Der boede en rig mand i Nazaret hos Josef. Hans navn var også Josef, og han var en ven af Jomfru Maria og hjalp og gav hende og barnet og Josef meget, sådan som endnu af og til venner gør for hinanden. En gang Vorherre kom ind, fandt han sin moder og Josef grædende, og spurgte: »Hvad er der i vejen siden I græder sådan?«

Josef svarede: »Min kære herre, vi græder af stor sorg; vor gode ven er død. Han har tit vist sig som en rigtig ven til mig og min kone, og han havde stor f3r|kærlighed til dig. Det har han ofte fortalt mig.«

Vorherre sagde til Josef: »Vil I at han skal blive levende igen og leve videre her på jorden, så vil jeg lære jer en kundskab så han kan få sit liv igen.«

Josef svarede: »Det er sjældent sket at den der ligger død, har fået liv igen. Kan du gøre det, vender du vores sorg til glæde.«

Jomfru Maria sagde: »Hør hvad han siger dig, og husk det!«

Jesus sagde: »Hør hvad jeg siger: Gå hen der hvor den døde Josef ligger, og sig disse ord i hans øre, men lad intet andet menneske høre det: ‘Jeg beder dig i kraft af ham der har magt over levende og f3v|døde, han der har givet os sjæl og har magt over hele verden, at du står op og går levende med mig. Sådan bad barnet Jesus mig.’« Da gik Josef straks derhen hvor den døde lå, og sagde de ord som Jesus havde åbenbaret ham. Og i samme øjeblik blev han både frisk og sund. Vorherre påbød dem ikke at tale om det der var sket men at holde det hemmeligt.