previous next

a1v| Jeg, Jon Præst, af Guds nåde konge under Jesus Krisus – jeg er konge over alle konger på jorden og herre over alle herrer på jorden – hilser dig, Emanuel, romersk konge, med venskab, glæde og sundhed med Gud.

Vi har hørt at du, Emanuel, elsker vores ledere højt, og at du vil have kendskab til de undere der er i vores lande, og derfor vil vi vise dig vores rige og magtområde og i hvilke lande vores konger er, så du også uden nogen tvivl tror på at vi, Jon Præst, med Guds hjælp er herre over alle herrer på jorden. Jeg vil også bekræfte at jeg er konge over alle konger på jorden hvad rigdom, fortræffelighed og ære angår.

a2r| 72 konger er alle forpligtede til at betale os skat, og de er alle gode kristne. Vi har også til hensigt at besøge den hellige grav med stor ære og kæmpe mod Guds fjender.