiollæn allæ i styky brast.
61v|Therwed wortæ herræ Iwan wred
och soor then ressæ jen hywelig jedh:
»Thet skalt thu bradælig gialdæ
om jech ma myt liff beholdæ.«
Han røttæ tha vd sit godæ swærd
som offtæ bøttæ for hans færd,
och hio aff hanum sa stor jen steeg
– thet giek Fieldskrepper tha aff leeg –
sa ath tho vlffwæ heller fleræ
gadhæ jeth mal ey edhet meræ.
Han trøstet sæg sa stærk at wæræ
ath han forsmodæ wabæn ath bæræ.
Tha then resæ hwggen fæk,
tha øptæ han sa rædælig:
»Thette skal jech sa gialdæ thik
ath thu skalt alder glømæ mæg!«
Och slo hanum sa fast medh sin stong
ath nær mun han aff sadælæn gong.
Tha halp Gud herræ Ywan
ath thet hogh togh ey rættælig ham;
haffdæ thet taghet ham,
tha waræ død bodæ hæst och man.
Thet fyrstæ løwæn thette sa
ath ressen tordæ herræ Iwan sla,
sa sarligh hennæ i hierthet swedh,
och bordæ sægh selff til hwn war wred;
hwn springer tha sa raskelig fram
och lodh them see hwn war ey lam;
62r|then resæ hwn bodæ riwæ och biddæ
och alt hans biørnskindh aff hanum slidæ.
Hwaræ hwn raktæ medh sin kloo,
thet gik alt aff, thet moo I tro.
Hwn hanum sa jamerligi beedh,
bodæ sener och kiød aff hanum sled
fra hans hals och til hans lænde;
hwn wildæ ey føræ affter wændæ.
Han fonger then legi ey i aar
ther hanum leger thesse saar.
Medh the mestæ nød man saa,
reff han sægh then løwæ fra
och øptæ tha medh mygæl kieræ:
»A wi, a wi, thet jech kam hæræ!«
Han løfftæ tha ap sin jernæstong
– ther bodæ war stor och langh –
och thinktæ tha thet løwæ at slaa.
Hwn sprang hanum sa raskelig fraa,
thy hwn rædis for sin sidæ
och tordæ jckj hoggen bidæ.
Thet hog tog melom them bodæ
– och kam hwærken them til skadæ –
wel ottæ allnæ j jordæn neder,
soo hørdæ jech sawdh, och sa seyer jech eder.
Thet fyrstæ herræ Iwan thette sa
ath stongen fast i jordæn laa,
han sprang fram och giordæ saa
then resæ sa jamerlig han sloo
62v|at arm och axel aff hanum giek
aff thet hwgh ther han tha fæk.
Jet annet slaff han hanum gaff
– han redes tha jckj for hans staw –
giømen hans howet och sa hans bryst
– then resæ fæk tha illæ syst –
sa ath hoget greb i hierthet stadh.
Tha wortæ herræ Iwan møghet glad,
och ræddes ey tha medh allæ
ther han sa then resæ fallæ
for sin hand appa then hiedæ.
Man mattæ thet høræ langæ leed,
hwræ bierigh och dallæ skalff wedher
ther han feld a jordæn nedher.
Ther resæn war fallæn och sam i blod,
tha løbe the allæ a hwset stodh,
bodæ karlæ och sa qwinæ,
hwært jeth barn ther war indhæ,
allæ tiidh som resæn laa;
thæ tackedæ herræ Iwan och giordæ saa:
»I hawer os frælseth aff thenne nød,
Gud takæ edher for then mødhæ!«
Hosbwndæn och frwæn ær nw gladæ
thet the mowæ wæræ medh nadæ,
och løst ær thieræ storæ qwid,
ther the hawæ haffd jen lang tidh.
