Det trettende sted.

Det trettende sted hvor Vorherre Jesus Kristus udholdt sin lidelse, det var det sted hvor han gik op til korset med fem skridt. Det første var kærlighed. Det andet var tålmodighed. Det tredje var ydmyghed. Det fjerde 17v (e1v)|var kraftesløshed til døden. Og det femte var udholdenhed. Jøderne tog ham og kastede ham op mod det store, hårde kors. Hans nøgne krop var udstillet for folket da han ikke havde noget i hele den skabte verden han kunne skjule sig med, men han tog det ene knæ og lagde over det andet og skjulte sig med det.

Da gik hans velsignede mor Jomfru Maria som var ramt af den største sorg og bedrøvelse, hen og tog sit hovedtørklæde af og bandt omkring ham. Hun besvimede og var nær død. Men Vorherre strakte armene ud på korset som 18r (c2r)|om han ville sige til alle syndige mennesker: »Allerkæreste venner, jeg står nu klar til at betale for menneskenes skyld.«

Da slog jøderne et stumpt jernsøm gennem hans højre hånd så jammerligt og så hårdt at det gik ind og blodet strømmede ud. Så bandt de reb og tov omkring hans velsignede venstre hånd og strakte den ud langs korset, først på tværs og så på langs, så hele hans rygrad blev trukket af led. De slog et stumpt jernsøm gennem hans venstre hånd så jammerligt at det gik ind og blodet strømmede ud. Så tog de reb 18v (e2v)|og tov og bandt om hans fødder og masede dem så hårdt ned mod korset at alle hans led blev sprængt så intet forblev på sin rette plads. De lod den ene fod gå hen over den anden og slog et stumpt jernsøm gennem hans ærværdige fødder så hårdt at det gik ind og blodet strømmede ud.

Da de havde korsfæstet den allermægtigste Gud, rejste de korset op ad en sten. Endnu var de brutale jøder ikke trætte af at pine ham. De løb omkring korset og samlede knogler fra de døde som tidligere var henrettet der, kastede dem mod 19r (e3r)|Vorherre på korset og råbte: »Er du den levende Guds søn, så befri dig selv fra korset og kom ned til os! Så vil vi tro på alt det du siger.« Da åbnede Vorherre sine velsignede øjne, så op mod himlen og sagde til sin hellige fader: »Fader, tilgiv dem som korsfæster mig, for de ved ikke hvad de gør.«A

Da indså den ene røver at han var den levende Guds søn. Han sagde til Vorherre: »Herre, tænk på mig når du kommer i dit rige.« Vorherre svarede ham: »Det siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«A

Da blev Vorherre 19v (e3v)|på korset tørstig og sagde: »Jeg er tørstig.«A De blandede eddike, galde og myrra som var meget bittert, og gav ham det at drikke. Da han havde smagt det, ville han ikke drikke, men sagde: »Consumatum est. Det er færdigt. Nu er alting gennemført.«A

Da begyndte hans krop at skælve, ryste og trække sig sammen. Hjertet blev mat af dødens tvang, og hans velsignede hoved sank ned på brystet. Så sagde han: »Nu er alt det som jeg blev udsendt for, gennemført, fra Himlen ned til jorden. Det er gennemført for menneskenes skyld.«

Da overlod Vorherre sin 20r (e4r)|velsignede mor Jomfru Maria til evangelisten Sankt Johannes' omsorg og sagde: »Kvinde! Se, han er din søn! Johannes! Se, hun er din sørgende mor!«A Jomfru Maria sagde bedrøvet: »Hvilken sorg at jeg i dag bytter min herre og Gud med en af hans fattige tjenere. I dag bytter jeg Guds søn fra Himlen og min elskede søn med en fattig fiskers søn.«A

Jomfru Maria så op på sin kære søn på korset og sagde: »Vær hilset, Gud Faders søn! Du er min redning og min frelser. Du er mit velsignede blod, og jeg er din kvinde, for jeg fødte dig uden smerte.« Hun så 20v (e4v)|op på sin eneste søn på korset. Da hun så hvor stor hans lidelse var, da brast hendes øjne i blodig gråd.

Da Vorherre så ned på sin sorgfulde mor og så hvor meget hun led, rettede han sig op på korset med den største kraftanstrengelse og råbte: »Lema sabaktani?A Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Er det ikke nok at jeg lider så hårdt på korset i dag? Skal min velsignede mor Maria også lide sammen med mig i dag?«

Da begyndte Vorherres krop at arbejde imod døden så kraftigt at hver gang han 21r (f1r)|åndede ud, udgød han blod fra alle sine sår. Og hver gang han trak vejret ind, trak han blodet ned til hjertet med de heftigste stikkende smerter af dette jammerlige besvær. Guds søn hang på korset indtil den niende time på dagen.

Ved den niende time åbnedes munden, tungen bevægede sig lidt og sagde: »Fader i Himlen, i dine hænder overgiver jeg min ånd.«A Da brast hjertet, og ved det gav alting i verden sig. Himlen blev mørk, solen mistede sit lys, månen blev til blod, og stjernerne faldt 21v (f1v)|ned på jorden.A Stenene sprang op og slog mod hinanden, jorden skælvede og bævede. Gravene åbnede sig så mange stod op fra de døde og gik ind i byenA og råbte om jøderne: »Jesus, Guds søn, har lidt døden uskyldig i dag!« Da gik det sværd igennem Jomfru Marias hjerte som profeten Simon spåede hende ved kyndelmisse i templet.A Hun besvimede, og hendes velsignede krop sank ned på jorden. I tre timer var det mørkt over hele verden.

Amen.