Det tolvte sted.

Det tolvte sted hvor Vorherre Jesus Kristus udholdt sin lidelse, det var klippegrunden hvor de hængte de to røvere som skulle korsfæstes sammen med ham. Han skælvede af dyb, bitter smerte, sved, kulde og fysisk udmattelse, hans velsignede tænder 16v (d4v)|skurrede hårdt mod hinanden som store knipler der klemmes sammen. Da så Vorherre at de skubbede hans velsignede mor op mod stenstolpen. Han lukkede øjnene og kunne ikke holde ud at se på hende. Men han så hvor de havde de to røvere som skulle korsfæstes sammen med ham. Han så hvordan de kastede lod om hans tøj for at afgøre hvem der skulle have det. Han så reb, søm, tænger og alle de våben som hans velsignede krop skulle pines med på korset.

Da sagde Vorherre sørgmodigt: »O kors! Af dig har jeg lidt smerte og store slag! O kors! Du er helligt! O kors! 17r (e1r)|Du er velsignet! Hvis det var muligt at jeg kunne udholde pine og død for menneskenes handlinger, ville jeg gerne udholde det og lide hellere end at noget menneske skulle fortabes. O ædle menneske! Slå øjnene op, og se på mig, og tænk i dit hjerte på hvor jammerligt jeg nu lider smerte for din skyld.«

Amen.