63r|Tha meltæ bodæ then herræ och frwe:
»Wi bedhæ edher giernæ – om thet maa dwe
men I mowe ey nw medh os bidhæ –
I komær heræ affter jet anneth sindh
ath hwillæ edher och hawæ magæ;
I giøræ thet och for woræ sagæ
tha I thet erindæ hawe giord
ther wi hawæ aff edher hørd.«
Herræ Iwan swaredæ hosbwndæn tha:
»For sanindæ jech thet ey jettæ maa,
thy thet alt a lyckæ stor
hwræ thet mæg i hændæ gaar.«
Æn bad her Ywan hosbwndhen tha:
»J ladher edher sønær giøræ saa
och tage thenne dwerigh och bort hanum føræ
thidh som I herræ Gawian ma spøræ.
Thi tørwæ do ther jnthet om tallæ
hwæm them hawer løst aff thieræ qwalæ.«
The swaredæ the willæ thet giærnæ giøræ,
thet han them beder fram ath føræ.
Hanum er loff och æræ i allæ stadæ,
thy han løstæ them aff wodhæ
och saa for then grimæ død
som them stod foræ, och andræ nød.
»Tha wi findher herræ Gawian,
63v|om han os ath spøræ kan
hwad ridder I mwndhæ wæræ,
hwadh skul wi hanum swaræ?«
»I ma hanum thet wæl seyæ,
och tørff ther jckj om thye,
ath løwens riddher for hans sag
frælsedhæ edher aff allæ vmagh,
och seyer jech kindher hanum fulwæl,
och giørær hanum therfor ey meræ skiel.
Jech rædes ath thet mæg til skadæ goor
thet jech sa længy hawer wæret hær.«
The riddher mwndæ hanum swaræ:
»Wi willæ, herræ, medh edher faræ
weriæ edher æræ, men wi maa lewæ,
heller død hoss edher ath bliwæ.«
Tha swaredæ them herræ Iwan:
»Gud takæ edher,« sawdæ han,
»thet I willæ mægh sa høwæligh æræ,
ath thette sinnæ ma thet ey wæræ.
Gudh hielsæ edher allæ samen æn,
frwær och jomfrwær och godæ mænd.«
Han ridher nw dedæn thet mestæ han maa,
then gieneste wey til capellen laa.
Thet war middagh, och æn meræ,
føræ han kam ridindæ theræ.
64r|Tha hawdæ the taget then selligæ qwinnæ
<ther laa fongen i capellen jnne,>
och bwndhet hindæ medh stærkæ bond
bodhæ om fodh och sa om hand
sa skiendelig pa jen flagæ.
Thet giordæ the hindæ forvdæn sage.
Thet baal war ther til redhæ tha
ther the wildæ hindæ brennæ aa.
Tha the mwndæ hindæ til ildæn bæræ,
tha kam herræ Jwan rændindæ theræ
och øptæ fast och badh them bidhæ:
»Jech wil then jomfrv løssæ aff qwidhæ;
thet wil ey Gud i hemmerig
ath hwn skal død for edher swig.
I hawæ hinnæ jngæn skyld ath kennæ;
for eder løwen skal hwn ey brennæ.«
Hans hiertæ haffdæ til Gudh jen trøst
thet hindæ anger skuldæ wordæ løst.
Gud willæ ey ath hwn forderwedes theræ,
thy han wistæ hindæ vskyldigh wæræ.
Herræ Iwan hoger sit ørs pa bodæ sidder
och wildæ ey tha længer biddæ,
raskæligh fram til ildæn rændæ
och willæ ey ladæ ath frælsæ hindæ.
Førstæ folket thette saa,
64v|tha wigedæ the hanum allæ fra
och giordæ hanum jen wey sa bred;
the sowæ thet wæl ath han war wred.
Tha øptæ herræ Jwan och sawdæ saa:
»Hwaræ ær nw then hennæ taler aa?
Jech skal hindæ weriæ om jech maa,
kom nw fram mæg tørff bestaa!«
Herræ Iwan sægh allæ wegnæ om saa
och wortæ tha war hwaræ hwn laa
a knæ och giordæ sit skrefftæmaal
och gaff sigh Gudh bodæ liff och siel.
Hwn haffdæ ey fleræ kleder aa
– sannelig jech thet seyæ maa –
æn jen reffnæ særk appa sit liff.
