Een mester i then gamle ee saghf5r|de til Iosep: »Lad Ihesus komme til lære. Thet motte komme til stor ære. Han ær subtijlig aff sijnne som noger kan finnes oc haffuer møget wel giort, som wi haffue seet oc spurt. Lat hanum thet forsta: Om han wil vnder vor ee gaa til scole. Oc haffuer och thet barn herdelige priset thet at holle wore søndage. Han kan brøth aff iorden gøre oc bage thet i solen. Han hængher och sijne kleder i solsens skijn oc grødder oc kanner oc haffuer mange høueske sæder. Oc aff thet reene watn gør han sødeste drick, oc wore tiæneres børn følge hanum vth oc ind oc alle stedher aff husen ære, at the maa hoos Ihesum wære. The wille stadelige hoos hannum blifue, man kan them ey fran hannum f5v| driwe. The siæ aff hannum mange behendelig ting i hans gerninger. Merck Iosep, hwat ieg mener: Lad hannum betijde begynne eller ther motthe møghet anneth affkomme. Lath Ihesus til scole gaa oc ladh hannum andre lære faa. Til mester Iordan ath gaa ther maa han bære lære fonghe, at ther ey aff kommer mære last. Josep, prøffue thet beste. Wor troo ær soo at han scal wel lære oc forstaa bethre en andre smaa børn.« Joseph swaredhe: »Mester, iegh wil ladhe hans modher thet forstaa at hon tall meth hannum at han gaar tijl scole. Han haffuer henne møget kær och ær henne lydigh.«

Jomfrw Maria bat Ihesum gaa meth segh tijll scolen f6r| och badh hannum nemme hwat scolmesteren lærde. Han wor strax redhe och gick met iomfrw Maria tijll scolen. The befaledhe hannum scolmesteren, oc the bade hannum at han wilde lære hannum well. The wilde hannum vel løne. »Kænner hannum at læse oc scriffue met sagmodighed. Slar hannum ey hastelige. Han bliffuer wel got at lære.« Jhesus gick in i scolen, oc scolmesteren fick hannum een bog oc begynthe at lære hannum. Och alt thet han begynthe ath lære, thet kunne han wel. Tha wijsde han hannum then første bogstaff, som ær A tijl naffn, presterne ær thet nw wel kenth. »Mestere, met eders loff maa iegh f6v| eder bede: Siær meg huat thenne bogstaff ær, oc hwat thet ær betegnet met.« Mesteren sad lenge oc tavede oc kunne hannum ther paa enthet sware, men begynte at worde vreed. Tha sagde Ihesus: »Then bogstaff betegner møget got thet ther hafuer wæret fran ewig tijd och scall bliffue til ewig tijd. Thet ær Gud aff himmerige oc tegner een deel aff meg.« Mesteren sagde: »Hoo æst thv? Wil thu thet siæ meg om thu æst en diæffuel eller gud? Thu gør aff meg thin spot. Ieg meen thu æst een engel eller guts søn aff hijmmerighe. Crist, thu haffuer icke barnsyn. Iegh kan icke andworde tegh. Thu æsth bætre mester en iegh. Icke kan ieg lære tegh. Gack vth aff mijn scole! f7r| Ieg wil enthet haffue teg. Gack vth fra mijne børn! Mijn lærdom gørs teg enthet behoff. En tog thu esth vng, tha kant thu møget mære en ieg kan eller noger tijd lerde. Hwo thu æst, thet wiste ieg gerne.« Tha gick Ihesus hiem til sin modher, oc hon fick at withe hwor scolmesterens tale oc hans tijllgick. Ther loo hon theraff hemelige weth segh i sith hiærte. Tha vntfick hun en sorg i sith hierte aff thet store hadh hon fornam at iøderne begynte til hennes kære søn, som I faa snart hereffther at høre.