En dag gik alle børnene og legede, og de tog Jesus med ud på marken hvor der blev gravet ler og kalk. Vorherre satte sig ned og tog med f4r|sine hænder kalk og jord og pressede det sammen og lavede skønne, små fugle — ligesom om de fløj over marken. Da de andre børn så at Jesus havde lavet så skønne fugle, lo de og ville også lave fugle ligesom hans.

Det var jødernes hviledagA da denne leg foregik. En gammel jøde kom gående og så at de legede, og han sagde: »I holder ikke hviledagen hellig!« Og han var vred og skældte dem ud; sagde at de var Djævelens børn: »I bryder jeres helligdag med det; og du fornærmer din Gud, Jesus! Det gør du; de andre børn tager dig som forbillede og bliver alle fortabt!«

f4v|Jesus svarede: »Gud ved om du holder din hviledag så hellig som jeg. Du skal ikke råbe ad mig.«

Den gamle jøde kom straks løbende og ville hævne sig over Jesus og ødelægge hans leg. Han løftede foden og ville træde på fuglene. Jesus fortrød intet, men klappede med hænderne som om han ville skræmme fuglene. Dermed standsede han legen; fuglene blev alle levende og fløj op i luften. Straks Jesus slog hænderne sammen og sagde et ord, fik de liv og fjer og fløj op mod solen blandt andre fugle — væk fra jøden der ville træde på dem. Han måtte lade dem flyve.