Sa stodh hwn ther, then selligæ wiff.
The armæ qwinnær ther komen waræ,
feldæ allæ for hindæ thoræ.
»Hwæm kan os nw til hielp wæræ,
wort bwdh til myn frwæ ath bæræ?
Thet mowæ wi allæ soræ kiæræ,
hwn ær belowen aff sin æræ.«
Herræ Iwan fram til hindæ gik,
medh blidæ ordh han hindæ vndfæk:
»Myn hiertæ kiæræ, sey thet mæg,
hwaræ ær the nw som lywer a thik?
65r|Jech wil hæræ weriæ thinæ sagæ,
the skwllæ theræ ordh affter tagæ
heller dødh for mæg adh bliwæ,
saframt som jech ma lewæ.«
Tha Lwneta herræ Ywan saa,
hwn hielsedæ hanum och sawdæ tha:
»Wær Gud wæl komen i hemerigh,
wæl ær mægh thet jech seer thik!
Hawdæ I nw sienær komet hæræ,
tha mwndæ myt liff til ændæ wæræ.
Nw hobes mæg til eder trøst
thet al myn anger maa wordhæ løst.
The tre æræ nw heræ til redhæ
ther mægh hawer wolleth thennæ wredæ.
Gud styrkæ edher i dag sa hæræ
som jech wedh mæg orsag wæræ!«
The drost och hans brødre to
the hørdæ hindæ tallæ saa.
The øptæ høfft och badh hinnæ tyæ:
»Thu tørfft ey tro hwad hwn wil seyæ!
Os tøker thik wæræ jæn galn mand
om thu wilt dødh for hindæ vsand.
Thik ær bedræ bort ath ridæ,
æn jenæ modh os tre ath stridæ.«
Herræ Iwan swaredæ therimodh:
65v|»Jech wil ey fly fra edher jen food,
thy jech hawer ey hæræ myn frænder.
Jech trøster pa Gud och mynæ hendher.
Jech wil eder dierwelig gaa igiæn
do ath I æræ tre och jech ær jen.
Thet skal edher føræ gaa til leedhæ
føræ jech skal fly aff thennæ hiedæ.
Medæn jech ær hiel och jckj saar,
jech ackter edher thrwgh ey widh jet haar.
Jech seyær thet edher medh rættæ skiel
– saframt som jec wil faræ wæl –
I skullæ the ordh her affther tagæ,
ther I Luneta hawer giwet til sagæ,
for thy jech wed thet sanneligh
hwn raddæ sin frwæ æn aldrig swig.
Thy wil jech weriæ hindæ maal;
jech wedh thet Gud mægh hielpæ skal,
ther allæ rætwishet och sannindæ ær,
medhen jech for sannindæ stridher hær.«
Aff møghet howmodh the swaredæ tha
och badh hanum løwæn bort fra sæg slaa:
»Medhen thw wilt ey hedhæn faræ
wi skwllæ ey dødæn widh thik sparæ.«
Herræ Iwan swaredæ ther som han stoor:
»Jec ær thertil komen her
66r|ath jech wil edher jenæ bestandæ.
Kan thet doo sa komæ til handhæ
ath løwen wil edher noget skadæ,
weri edher, thet wil jech radæ;
for hindæ wil jech jckj swaræ,
thet seyer jech edher obenbaræ.«
»Ladh then løwæ bwndæn wæræ
om thik lyster ath stridæ hæræ.
Wi willæ ey wedh edher bodhæ stridæ,
heller mattæ thu wæl heden ridæ.«
Tha swaredæ them herræ Iwan:
»O herræ Gud,« tha sawdæ han,
»jech skal frælsæ thinnæ møø,
skullæ jech ther om bliwæ døø.«
Herræ Iwan til sin løwæ saa
och bad hindæ giensten fra seg gaa:
»Thu skalt nw giøræ som jech thik bedher:
gak nw bort och legh thik nedher!«
Løwen gik tha bort i stad
och giordæ som hinnæ herræ bad.
Ther the haffdæ talet saa,
herræ Iwan them rændæ fraa,
och raskelig han sin hielm bant
och wildæ tha alt seye them sant.
