Det femtende sted.

Det femtende sted hvor Vorherre Jesus Kristus udholdt sin lidelse, det var om natten, da Sankt Johannes og Nikodemus med magt tog ham fra Jomfru Marias skød for at begrave ham i et nyt stykke lærred med mange 26v (g2v)|kostbare urter. Den ene tog liget ved hovedet, den anden ved fødderne, og Jomfru Maria holdt ham om livet. Og så bar de ham til en sten hvor der var udbredt et nyt stykke stof. Der lagde de hans velsignede lig, men de ville ikke sy stoffet sammen fordi de vidste med sikkerhed at han ville opstå.

Senere kom Maria Magdalene og mange flere kvinder. Der kom mange engle fra Himlen som støvkorn i solen, og de blev der og tjente deres skaber. Der findes ingen som kan sige hvor stor sorg og smerte Jomfru Maria da udholdt. Hun rejste sig, vred sine hænder og sagde: »Stakkels mig! Jeg, 27r (g3r)|bedrøvede mor. Jeg måtte ikke have min kære søn hos mig mens han levede, nu hvor han er død, må jeg heller ikke. Hvis det var din vilje at jeg måtte dø sammen med dig, så ville jeg gerne dø. Men det er ikke din velsignede vilje at jeg skal dø sammen med dig. Dog skal min sjæl og mit hjerte aldrig skilles fra dig, fordi du er den retsindige søn.« Da gik Jomfru Maria hen til graven og faldt på knæ, løftede sine hænder og sagde: »Velsignet og salig skal du være, min kæreste søn. Du var under min myndighed i 33 år.«

Da kom Sankt Johannes og Sankt Maria Magdalene gående sammen med Jakobs Maria, Maria 27v (g3v)|SalomeA og flere andre gode, hellige kvinder der var Jomfru Marias slægtninge. De sagde til hende: »Maria, det er nu næsten aften, og solen er gået ned. Ingen kvinde bør være ude så længe.« De tog hende med vold og magt og førte hende fra graven. Da hun kom ud for korset hvor Jesus havde lidt døden om dagen, faldt hun på knæ, løftede sine hænder mod himlen og sagde: »Velsignet og salig skal du være, høje træ som havde medlidenhed med min kære søn Jesus. Velsignet og salig skal du være, kors, frem for alle træer som er skabt på jorden.«

Amen.