[3.]

Syden sendeboden wore borthæ, forsamlædhe Karl Magnus tymmermen ok mwrmæstere och loth syne sloth ok stæder fastere æn the førre ware. Han loth giøre een Egrinsborgh ther han wygis skulle 13 store salæ.

Pawen ok romere ok alle andre herre kome efter Karl Magnus' tilscriuelse. Ther kom ok greue Remffre ok Allre, hans broder, ok alth theris selskap. Pawen ok romere komme meth 4.000 ryddere. Karl Magnus lotth them fo 12 salæ, ok sielff hadde han then 13^de.

Pingxafften hadde Karl Magnus for seck alle syne gode mend ok tackede them for theris ydmykt ok sade them hwat nødh hannum tilldreff ath møde so mange gode men ok hure greffue Remffre ok hans broder wille hannum swige. Syden skikkede han till 2 aff syne gode men till hwer en af them 145| som hannum wille swyge ok skickede folk till teris men ath grybæ.

Pingxdagh orla om morgenen loth Karl Magnus giøre en stærken friit so ath hwilken moth giore - fattigh eller rygh - tha skulle ther engen bod forgonge wdhen lyffuet. Tha wigde pauen hannum till konge ok krontæ hannum. En konge som Dreyæ heeth, slogh hannum till ryddere ok førde hannum i syn brønie ok giorde hannum meth syth swærd ok hengde en bloo skiøll pa hans hals och banth en hielm pa hans hoffuid ok setthæ hannum pa en god hest. Tha wndrede alle pa ath so lyden man som Pippingh war skulle eghæ so manleg en søn ok storleg en wabn.

Dreya kong sade till Karl Magnus: »Nw estu rydder. God wogthe tek well i alle nød.« Syden slogh han 100^de ryddere.

Pawen giorde welsygnelsse ower them alle som the sade wæpne pa theris hæste ok sagdhe tyl koningen: »Holt well cristen logh.«

Drotningen slog Namlun tyl ryddere.

Tha offræde Karl Magnus 40 noble Jomfrv Maria till loff ok ære ok pawen syth hoffuit ok syk syelff Then Helge And at han skulle holle cristen logh so lengy han leffde. Dreya kong satt for hans fødder ok hertugen aff Colnæ. Pawen sang sielff messen. Rozer, ærchebisscop, lass epistolam, och Frori, erchebisscop, las ewangelium. Bernardus, erchebisscop, och erchebescop aff Rensborgh bore bloss. I messen gyk pawen i predikstolen ok 40 hans yperste klærke meth hannum. Pauen 146|sade: »Ieg bedher ether alle i Gudz naffn ok sancta Maria at J waren hørege ok lydeg Karl Magnus, ty han ær retther keyser ok ether herre.« Syden giorde han welsignelse ower them alle ok affløstæ them aff alle theres synder som the giorth haffde till then tiid.

Thaa messen war wdhe tog pawen i keyserens hand ok satte hannum i syn stoll. Ærchebispen aff Colne tog kronen aff hans hoffuet ok settes syden till bordz och atthæ. Tha keyseren war mætther, folde pawen hannum i sengh ok skilldis so wit hannum.

Tha wore tillskikket i keyserens magh lønleghe som ware skulle pa hannum for the forrædere. Tha folket log mæst ok soff om natten, brwde the forrædere them in i keyserens herberge. Som the wore inkomne, worde the strax grebne ok ledis the for keyseren. Tha fandz en kniff i hwar theris ærm.

Keyseren spurde: »Hwat sagh hawe I till meg?« The wyste hannum enthet ath sware.

Keyseren tog then hanskæ som blodhet war wtj ok spurde greffue Remffre ath om han kende thet blodh.

Grewen swaret: »Wnderlegh spørge I megh.«

Keyseren swaret: »En haffuer tw wnderlegere giorth moth megh.«

Keyseren loth hannum wndersta hworelwndh han feck thet blodhet, ok hwore han wordhæ thes wys atthe wille forrade hannum. Greffuen ok hans party kunne seg icke forsware, thy worde de lagde i tornet ok alle theris methfølger.