Han haffdæ sit glawindæ i sin hændæ
66v|och hordæligh modh the ridder rænddæ.
Drosten och hans brødræ bodæ
komæ nw och wil hanum skadæ;
sa vmadæligh the herræ Iwan rørdhæ
medh the storæ skafft the førdæ,
sa hordæligh stwngæ a hans skiold,
han gik i syndher a then wold.
Herræ Iwan giordæ, som I moo høræ:
Han wildæ sith glawinæ ey brat røræ
och fordrogh them thet paa then tidh,
thy han wintæ sægh æn horder strid.
Han rændæ til then annen ændæ
och raskelig han sit ørs om wændæ.
Han togh tha drostæn giørligh waræ
hwaræ han foor i then skaræ,
och rændæ hanum sa raskælig aff
thet han kwndæ ey til weriæ faa.
Han stak drostæn, thet seyer jech edher,
thet han field a jordæn nedher
och lengy ther i swimæ la
thet han hwærken hørdæ heller saa.
The røttæ thieræ swærdæ allæ samen
– thet gik them tha aff gamen –
67r|och slowæ herræ Iwan ønkælig;
han wildæ doo giernæ weriæ sæg.
Do ath the waræ too och han war jenne,
han war do rask och jckj siene;
do theræ hwg waræ mannigæ och smoo,
hans jenæ war støræ æn thieræ too.
Han wordæ sæg do ath thet sindhæ
thet the mattæ jnthet aff hanum windhæ.
Tha drostæn haffdæ forsinnedhæ sæg,
han sprang tha ap sa raskelig,
bant sin hielm och trad hanum til:
»Nw skalt thu see, ath jech wil
legæ thik thet sa næær
thet thu thesse aldrigh bodhæ faar.
Hwad thu hawer føræ giordh mæg,
thet wil jech nw alt gialdæ thik.«
Nw ær herræ Iwan standen i wandhæ;
thessæ tre leggæ hanum til handhæ
och giør hanum sa møgel nød
thet han haffdæ angest for sin død.
Ther then løwæ thette saa,
hwn sprangh aff sted och ey længer laa,
thet han tørfftæ hindæ hielp wedher,
67v|och ryttæ drosten giensten nedher
tha som han war standen til food;
for hans wredæ hwn ey thet lod.
Hwn riwer sa sma hans brynyringe
thet hwærthieræ mwn fra anden springe.
Skal jech ther aff seyæ meer?
Hwadh thet war pladæ heller platener
ther hwn ragedæ medh sin tand,
thet reff hwn aff then selligæ mand,
bodhæ kiød och senær aff hans sidhæ,
sa ath han war ey før ath stridhæ.
Tha mattæ the see obænbaræ
hwræ han jnnen skapt waræ,
hans lewer och longæ och hierterodh
drogh then løwæ medh sin fodh.
Hand feld tha nedher pa then jordh
och taledæ siden aldrig ord.
Allæ the ther sawæ appa,
loffdæ Gud och sawdæ saa:
»Gud medh sin nodhæ
frælsæ then ridder aff wodhæ
ladæ ham ey hære døø
men han wil frælsæ then sagløs møø.«
The badhæ medh hanum, som I maa høræ,
ther ey matte annet hanum giøræ.
Drostæn liger nw och ær døød,
herræ Iwan ær do ey for vden nød.
68r|Hans brødæræ the effter lewe,
sa storæ slaw the hanum giwe.
Hwad han hawer føræ fongen i stridh,
thet acter han ey i then same tid
ey alt samen wed jet haar,
for the storæ hwg han ther faar.
Tha hans løwe thette saa
ath the hanum sa ner gaar,
hwn wilde ey tha længer bidæ;
hwn løbær fram i then same tidhæ,
griber the ridder bodæ too
och kaster hwer hin annen fraa.
Tha fæk then løwæ i the same stundæ
jet sa jamerlig dypt wndhæ
ath thet hennæ næær til dødæ gik
aff thet hwgh ther hwn fek.
Thet fyrstæ herræ Iwan wortæ thet war
ath hans løwæ war worden saar,
tha wortæ han sa jamerlig wred
och hordælig mod the ridder red.
Han twinger them – om the wil lewæ –
ath the skullæ them fongen giwæ.
Æn do hans løwæ hwn ær saar,
hwn hielper hanum tha som hwn stoor.
Hwadh the Lwneta hawe talet til
68v|– sanelig jech thet seye wil –
the toge thet alt affter theræ
– thet mattæ ey tha annet weræ –
thy fingæ tha then same ræt
ther the hawæ Lwneta jæt:
sa ath the brændis pa jet baal.
Sa hæffnedhæ Gud then jomfrwes maal.
Nw ær herræ Ywan glad och blid,
thy han hawer løst Lwnetas qwid.
Han søriger tho soræ, hwaræ han ær,
for the soor hans løwæ bær.
Ther hinnæ nw sa nær gaa
ath hwn ær næpellig før ath staa;
sin egne saar han jcki kiendæ
for then sorig han bær for hendæ.
The waræ tha mangæ, bodæ storæ och smaa,
do han aktedæ them lidhet tha.
Frælsedæ ær Lwneta nw
och hawer wenskab aff sin frwe.
Then frwæ herræ Iwan jcki kiendhæ
och takedæ hanum ath han halp hindæ.
Jngen kiendæ herræ Iwan theræ,
ey hans egen hiertens kieræ.
Hwn bad hanum tha hiem mæd sæg faræ,
och hans løwæ men the ær saræ:
»I hwillæ eder hæræ och hawe nadhæ
til I ær wæl hielæ bodhæ!«
»Gud take edher, frwæ, for eder æræ,
69r|ath thette sinne ma thet ey wæræ,
thy ath jech kan jckj wordæ glad,
hwærken hær heller i noger stad,
føræ jech fonger wænskab aff then frwe
ther aldrig gonges aff myn howe.«
»Thet tøker mæg nw illæ wæræ
at I ey længer dweles hæræ.
Then frwe tenker ey ræt appa
– som sligen ridder wil forsmaa –
hwadh I hawæ hennæ giord imodh,
ther ma I och wæl radæ bodh.
Thet kwnæ ey wæl sa myget weræ
ath hwn skwllæ therower kieræ.«
»Myn frwe, thermedh nøwes mægh wel,
thet ordh I tallæ thet ær medh skiel.
Thet maa jech edher ey nw seye
hwadh jech brød, thet skal jech thye.«
Tha badh hwn hanum sa mynneligh:
»Edlæ ridder, seyer thet mægh.
Widh thet ey fleræ æn I too
hwadh I brød imodh then frwe?«
»Jaa, myn frwæ, thet seyer jech edher:
J æræ then tridi, ther kienes jech weder.«
»Herræ, lader mæg thet forstaa,
hwræ thet maa wæræ swo,
om eders naffn och hwadh I hiedæ;
69v|thet ær then ting jech æffter ledhe.«
»Jech wil thet giøræ for eder bøne,
myt naffn ey længer for edher ath lønæ.
Thet wil jech, frwæ, seye thik,
løwens ridder mænd kallæ mæg.
Sannelig jech thet seye wil:
Then ær ey i werildæn til
hwærken ridder heller swænæ,
ther sa hieder vdæn jech jænæ.«
»Jech wil eder spøræ om jech maa,
hwi lystæ edher ath hiedæ saa?
Os tycker thet wæræ vnderlikt
hwi edher naffn mwn wæræ slikt,
thy ath wi aldrigh saffd hørdæ
aff løwens ridder hwadh han giordæ.«
»Thet mowæ I, frwe, wnderstandhæ her
ath jech jckj fromer ær.
Hawdæ jech giord – i noger ridh
torney, i dyst heller noger stridh –
ridderskab medh myne hendher,
tha war jech, frwe, bedher kiender.«
»Æn wil jech, herræ, bedhæ thik,
dwelies i nat hæræ medh mæg.«
»Ney, jech thet jcki mowæ
føræ jec ær forlikt medh myn frwæ
och hawer ther wissæ a til redæ
thet hwn forlader mæg sine wredhæ.«
»Gud ladæ eder faræ wel
70r|och lewæ bodhæ heel och seel!
Gud ladæ edher then æræ faa
ther I swo myget effter traa!«
»Gudh høræ, frwe, edher bøn
och ladæ mægh ther aff fongæ røn!«
Han meltæ lønlig widh sigh jennæ:
»Gudh wedh wel hwadh jech mienæ,
ath then frwe here effther ær,
hwn nygel til myt hiertæ bær,
och mæg hawer sa sarligh bespent,
jech frycther thet worder ey snarligh end.«
Ther han haffdæ taledæ thissæ leed,
han tha giensten dedæn redh.
Lwnetæ a weyen medh hanum riiddher
och taker hanum, thet seyer jech edher.
Han bedher hindæ hwad han maa
ath hwn skal ey seyæ therfraa,
hwadh ridder han mwndæ wæræ
ther hindæ frælstæ thæræ.
»Myn herræ, thet wil jech lowæ thik,
thet skal jngen spøræ aff mæg.«
»Æn tha jech edher bedhæ wil
jnaar I fongæ ther timæ til,
J glømæ thet ey ath hawæ i howe
ath forligæ mægh medh myn frwæ.«
»Jech wil thet storligh giernæ giøræ,
thet skullæ I bodhæ spøræ och høræ,«
70v|thet swaredæ hanum then jomfrw klog,
och orloff siden aff hanum togh.
Nw eder noget ath seye therfra:
Hans løwæ ær ey før ath gaa
och ey gider wæl medh hanum gangen
for the mange saar ther hwn hawer fongen.
Hwad skal han til radhæ tage
ther them mattæ wæræ til magæ?
Han gik i skowen, ther han fand
bladæ och moss, thet tog han,
jen liden sæng han ther aff giordæ
pa sin skiold han medh sægh førdhæ.
Han giek tha thid hans løwæ laa,
och lawdæ hindæ aa sin skiold tha,
løfftæ hinnæ sidæn pa sin hæst
och førdæ hindæ som han kwndæ bæst.
Stwndwm han hindæ sielffwer bar
thertil omsiden wortæ han war
jen mwret gordh for hanum stodh.
Han war tha bodæ træt och modh.
Han slo tha pa then stærkæ port
och wildæ nødigæ ridhæ borth,
thy ath thet war langt aa nathen tha;
hans ørs war træt och kwndæ ey gaa.
Then portener kam gangindis ther
och spordæ hwem ther wdhæ war.
»Lader mæg jnd, thet bedher jech edher,
71r|jech tørff i nat wel herberig wedher.«
Tha swaredæ hanum then edle mandh:
»I æræ welkomen,« sawde handh.
Och løb tha fram som han mest gadhæ
then porth giensten op for hanum ladhe.
Ridher och swene modh hanum gingæ;
the hanum allæ medh æræ vndfingæ.
Somæ tage hans ørs i tømæ,
och somæ mwndæ hans waben giøme.
Tha kam hosbwnden som gordæn otte
och fongnedæ hanum thet bestæ han mattæ.
Hans søner och hans døtter too,
hans kieræ hosfrw giorde och soo;
toge hanum ther thet same sindh
och leddæ hanwm i herberigidh jndh.
Hans løwe effther hanum bæræ,
och sarligh hindæ skadhæ kieræ.
Thet giør them allæ samen wee
then jamer the aa hinde see.
Hosbwnden meltæ til her Ywan,
thy ath han war jen from mand:
»I skwllæ, herræ, dwelies heræ
thertil I wel til reghe æræ,
edher løwe och I bodhe.
Mand skal edher skibæ allæ nadhæ.«
Hosbwndens døtter – medh Gusz radhæ –
the beste legiær waræ bodhæ
71v|ther man wistæ i thet landh.
The bwndæ thieræ saar medh hwiden hand
och gawe them dryk sa mangelwndhe
thet the worte hielæ i snaren stundæ.
DSL logo

© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright

Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab